Til trods for høj begavelse og succes udadtil kan man som leder frygte at blive afsløret som ikke så dygtig og kompetent til sit arbejde, som andre tror. Man kan have en oplevelse af at bluffe og undervurdere egne evner. Det kaldes impostor-fænomenet og kan sagtens håndteres uden negative konsekvenser.
Af journalist Annette Aggerbeck // ann.agg@mail.dk • Illustration: Niels Poulsen
Camilla har klaret sig godt i arbejdslivet, og nu da hun er blevet leder af en afdeling, føler hun, at hun for alvor skal bevise sit værd. Hun stiller ekstremt høje krav til sig selv, påtager sig alt for mange opgaver og har svært ved at blive færdig, for uanset hvor meget hun knokler, er hun aldrig tilfreds med sin arbejdsindsats. Hun synes altid, at hun kunne have gjort det bedre og gruer for, at andre skal gennemskue, hvor lidt hun kan og ved.
Hun frygter også, at ledelsen vil opdage, at hun er blevet forfremmet ved en fejl. Som mange andre velbegavede – og ofte også introverte – lider Camilla af impostor-fænomenet, som på dansk kan oversættes til bedrager-fænomenet, fordi man har følelsen af at bluffe.
Fænomenet blev opdaget i 1970’erne af de to psykologer Pauline Rose Clance og Suzanne Imes fra Georgia State University, som kunne konstatere, at det ramte de dygtigste kvindelige studerende, som altid klarede sig godt, men alligevel led af eksamensangst, fordi de var overbeviste om, at de ikke kunne klare sig lige så godt næste gang. Det har dog sidenhen vist sig, at både mænd og kvinder plages af impostor-fænomenet.
Impostor-fænomenet rammer typisk højtbegavede
Ann C. Schødt er forandringskonsulent og ejer af virksomheden potentialefabrikken.dk. Hun har blandt andet specialiseret sig i at arbejde med mennesker, der lider af impostor-fænomenet.
– Det handler om, at man ikke har en realistisk selvopfattelse, fordi man har en tendens til at undervurdere sin viden, kompetencer og egne præstationer. Man har svært ved at anerkende sine gode resultater og føler, at man har snydt, eller at succesen skyldes, at man har været heldig, siger Ann C. Schødt, der har en HD i Organisation og Ledelse, er merkonom i innovation og certificeret RelationsCoach. Hun har tidligere arbejdet som HR-manager og leder, men har siden 2012 arbejdet med udvikling af potentialet hos mennesker med impostor-fænomenet.
Ann C. Schødt har erfaret, at der ofte er en sammenhæng mellem dette fænomen og høj intelligens, og hun mener, at det skyldes, at man som højtbegavet ofte har let ved at løse opgaver og derfor tror, at det er lige så let for andre. På den måde kommer man til at overvurdere andre, samtidig med at man undervurderer sig selv.
– Når man er godt begavet, kender man også sine begrænsninger, men problemet er, at mennesker med impostor-fænomenet fokuserer overdrevent på det, de ikke ved. Det er en stor del af forklaringen på, at de frygter afsløring.
Ved ikke, hvornår det er godt nok
Ifølge Ann C. Schødt skal årsagen findes i opvæksten, hvor man kun er blevet anerkendt, når man præsterede godt, men ikke blev anerkendt for at være den, man var. På den måde lærte man, at man kun er noget i kraft af sine præstationer. Det overdrevne fokus på præstationer findes ikke blot i visse familier, men også i vores samfundskultur. I mange jobs, ikke mindst lederjobs, er der ikke klare rammer for, hvad der forventes af én. Det kan derfor være svært at vide, hvornår man gør noget godt nok. Og det gør det ekstra svært at lide af impostor-fænomenet, fordi man ofte har lav selvtillid, er perfektionistisk og ekstra bange for at begå fejl. Som leder bliver man hele tiden bedømt af både medarbejdere og andre ledere.
