Med regeringens indsatser for at frisætte det faglige skøn følger en ny ledelsesmæssig opgave. Som leder skal du nu økonomistyre et frisat fagligt skøn. Hvordan gør du lige det? Det giver ekspert i talløs økonomistyring, Ida Schrøder, sine bud på her.
Af Ida Schrøder
Foto: Anne Lass
Med SMV-regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 er der sat gang i ”den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie”. Endelig, har jeg lyst til at tilføje, for det er jo netop frisættelsen fra rigid processtyring, regulering og kontrol, som både forskere og praktikere har kaldt på i årevis. Men der er også en rød advarselslampe, der blinker: Er her i virkeligheden tale om at ophæve minimumsstandarder, som gør det muligt at sænke serviceniveauerne endnu mere, måske endda med argumenter om individuelle og skræddersyede løsninger – med andre ord altså en spareøvelse …?
Undgå giftig gæld
Hvis frisættelsen bliver til en spareøvelse, opstår det, som ledelsesforsker Susanne Ekman kalder for ”giftig gæld”. Giftig gæld opstår, når løfter om fx kvalitetsforbedringer, relationsarbejde og frisættelse af faglighed lander som et ansvar på de velfærdsprofessionelles skuldre, uden vilkårene for arbejdet ændres. Susanne Ekman forklarer det som en økonomisk gæld, der består af de menneskelige omkostninger af, at den borgerrettede velfærd er underfinansieret.
Læs også interviewet med Susanne Ekman i Offentlig Ledelse 3/2022
Giftig gæld sætter sig hos sygeplejersker, socialrådgivere, skolelærere og andre velfærdsprofessionelle som stress, dårlige kompromiser og meningsløshed. Det er altså os alle sammen – borgere såvel som medarbejdere i den offentlige sektor – der taber, hvis frisættelsen bliver til en spareøvelse.
Vend økonomien på hovedet
For at kunne styre økonomien uden at gå på kompromis med den frisatte faglighed skal du kunne vende økonomien på hovedet. Helt konkret skal du stille dig et andet sted, end du plejer at stå. Du skal gå væk fra den talbaserede økonomi, der handler om budgetter og regnskaber. Du skal gå ind i maven af det faglige arbejde, fx i socialforvaltningen – der, hvor de faglige beslutninger bor, og kigge på økonomien herfra. Med andre ord skal du vende økonomien på hovedet ved at kigge på den ’nedefra’ dine medarbejderes daglige faglige arbejde.
Når du ser på økonomien herfra, vil du få øje på, at der ikke findes ret mange tal og regnskaber. Her handler økonomi om mennesker. Og økonomistyring handler om at anvende ressourcerne bedst muligt til at møde borgernes behov.
Socialfaglighed er økonomifaglighed
Faktisk er socialrådgivere utroligt gode til at styre økonomi. Det er bare svært at få øje på deres økonomistyring, fordi den foregår stort set uden tal. Særligt i myndighedsarbejdet med at træffe beslutninger om indsatser til udsatte børn og unge formår socialrådgivere og deres ledere at fastholde et nogenlunde stabilt niveau af udgifter sammenholdt med antallet af børn, der modtager indsatser. Denne påstand kan tjekkes med et hurtigt opslag i Danmarks Statistik.
Hvordan de gør det, har jeg beskrevet i min bog Økonomi uden tal. Det handler kort fortalt om, at økonomien bliver styret, netop fordi afgørelser om indsatser til udsatte børn og unge altid skal baseres på et individuelt skøn. Det lyder modsætningsfyldt, men det giver god mening:
Vilkåret om at skulle tage hensyn til både økonomi og faglighed er et grundvilkår i socialfaglige beslutninger. Derfor har socialrådgivere og deres ledere udviklet tænkemåder og teknikker, der gør det muligt for dem at tage hensyn til økonomi uden at falde tilbage på simple beregninger af, om udgiften til et tilbud er dyrt eller billigt her og nu. I stedet arbejder de langsigtet med fokus på værdi, og de afvejer, hvilke ressourcer og muligheder der bedst kan sammensættes til at hjælpe børn og unge. Og hvis ikke de
gør det, bliver den billige løsning hurtigt meget dyrere – for kommunen såvel som for barnet, den unge og familien.
Så i stedet for at forestille dig, at ”økonomi og faglighed skal gå hånd i hånd”, som mange siger, skal du som leder i stedet for tage udgangspunkt i, at (social) faglighed er økonomifaglighed. Det vil sige, at du skal arbejde med mindst to former for økonomifaglighed.
Oversættelse mellem to økonomifagligheder
Den ene økonomifaglighed er talbaseret og fokuserer på at holde styr på, om det realiserede forbrug stemmer overens med budgettet. Her giver det god mening at have et skarpt øje på, om udgifterne udvikler sig som forventet, eller om der er overraskende udsving. Men fordi udgifter er opgjort efter kontoplanens opdeling i foranstaltninger og aktiviteter, giver de ingen viden om, hvorvidt pengene bliver brugt til at hjælpe borgerne.
Den anden økonomifaglighed handler om mennesker som beskrevet ovenfor. Lad os kalde det faglig økonomistyring. Din fornemmeste opgave er at oversætte imellem de to økonomifagligheder – den talbaserede og den faglige.
Det gør du ved at stille spørgsmål til begge former for økonomistyring. Når du ser, at noget er markant dyrere eller billigere end gennemsnittet, så spørg: ”Hvorfor?”. Og da du nok ikke får svar i regnskabet, skal du gå til dine medarbejdere. Og så er du allerede i fuld gang med oversættelsen: ”Hvordan kan det være, at det her er dyrere, end det plejer at være?”. De fleste socialrådgivere vil kunne give dig en solid, økonomifaglig forklaring. Fx at alternativet er en helt anden type af indsats – der måske er langt dyrere – eller at det er dyrt lige nu, fordi det er en intensiv og akut indsats. De laver en økonomifaglig sammenligning af barnets behov over tid og på tværs af indsatser – ikke af udgifterne til den samme regnskabspost.
Lav en ny form for regnskab
Det kan være en god idé at dokumentere oversættelsen, så du over tid får opbygget et regnskab, der sammenholder formålet med indsatser med udgiftsudviklingen. Et formål kan fx være at hjælpe flere børn til at komme ud af deres skolevægring. Hvis du dokumenterer udgifterne til sådan et formål og sammenligner det over tid, er det muligt at følge med i, om den økonomifaglige prioritering skaber de ønskede forandringer.
Selv om det lyder ret oplagt med sådan et regnskab, er det ikke bare lige til at lave det. For de offentlige regnskaber er bygget op om udgifter til ’aktiviteter’ – fx anbringelse og lønninger – og ikke om formålet med ’aktiviteten’. Her kan din økonomimedarbejder hjælpe dig med at ’vende regnskabet om’.
En anden meget vigtig opgave er at flytte fokus væk fra priser på indsatser og over på værdien af indsatser. Prisen i sig selv er nemlig ikke udtryk for kvaliteten af indhold. Det skyldes dels, at priser er sammensat meget forskelligt, og dels, at kvalitet rækker langt ud over det, en pris dækker.
Forskydningen fra pris til værdi er især vigtig for ledere i socialforvaltningen, fordi det skærper fokus på, om hvornår og hvordan indsatser gør en forskel for borgerne. Men det er også vigtigt på fx skoler, hvor fagfordelingen af lærernes timer har synergier med klassesammenhold, kollegaskab og endda også med forældrenes tilgang til skolen. Her vil det skabe problemer, hvis fagfordelingen kun bliver lagt med øje for antal af timer og dermed prisen (lønnen).