Er der ligheder mellem en græsk hærførers dilemmaer på Illiadens tid og de udfordringer, nutidens offentlige ledere står i? En professor i ledelsesfilosofi og en mangeårig leder af et botilbud for udviklingshandicappede giver deres bud.
Af Christine Theisen, freelancejournalist, LivingWords
Agamenmon har netop ofret sin datter til gudinden Artemis for at skaffe vind, så den græske hærs skibe kan sejle til Troja og føre krig til Grækenlands ære og frihed. Nu strømmer den unge Ifigenias blod ud under scenevæggen. Væggen er gået ned og afskærmer publikum fra at overvære den drabelige hændelse.
Tilbage på scenen står den ulykkelige Klytaimestra, hustru til Agamemnon og mor til den dræbte Ifigenia. Hun væder et klæde i datterens blod, og skriver sin mands navn med store røde bogstaver på den mørkgyldne væg.
Da klapsalverne har lagt sig, mødes ledelsesfilosoffen Ole Fogh Kirkeby med Lars Nielsen, leder af det københavnske botilbud Hulegården, i Skuespilhusets café for at drage paralleller mellem Agamemnons situation i Aulis og nutidens udfordringer for offentlige ledere.
Hvis man da kan det?
Ole Fogh Kirkeby: “Det gør det selvfølgelig mere dramatisk, at der er blod på bordet, men ethvert menneskeliv udsættes for dilemmaer hele tiden. Som leder er man ekstra disponeret, fordi man møder en masse menneskelige problemer og dilemmaer gennem sit ansvar for andre.”
Lars Nielsen: “Igennem MUS-samtaler kan det for eksempel blive tydeligt, at nogle medarbejdere ønsker en ekstremt synlig og besluttende leder, mens andre efterlyser det stik modsatte. Sådan en bane åbner for et hav af dilemmaer og konflikter, og det skal man kunne gebærde sig i og få noget konstruktivt og fremadrettet ud af.”
Ole Fogh Kirkeby: “Agamemnon er i et dilemma i forhold til datteren og konen, hans work-life-balance må siges at være ret skidt, men der er også dilemmaer i forhold til hæren og generalerne og til hans egne magtambitioner. Endelig er der dilemmaet i forhold til religionen, da det er præstens forudsigelser om, at gudinden kræver et offer, der sætter det hele i gang. Det er jo også en kendt sag, at Reagan havde astrologer, det samme havde Hitler. Jeg ved ikke med Clinton.”
Lars Nielsen: “Han havde elskerinder…”
Ole Fogh Kirkeby: “Det ville jeg også foretrække.”
“Agamemnon er havnet i en situation, hvor lige gyldigt hvad han gør, så skaber det problemer – enten for andre eller for ham selv. Er det genkendeligt?”
Lars: “Som leder skal man netop passe på ikke at havne i en situation, hvor man bliver nødt til at gøre et eller andet bare for at vise handlingskraft. Så mister man perspektivet med det, man laver. Men det er på den anden side forkert at tro, at man aldrig fejler som leder. I dagligdagen begår ledere jo masser af fejl, og dem bliver man nødt til at tale med sine ledelseskolleger og tillidsfolk om. Det nytter ikke at blive magtbegærlig, og ikke ville indrømme sine fejl eller finde på mærkelige forklaringer og feje det ind under gulvtæppet. Som Agamemnon erfarer, kan man ikke lappe på den ene mangelfuldhed ved at begå en anden.”
Ole: “Man skal forestille sig, at Agamemnon har opnået sin ledelsesposition i en ekstrem magtkamp, der er meget værre end noget, vi har set i opgave- og strukturreformen. Der står hele tiden nogen parat til at overtage, så han må gøre noget, der viser, at han er magten værdig.”
Lars: “Også i dag er der masser af uformelle ledere. Medarbejdere, der påtager sig rollen som dem, der er bestemmende for værdierne. De ånder hele tiden lederen i nakken og vil gerne positionere sig.”
Ole: “Det er sandt. Så det første, en ny leder bør gøre, er at finde ud af, hvem de uformelle ledere er og gå i dialog med dem. Ellers er man færdig i løbet af no time.”
“Agamemnon indleder stykket med at sige, at han misunder tjeneren, der slipper ubemærket gennem livet – at æren er farlig og hæderen plat?”
Lars: “Man kan jo lade være med at vælge at blive leder.”
Ole: “Agamemnon burde ofre sig selv, men gør det ikke. Enhver leder kan resignere, hvis noget overskrider hans eller hendes værdier. Kun ét sted er man gidsel. Det er, hvis politikerne kræver noget af en, som man ikke kan acceptere, og man ved, at medarbejderne får det dårligere, hvis man går. Så sidder man i saksen.”
Lars: “For nogle år siden væltede sparerunderne ind over os, og jeg besluttede, at jeg ville gennemføre besparelserne ud fra den viden, jeg havde om huset og så bagefter beslutte, om jeg ville gå. Jeg følte, det var fejt bare at løbe uden at tage ansvar for det, jeg var ansat til.”
Ole: “Det er flot. Der er vel tre muligheder: du gør, som der bliver sagt, tager din afsked eller bliver smidt ud. Jeg synes, Agamemnon skulle have taget sin afsked, eller han kunne have sagt til generalerne: ‘Hvem af jer ville ofre jeres datter?’”
Lars: “Men magten korrumperer.”
“Er det ikke bare noget, man siger?”
Ole: “Nej, det er det sgu’ ikke.”
Lars: “Derfor er det ekstra vigtigt, at man som leder ofte placerer sig i positioner, hvor man kan opfange kritikken, der bevæger sig rundt i organisationen, men som sjældent når frem til ens eget skrivebord.”
Ole Fogh Kirkeby: ofk.lpf@cbs.dk
Lars Nielsen: larnie@hav1.regionh.dk
Ifigenia i Aulis spiller på Det Kongelige Teater, Skuespilhusets Store Scene, indtil 27. marts 2009.