– Når man frygter afsløring, oplever man det som ekstra farligt at blive eksponeret og bedømt. Det betyder blandt andet, at man har en tendens til at holde sig tilbage på ledelsesmøder, fordi man føler sig underlegen i forhold til ældre og mere erfarne lederkolleger, siger Ann C. Schødt og peger på, at den urealistiske opfattelse af egne evner har negative konsekvenser – ikke blot for en selv, men også for organisationen.
– Man kan komme til at savne udfordringer, fordi man lader de andre få de spændende projekter af frygt for, at man ikke kan klare dem. Eller andre tager æren for de resultater, man opnår, siger hun.
En af konsekvenserne kan være, at man er overkvalificeret og har for mange kedelige driftsopgaver, fordi man ikke får bragt sig selv tilstrækkeligt i spil, så man kan få nye og spændende projekter og ansvarsområder. Det er samtidig et tab for virksomheden, der ikke drager nok nytte af lederens viden, intelligens og kompetencer.
I mange jobs, ikke mindst lederjobs, er der ikke klare rammer for, hvad der forventes af én. Det kan derfor være svært at vide, hvornår man gør noget godt nok.
Ann C. Schødt, forandringskonsulent og impostor-ekspert
Kom ud af komfortzonen
For at undgå ubehaget ved at føle, at man bluffer, og undgå stress som følge af at skulle gøre alting perfekt, er det vigtigt at begynde at arbejde med sin selvopfattelse. Ann C. Schødt anbefaler, at man finder ud af, hvor man er mest bange for at blive afsløret som bedrager.
– Find ud af, hvad der gør dig mest utilpas. Det er typisk i situationer, hvor du får eksponeret din viden og dine begrænsninger. Måske er det at fremlægge noget for direktionen eller ledergruppen. Du skal udfordre dig selv der, hvor det er mest angstprovokerende – og helst gradvist. Giv eksempelvis dig selv en lille udfordring hver dag. Måske skal du markere dig noget mere på ledelsesmøderne eller begynde at komme med forslag og stille spørgsmål. Se på, hvordan du kan bidrage mere aktivt. Læg mærke til, hvad der sker, når du gør det, så du kan samle på gode oplevelser. Det tager tid at lave om på sin selvopfattelse, hvis du har været vant til at se på dig selv som en, der bluffer – så vær tålmodig.
Test: Lider du af impostor-fænomenet?
Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, kan du med fordel arbejde med din egen selvopfattelse:
- Oplever du nogen gange, at det må skyldes en fejl, at du er blevet forfremmet eller har fået ros?
- Er du optaget af at bevise, at du er dygtig for at få andres anerkendelse?
- Forventer du at få negativ feedback, så snart du har løst en opgave?
- Er du bange for at blive bedømt af andre, for hvad nu hvis de fandt ud af, hvor lidt du kan og ved?
- Piner det dig voldsomt at begå fejl?
- Glemmer du hurtigt de ting, der lykkes for dig, eller tilskriver du dine succeser tilfældigheder og held?
Du kan tage impostor-testen på potentialefabrikken.dk/impostor-testen
Fakta: Skam og stress hænger sammen
– Jeg har meget succes. Alligevel føler jeg mig hele tiden usikker og bange for at blive afsløret. Jeg er bange for, at de andre skal se, hvor forfærdeligt det er, det jeg laver.
Den melding har forsker og ph.d. Pernille Steen Pedersen hørt mange gange i et projekt, hvor hun har interviewet godt 50 medarbejdere og ledere i samarbejde med PPclinic i Gentofte, en privat psykiatrisk klinik, hvor man bl.a. behandler folk med stressrelaterede sygemeldinger.
– Jeg fik øje på, hvordan skammen fylder stressramte mennesker med en invaliderende angst for at blive afsløret i ikke at være gode nok. Skam udspringer af vores behov for kærlighed og vores angst for at blive udstødt af flokken og være forkerte. Den aktiveres, når vi udsættes for ufrivillige forandringer enten i virksomheden eller i privatlivet, siger Pernille Steen Pedersen.
Læs mere på: personaleweb.dk/arbejdsmiljø/forsker-skam-gør-os-sårbare-stress