Vi kan ikke tale om kunstig intelligens uden at tale om arbejdsmiljø – og ledelse, mener Steffen Bohni, direktør i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. For kunstig intelligens vil påvirke og forandre både arbejdsopgaver og medarbejdere – og derfor også arbejdsmiljøet.
Er man pragmatiker, kunne man hævde, at den teknologiske udvikling altid har skabt frygt, furore og dommedagsprofetier – helt tilbage fra, da dampmaskinen, bilen og flyvemaskinen blev opfundet. Og se så, hvordan det er gået … Verden og menneskeheden består jo endnu. Og de gevinster, vi har vundet af teknologierne, overstiger langt ulemperne.
Men Steffen Bohni, direktør i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), råber alligevel vagt i gevær, når vi taler om kunstig intelligens (AI) i sammenhæng med arbejdsmiljøet. Hvorfor?
– Fordi denne 4. industrielle revolution i modsætning til de foregående ikke kun rammer de lavtuddannede – blue collar-arbejderne – og deres jobs. Kunstig intelligens rammer også white collar-arbejdere – de højtuddannede. Det får betydning for mange forskellige jobfunktioner, viser forecaststudier fra forskningen og konsulentbranchen. Fra børshandel over forsikringsbranchen til callcentre, for bare at nævne nogle få, kan mange opgaver løses af kunstig intelligens. Måske vil mange jobfunktioner ikke helt forsvinde, men de vil blive markant forandret, siger han og illustrerer med en oplevelse fra en rejse til Sydkorea for nylig.
– Jeg stod i lufthavnen i Seoul og kiggede på skiltene på koreansk. Der kom så en venlig robot hen til mig og spurgte mig om noget på koreansk. Jeg svarede på engelsk, at jeg ikke taler koreansk, hvorefter den slog over i engelsk og spurgte, hvor jeg skulle flyve hen og med hvilket luftfartsselskab. Og så dirigerede den mig hen til række x og sendte mig afsted med sine store robotøjne. Tidligere ville den opgave være løst af et menneske.
Skal du samarbejde med robotten?
Og hvem ved – måske tager sådan en robot imod borgerne i jobcentret eller på hospitalet inden længe. Det bringer os derfor tilbage til spørgsmålet om, hvorfor arbejdsmiljøet skal på dagsordenen, når vi taler om at tage kunstig intelligens i brug i offentlige organisationer.
– Kunstig intelligens har potentielt både positive og negative konsekvenser for, hvordan vi løser vores arbejde. Som nævnt kan AI enten helt overtage nogle af dine opgaver eller betyde, at du skal løse dem i samarbejde med AI – collaborative intelligence. Det kan måske øge stress, hvis du samarbejder med en AI-robot, der spytter svar ud hvert femte sekund og derfor øger kravene til, hvad du selv leverer.
Omvendt kan AI jo løfte arbejdsglæden, hvis den overtager nogle af de mere trælse opgaver, fremhæver Steffen Bohni.
– Jeg har selv en personlig aversion mod at rokere rundt på folk i vores kontorer. Det koster mig masser af tid og skaber ofte utilfredshed. Her tænker jeg, at AI fremover kan løse det for mig, fordi teknologien på områder som vagt- og ruteplanlægning er langt fremme. Det kan også bruges i det store puslespil på sygehusene, når sygeplejerskernes vagter er planlagt – og så der kommer en, der skal have fri til en familiefødselsdag …
Offentlige ledere har altså, mener Steffen Bohni, en stor opgave i at vurdere AI’s konsekvenser, gevinster og potentialer for arbejdsmiljøet.
– I den proces er det klogt at bruge de veludviklede samarbejds- og arbejdsmiljøfora, som findes i organisationerne, netop fordi der som følge af velfærdsteknologier vil være opgaver og måske hele jobs, som risikerer at blive påvirket af AI. Det kræver transparens og tydelighed om intentionerne for arbejdsmiljøorganisationen.
Derudover har lederne også ansvaret for og en forpligtelse til at se på potentialet i kunstig intelligens.
– Som offentlig sektorleder, der forvalter skatteborgernes penge, har du en særlig rolle i at se på, hvordan opgaverne kan løses bedst og billigst og derfor også se på potentialet i AI for
at effektivisere og forbedre. Det er på den ene side et kælderkoldt ’value for money’-perspektiv, og på den anden side er der også medarbejdernes arbejdsmiljø at tage hensyn til, siger Steffen Bohni og tilføjer:
– Her ved vi, at inddragelse skaber både følgeskab og meningsfuldhed for medarbejderne i den forandring, som er på vej. Indflydelse er også en beskyttende faktor over for sygefravær og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Derfor er det et vigtigt redskab i ledernes værktøjskasse, og derfor kan vi ikke tale om AI og arbejdsmiljø uden også at tale om ledelse.