Hvordan kommer vi fra skåltalerne om tillid, til at lederne på de offentlige arbejdspladser kan udfolde tillid i deres daglige virke og dermed forbedre effektivitet og kvalitet i velfærdsydelserne? Det spurgte Offentlig Ledelse 300 ledere om.
Af Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com Foto: Christoffer Regild
Det BEGYNDTE med en Tillidsreform skrevet ind i regeringsgrundlaget. Og er foreløbig blevet til syv principper for modernisering af den offentlige sektor, hvori ordet tillid optræder – i daglig tale ”Tillidsaftalen”, som blev indgået i sommeren 2013 mellem regeringen, Akademikerne, Danske Regioner, FTF, KL og OAO.
Reform eller principper – begrebet ”tillid” er sat højlydt på den offentlige dagsorden med et erklæret mål om at finde nye veje til ”bedre velfærd ved at frigøre midler inden for en stram økonomisk ramme. De offentlige ressourcer skal anvendes bedst muligt og på områder, hvor der er størst behov,” som det blandt andet hedder i Tillidsaftalen.
– Vi har tolket det sådan, at intentionen i aftalen er, at man gennem udvikling af de syv principper i styring og ledelsesudøvelse på de offentlige arbejdspladser kan bidrage til en merværdi i den offentlige sektor i form af kvalitets- og/eller effektivitetsforbedringer. Når aftalen i daglig tale er blevet benævnt ”Tillidsaftalen”, er det efter vores mening, fordi parterne i fortolkningen af den har lagt vægt på, at der skal være større frihedsgrader og mere hensigtsmæssige, tillidsbaserede modeller for ledelse og styring, siger Mette Marie Langenge, ledelseskonsulent i HK Kommunal og medlem af redaktionsgruppen bag Offentlig Ledelse.
Hvor trykker skoen mest?
Netop den fortolkning gav Offentlig Ledelse lyst til at gå et spadestik dybere. For hvad skal der konkret ske på de offentlige arbejdspladser, hvis denne tillidsdagsorden skal udfoldes for at øge effektivitet og kvalitet? Hvilke greb og tiltag har lederne ude på arbejdspladserne brug for for at kunne gøre denne forskel? Svarene har Offentlig Ledelse søgt med undersøgelsen ”De offentlige ledere og Tillidsaftalen – barrierer og drivkræfter” blandt ledermedlemmerne i Socialrådgiverne, Socialpædagogerne og HK Kommunal, som i fællesskab udgiver bladet.
– For at kunne basere denne undersøgelse på en kvantitativ måling har det været nødvendigt for os at have nogle forhåndsteser om, hvilke bindinger i strukturer og relationer ledermedlemmerne måske mener kan gøre en forskel, hvis de skal kunne agere mere effektivt. Derfor har vi spurgt til både de styringssystematikker og relationer, lederne er underlagt, samt til egne ledelseskompetencer, fortæller Mette Marie Langenge.
Hun tilføjer, at ønsket med undersøgelsen også har været at give ledermedlemmerne en stemme i debatten: Hvor trykker skoen mest set fra deres position? Og at tilvejebringe viden om, hvordan ledermedlemmerne kan støttes og inspireres, når det gælder om at opfylde ”Tillidsaftalen”. Ph.d.-studerende Tina Øllgaard Bentzen fra RUC forsker i tillidsbaseret styring i offentlige organisationer og har i forlængelse af det analyseret og konkluderet på tallene fra undersøgelsen, som kan læses i artiklen “ “Lovgivningen spænder ben for tillid og effektivitet”.