Endelig – fristes jeg til at sige – får vi den frisættelse i velfærdsproduktionen, vi har efterspurgt i årevis. Men den kaster et gedigent stykke ledelsesarbejde af sig. Vi skal på én gang indhegne, rammesætte og frisætte medarbejderne i vores faglige ledelse af dem, hvis de skal have en chance for at lykkes i den tætte kontakt med borgerne, som er målet med alle de store velfærdsreformer.
Endelig – fristes jeg til at sige – får vi den frisættelse i velfærdsproduktionen, vi har efterspurgt i årevis. Men den kaster et gedigent stykke ledelsesarbejde af sig. Vi skal på én gang indhegne, rammesætte og frisætte medarbejderne i vores faglige ledelse af dem, hvis de skal have en chance for at lykkes i den tætte kontakt med borgerne, som er målet med alle de store velfærdsreformer.
Som chef og leder kan du yde dit bidrag til den attraktive arbejdsplads ved hver eneste dag at gøre det, du siger. Være transparent, skabe tryghed, have alles ryg og bane vejen for det gode kollegaskab, medarbejderne ikke ønsker at forlade. Lykkes det, er du kommet langt med at skabe en arbejdsplads, som både tiltrækker og beholder sine ansatte.
Medarbejderne vil have svesken på disken fra os ledere. Troværdig og direkte kommunikation uden et sødt lag glasur til at få budskabet til at glide ned. Men med både boomere, X’ere og Z’ere som modtagere af budskaberne, skal kommunikationen differentieres for at være meningsfuld for alle.
Kan vi som ledere styre målrettet efter fagligheden, men samtidig holde økonomien inden for rammerne? Og kan jura hjælpe os i det daglige, når borgerne ikke altid mener, at vi har forstået de komplekse regler rigtigt? Jeg kan svare ja til begge spørgsmål – heldigvis.
Forestillingen om, hvad kunstig intelligens vil betyde for os, svinger mellem dommedagsprofetier og forestillinger om paradis. Som offentlige ledere er det vores opgave at balancere frygt og muligheder med et skarpt øje på etik og lovgivningsmæssig compliance i opgaveløsningen.
Ledelsesudvikling kan ske på mange niveauer og i forskellige rammer – både formelt og internt i organisationerne. Men uanset hvor og hvordan skal vi arbejde med at gøre lederjobbet attraktivt for både nye og erfarne ledere – og det kan efter- og videreuddannelse bidrage til.
Vi kan tale fra nu af til dommedag om lederes trivsel. Hvis der ikke følger handling med, er debatten ikke meget værd. Det skal også være muligt at gøre noget ved dårlig trivsel. Fordi dårlig trivsel kaster dårlig ledelse, dårligt samarbejde og dermed også dårlige resultater af sig. Derfor er det hele organisationens ansvar at handle.
På mange måder står vi i dag samme sted som for 20 år siden, da Velfærdskommissionen beskrev gabet mellem borgernes efterspørgsel på velfærdsydelser og de ressourcer, vi har til rådighed til at indfri ønskerne. Overoptimismen har gode kår, men kan sende velfærdssamfundet, som vi kender det, i knæ.
Reformkommissionen arbejder med at tænke helt nye tanker for at kunne løse nogle af de vildeste problemer, vi som velfærdssamfund er kommet til kort over for. Det er en nødvendig,