Offentlige ledere er generelt veluddannede. Det slog Ledelseskommissionen fast allerede i 2018. Og det blev bekræftet, da VIVE på vegne af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i 2021 gennemførte et eftersyn af de offentlige lederuddannelser. Det viste bl.a., at en høj andel af de offentlige ledere har en diplom og/eller en master i ledelse. Især er tilgangen til master-uddannelsen steget de senere år.
Ledelsesmusklen skal hele tiden og på alle ledelsesmæssige niveauer trænes – gennem udsyn og indsigt, organisatorisk, politisk og samfundsmæssig viden koblet med faglig og personlig kompetenceudvikling, mener direktør i Haderslev Kommune Birgit Thorup, som efter 30 år i ledelse stadig selv prioriterer kompetenceudvikling højt.
En diplom- og mastergrad i ledelse er det fundament, mange offentlige ledere står på – ofte suppleret med andre kurser og udviklingsforløb. Og det er både nødvendigt og gavnligt for deres daglige praksis som ledere og chefer, bekræfter tre HK’ere og socialrådgivere, der er gået ledelsesvejen.
Ledelsesudvikling kan ske på mange niveauer og i forskellige rammer – både formelt og internt i organisationerne. Men uanset hvor og hvordan skal vi arbejde med at gøre lederjobbet attraktivt for både nye og erfarne ledere – og det kan efter- og videreuddannelse bidrage til.
En formel lederuddannelse kan give nye ledere den nødvendige ballast, som styrker deres personlige og faglige lederskab. Men også erfarne ledere har gavn af både at udvikle og uddanne sig igennem karrieren, fordi hverken lederjobbet og personligheden står stille, mener efter- og videreuddannelseschef Sine Nyeland Sandholt fra VIA University College.
Ledelsestræning har en effekt på den oplevede ledelse hos medarbejderne, slår professor og forsker i offentlig ledelse Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet fast. Og ledelsestræning behøver ikke kun at være i en formel kompetencegivende form. Der foregår også relevant ledelsesudvikling på arbejdspladserne.
Det spørgsmål stiller nogle medarbejdere i din organisation utvivlsomt sig selv – og nogle har måske lyst til at prøve kræfter med ledelse. Det forpligter ledere og chefer til at spotte, træne og udvikle morgendagens ledere, mener Pia Alsgaard og Anders Fløjborg fra lederforeningerne i HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening.
Forestillinger, om at de unge er for krævende og forkælede, og at de ældre er gået i stå og nægter at udvikle sig, kan spænde ben for samarbejdet mellem generationerne på arbejdspladsen. Specialkonsulent Mia Nyborg Jørgensen giver sine bud på, hvilke benspænd du kan forvente i generationsledelse, og hvordan du bedst tackler dem.
Vi er alle født til at kunne tale frit og ubesværet. Men i visse situationer kan vi blive usikre eller utilpasse, når vi står på ølkassen, og det påvirker vores tale i en uhensigtsmæssig retning. Lisbeth Holdt Jørgensen, skuespiller og kommunikationsekspert, giver her sine gode råd til, hvordan du genfinder dit naturlige talent for at tale godt.
Fællesskab eller fleksibilitet: Mange ledere har endnu ikke helt fundet sine ben i at håndtere det hybride arbejdsliv – og skal heller ikke gøre det alene. Det kræver en organisatorisk central, fælles og strategisk indsats at skabe balance mellem medarbejdernes individuelle behov og hensynet til fællesskabet, mener lektor ved DTU Management, Christine Ipsen.
Koordinator og redaktør:
Tina Juul Rasmussen
Telefon: 2876 5654
redaktionen@offentligledelse.dk
Telefon: 3330 4361
kontakt@offentligledelse.dk
