Danmark er det mest tillidsfulde land i verden. Fordi vi tager tilliden for givet, betyder det, at mange organisationer ikke fokuserer på den som en måde at bruge ressourcerne mere økonomisk på.
Af Gert Tinggaard Svendsen • Foto: Christoffer Regild
Lenin udtalte de berømte ord: ”Tillid er godt, men kontrol er bedre.” Havde han ret? Ja selvfølgelig, kunne man forledes til at tro. I hvert fald har den vidt udbredte styringsmekanisme New Public Management (NPM) givet mange offentlige ansatte oplevelsen af, at kontrol og krav til dokumentation og løbende evalueringer er vokset betydeligt i de sidste årtier.
Kontrol fortrænger tillid, da 100 procent kontrol betyder nul procent i tillid. Så kontrol er nødvendig, hvis man ikke kan stole på folk. Men er folk til at stole på, kommer tillid ind i billedet og kan netop erstatte kontrol. Og faktisk har Danmark det højeste niveau af tillid i verden efterfulgt af Norge, Sverige og Finland. I Danmark svarer mere end tre ud af fire: ”Ja, vi kan stole på de fleste andre mennesker.” I øvrigt ligger vi langt foran lande som USA og Tyskland, der begge har under halvt så meget tillid som i Danmark.
Vi er vant til at lede selv
Egentlig er tillid et udtryk for risikoen for at blive snydt. Hvis der er lille risiko for at blive snydt, er det nemmere at samarbejde. Nøgleordet i tillid er således en forventning om, at en anden person følger nogle uskrevne spilleregler på det pågældende område.
De gode betingelser for tillid i Danmark hænger formentlig sammen med den flade struktur i det danske samfund og stærke historiske traditioner for at samarbejde. Den stammer bl.a. fra andelsbevægelsen, folkehøjskoler og det frivillige foreningsliv. Den flade struktur betyder, at man i Danmark er vant til at være sin egen leder. Og så øger tillid innovationen. Medarbejderne i en organisation har både en særlig viden om og interesse for, hvordan de kan optimere arbejdsforhold og -metoder, og at få indflydelse på det giver større medejerskab, og samtidig kan ledelsen høste gode ideer, når ideer og informationer får lov at flyde frit.
Men der er samtidig en hårfin balance mellem kontrol og tillid. Den indebærer, at vi ikke må gå for langt hverken i form af overdreven kontrol eller overdreven tillid. Der skal være en vis grad af kontrol for at få tingene til at køre, men netop fordi vores tillidsniveau er så højt, er der brug for langt mindre kontrol i Danmark end i f.eks. Tyskland og USA. Tidligere direktør for Middelfart Sparekasse, Hans Erik Brønserud, lancerede tillid frem for kontrol på følgende måde: ”… at vi tror på, at medarbejderne er ansvarsfulde, at de gør deres bedste, at de ikke er ude på at snyde dig, og derfor er der ikke brug for at kontrollere dem”. Denne tillidsbaserede ledelsesstil medførte både øget indtjening samt færre sygedage blandt medarbejderne. I 2007 blev banken kåret til den bedste finansielle arbejdsplads i Europa.
Alt for få fokuserer på tillid og selvledelse som en aktiv måde at spare ressourcer på.
Opgør med overkontrol
Tillid udgør således en samfundsøkonomisk fordel, fordi vi ikke behøver at bruge så mange penge på kontrolforanstaltninger. Disse ressourcebesparelser giver simpelthen en international konkurrencefordel i forhold til lande med omfattende snyd, hvor folk hele tiden skal bruge tid og penge på at gardere sig mod at blive taget ved næsen. Og tillid er derfor også en del af forklaringen på Danmarks rigdom, selv i krisetider.
Samarbejdet om modernisering af den offentlige sektor fra juni 2013, som er indgået af regeringen, KL, Danske Regioner, FTF, OAO og Akademikerne, er et glimrende eksempel på brugen af tillid i en samfundsmæssig kontekst. Aftalen kan anskues som et opgør med overkontrol og unødige kontrollant-kæder samt en bevidst prioritering af dialog, uddelegering, mindre detailstyring, øget engagement, færre sygedage osv.
Men netop fordi vi tager det for givet, at vores samfund og adfærd er bygget op om tillid, er alt for få danske organisationer bevidste om de kontante økonomiske og sociale fordele ved tillidsbaseret ledelse. Alt for få fokuserer på tillid og selvledelse som en aktiv måde at spare ressourcer på.
Tillid gør os høje
Ikke nok med at der er penge og sparede ressourcer forbundet med tillid i en organisatorisk sammenhæng. Tillid kan også gøre dig høj. Den nyeste neurologiske forskning viser, at hvis vi samarbejder baseret på tillid og fx laver en mundtlig aftale og ingen snyder, ja så giver det et ”kick”, en god følelse. Det samme gælder inden for fx dans, musik og elskov. Her produceres lykkehormonet oxytocin. Modsat – hvis der er omfattende kontrol og mistillid – udskilles et andet stof, nemlig testosteron, som er krigshormonet, som gør os aggressive, stressede og ødelægger nattesøvnen. Som møbeldirektør Jens Højer har sagt det: ”Jeg ville ikke kunne drive butik uden tillid. Skulle jeg kontrollere mine ansatte, ville jeg dø af stress!”
Så: Lenins berømte ord fra indledningen kan derfor omskrives til: ”Kontrol er godt, men tillid er billigere – og mere lykkeskabende!”