udgives i samarbejde mellem

Lederen_banner_juni23
Det er bare sværere at begejstre på afstand

Det er bare sværere at begejstre på afstand

Vi er langt hen ad vejen lykkedes med at holde fast i effektiviteten i kerneopgaven og trivslen hos de fleste medarbejdere under coronakrisen. Men for mig som leder har det været en udfordring af dimensioner at skabe følgeskab, engagement og begejstring fra en skærm på spisebordet. 

Af Troels Van Dijk, afdelingsleder i Jobcenter Slagelse og formand for HK Kommunal Chefgruppens bestyrelse

Hvad har coronakrisen betydet for os som ledere – for vores lederskab, vores muligheder for at sikre, at kerneopgaven fortsat blev løst med kvalitet til gavn for borgerne og arbejdsglæde hos medarbejderne – og samtidig selv at bevare det daglige overskud og kræfter til at være i en mere eller mindre konstant omstilling af retningslinjer, tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne, hjemsendelse og fremmøde af medarbejdere og borgere, opbygning af virtuelle mødefællesskaber osv. …? 

Svært at begejstre på afstand

Jeg vil være helt ærlig og sige, at personligt har jeg haft meget svært ved at omstille mig til at være distanceleder for mine medarbejdere, som alle har arbejdet hjemmefra under corona. En stor del af mit lederskab er at sikre følgeskab, som opstår, fordi jeg kan udvise omsorg og vække begejstring hos mine medarbejdere. Mit lederskab er altså dybt afhængigt af relationerne mellem os mennesker. At sende et oprigtigt smil og se folk i øjnene – det er altså bare enormt svært at gøre helt på samme måde fra en skærm hjemme på spisebordet. 

Så den helt store ledelsesudfordring for mig – og jeg er sikker på også for rigtig mange af mine lederkolleger rundtom i landet – er stadig ikke løst: Hvordan kan jeg være nærværende, mens jeg er fraværende?

Vi kommer ikke til at gå tilbage til det gamle og velkendte ’sådan plejer vi at gøre’ på den anden side af corona. Verden er for altid forandret – og ikke alt med vores gode vilje. Så vi må forandre os med den
TROELS VAN DIJK, AFDELINGSLEDER OG FORMAND FOR HK KOMMUNAL CHEFBESTYRELSEN

Hvad tager vi med i New Normal?

Men ét er selvfølgelig, hvad jeg personligt har døjet med som leder under corona, noget andet er, hvordan ’verden’ – og her mener jeg andre offentlige danske ledere – har oplevet det. Det sætter vi fokus på i dette nummer af Offentlig Ledelse

Vi gør forsøget med dels at opsamle erfaringer og refleksioner over et år, som er uden sidestykke i nyere dansk ledelseshistorie. Og vi prøver at koge ind, hvilken del af vores læring vi kan forestille os at løfte med ind i en New Normal, som forhåbentlig inden længe begynder at tage form, når vaccinationsprogrammet er rullet ud til os alle sammen.

Der er hos mig ingen tvivl om, at det virtuelle mødeformat er kommet for at blive. Øvelsen bliver at sondre mellem den ’effektivitet’, vi umiddelbart oplever med korte, præcise møder, ingen transporttid osv. – og så den manglende føling og kontakt med hinanden, som det fysiske møde trods alt skaber. Med andre ord: Virtuelle møder er gode til nogle problemstillinger og kommer til kort i andre sammenhænge. 

Vil arbejde mere hjemme

Et andet issue bliver ønsket om at få lov at fortsætte fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde fremover – når skolebørnene og ægtefællen, partneren har forladt matriklen, og der rent faktisk er ro til at arbejde hjemme. Jeg er helt overbevist om, at medarbejdere over en bred kam vil bede os ledere om at få langt større frihedsgrader til at arbejde mere hjemme. Så: Hvilke overvejelser efterlader det os som ledere i forhold til effektivitet, synlighed og kollegiale fælleskaber på arbejdspladsen? Det er jeg overbevist om, at vi kommer til at bruge tid på at diskutere i ledergrupper og MED-udvalg.  

Så selv om vi mærker udbredt coronametaltræthed hos både os ledere og medarbejdere, så er vi på ingen måde færdige med at forholde os til den påvirkning, krisen har haft på hele vores måde at agere og eksistere på som mennesker – både på og uden for arbejdspladsen. 

Helt sikkert er det, at vi ikke kommer til at gå tilbage til det gamle og velkendte ’sådan plejer vi at gøre’ på den anden side af corona. Verden er for altid forandret – og ikke alt med vores gode vilje. Så vi må forandre os med den – som vi har gjort på fornemste vis i hele 2020 og allerede nu et godt stykke ind i 2021. 

Scroll to Top