Forestillingen om, hvad kunstig intelligens vil betyde for os, svinger mellem dommedagsprofetier og forestillinger om paradis. Som offentlige ledere er det vores opgave at balancere frygt og muligheder med et skarpt øje på etik og lovgivningsmæssig compliance i opgaveløsningen.
Af Anders Fløjborg, formand for Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening
Lad mig være helt ærlig: Jeg er vild med AI. Den skal bare implementeres med omtanke.
Omtanken vender jeg tilbage til. Først vil jeg gerne forklare, hvorfor jeg synes, at AI lyder så positivt i mine ører. Helt grundlæggende kan AI have en betydelig positiv indvirkning på den offentlige forvaltning ved at optimere processer, forbedre de beslutninger, vi træffer, og ikke mindst øge serviceniveauet over for borgerne.
AI kan automatisere tidskrævende dataopsamling, som kan frigøre sagsbehandleres tid til mere komplekse og relationelle opgaver. Den kan skræddersy kommunikation til den enkelte borger baseret på deres tidligere henvendelser, sagsforløb og ønsker. Identificere mønstre, tendenser og indsigter i store datamængder, som kan understøtte og forbedre administrative processer og politiske beslutninger. Og hjælpe med at sikre, at processer og beslutninger overholder gældende love og understøtter den systematiske sagsbehandling, uanset om det drejer sig om en børnesag eller en anden forvaltningsretlig afgørelse.
Tag frygten alvorligt
Det var en flig af paradis. Når jeg lytter til dommedagsprofeterne, anerkender jeg fuldt ud, at AI er kompleks. Der er faldgruber og risici, vi endnu ikke kender. Det kræver løbende grundige etiske overvejelser, efterhånden som teknologien konkretiseres og tilpasses de enkelte forvaltningsområder og opgaver. Oplagt er privatlivspolitik, GDPR og dataudveksling på tværs af både systemer og fagområder. Spørgsmålet om, hvor biased AI-data er, skal også tænkes ind i et overordnet framework for arbejdet med kunstig intelligens.
Det seneste år har vi oplevet, hvor afgørende god ledelse er, når ydre omstændigheder pludselig tvinger os til at ændre kurs
Et andet stort aspekt er frygt. Ikke for dommedag, men for, om AI tager vores jobs. Her tør jeg godt lægge hovedet på blokken og sige, at AI ikke vil reducere antallet af stillinger på vores områder. Men mange af os skal lave noget andet, fordi jobindholdet og -funktionerne vil forandre sig. Og måske unødvendigt at sige, men jeg gør det alligevel: Nye jobfunktioner kræver løbende investering i kompetenceudvikling.
Det betyder ikke, at vi som ledere ikke skal tage medarbejdernes frygt alvorligt. Det skal vi! Og vi skal som med al anden forandringsledelse gennemføre en fair proces med gennemsigtighed og klar kommunikation for at sikre følgeskab og tryghed. Men som ledere har vi samtidig en forpligtelse til at afdække de meget store fordele ved AI – det skylder vi både skatteyderne og de borgere, vi betjener.
Bedre tid til borgerne
Og her vil jeg slutte – med borgerne. For jeg er overbevist om, at AI også vil give os bedre tid til borgerrelationen. Når de rutinemæssige, men tidskrævende, opgaver kan flyttes fra vores hænder, kan vi beskæftige os med det komplekse: relationen. Der, hvor vi møder borgerens bekymringer, problemer og frygt. Og hvor vi med AI kan kvalificere vores beslutningsgrundlag og dermed også betrygge borgerne. For det er stadig vi mennesker, som træffer afgørelserne.