udgives i samarbejde mellem

TEMA: Kunstig intelligens i offentlig velfærd: Naviger med fornuft og nysgerrighed

Det er kun godt et år siden, ChatGPT så dagens lys, men den generative intelligens har brudt den teknologiske lydmur i en grad, vi ikke har oplevet før, vurderer eksperter. Den har bragt kunstig intelligens (AI) på alles læber, og vi er blevet klar over, at AI er en yderst potent teknologi, vi ikke kan komme uden om og derfor lige så godt kan drage fordel af og forsøge at kontrollere, så godt vi kan. Det gælder også, når vi taler om offentlig velfærd og ledelse af den.

Alle temaartikler af journalist Tina Juul Rasmussen | tina@juul-kommunikation.dk
Illustration: Shutterstock

Spørgsmålet er: Hvor i din portefølje af opgaver og ansvarsområder kan AI være en hjælp og gøre en forskel? Beder du ChatGPT beskrive mulighederne i en offentlig velfærdssammenhæng, lyder svaret:

Automatisering og effektivitet: AI anvendes i stigende grad til at automatisere rutineopgaver og processer i den offentlige sektor – fra databehandling og administration til automatisering af kundeservice og sagsbehandling. Målet er at øge effektiviteten og frigøre ressourcer til mere komplekse opgaver.

Dataanalyse og beslutningsstøtte til at analysere store mængder data i bl.a. sundhedsvæsenet og socialforvaltningen. Det gør mere præcise og informerede beslutninger mulige, hvilket kan føre til forbedret servicekvalitet og ressourceallokering.

Chatbots og virtuelle assistenter integrerer AI i kundeservice- og supportfunktioner. I offentlig velfærd kan de hjælpe med at besvare borgeres spørgsmål, vejlede om tjenester og lette byrden for offentligt ansatte ved at håndtere enkle opgaver.

Personlig medicin og sundhedspleje: Inden for sundhedssektoren anvendes AI til at analysere individuelle patientdata og foreslå skræddersyede behandlingsplaner. Det kan føre til mere effektiv og personaliseret sundhedspleje.

Ethical AI og ansvarlighed: Der er øget fokus på at udvikle og implementere AI-teknologier på en etisk og ansvarlig måde i den offentlige sektor. Det indebærer at adressere bekymringer om datasikkerhed, privatlivsbeskyttelse og sikre, at AI-algoritmer ikke introducerer eller forstærker bias i beslutningsprocesserne.

Uddannelse og kapacitetsopbygning: Erkendelsen af behovet for at uddanne offentligt ansatte og beslutningstagere i brugen af AI vokser. Det inkluderer forståelse af teknologiens
potentiale, dens begrænsninger og de etiske spørgsmål, den rejser.

Svaret er ikke overraskende. Det bygger jo på de massive mængder af information fra internettet, som ChatGPT er trænet på. Men svaret er ret præcist og vanvittigt hurtigt opsummeret. Og matcher 1:1 det, vi lige nu oplever med AI: At det går rasende hurtigt, at teknologierne kan bruges i mange sammenhænge – og at vi ikke helt ved, hvor det hele ender.

Dette tema kommer i grove træk rundt om, hvad AI er og kan, eksempler på, hvor AI allerede bruges i velfærdsarbejdet, hvor vi formentlig kommer til at se mere af det, og hvilke både gevinster og faldgruber du som leder skal være opmærksom på. Du kan læse bud på disse store spørgsmål fra både en forsker, en leder, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og KL.

Hvad er generativ AI?

Generativ AI (fx Chat­GPT, Bing og Bard, red.) er værktøjer, der udnytter meget store datamængder sammen med maskinlæringsteknikker til at producere indhold.

Generativ AI er ikke intelligens i menneskelig forstand, men avancerede modeller, der forsøger at forudsige, hvilken tekst, billede, lyd, video eller andet der med størst sandsynlighed tilfredsstiller den givne prompt.

Generativ AI er en delmængde af AI og har den særlige egenskab, at den er udviklet til at generere nyt indhold på baggrund af de store mængder data, de er trænet på.
 
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen

Scroll to Top