Offentlige ledere er generelt veluddannede. Det slog Ledelseskommissionen fast allerede i 2018. Og det blev bekræftet, da VIVE på vegne af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i 2021 gennemførte et eftersyn af de offentlige lederuddannelser. Det viste bl.a., at en høj andel af de offentlige ledere har en diplom og/eller en master i ledelse. Især er tilgangen til master-uddannelsen steget de senere år.
Ledelsesmusklen skal hele tiden og på alle ledelsesmæssige niveauer trænes – gennem udsyn og indsigt, organisatorisk, politisk og samfundsmæssig viden koblet med faglig og personlig kompetenceudvikling, mener direktør i Haderslev Kommune Birgit Thorup, som efter 30 år i ledelse stadig selv prioriterer kompetenceudvikling højt.
En diplom- og mastergrad i ledelse er det fundament, mange offentlige ledere står på – ofte suppleret med andre kurser og udviklingsforløb. Og det er både nødvendigt og gavnligt for deres daglige praksis som ledere og chefer, bekræfter tre HK’ere og socialrådgivere, der er gået ledelsesvejen.
En formel lederuddannelse kan give nye ledere den nødvendige ballast, som styrker deres personlige og faglige lederskab. Men også erfarne ledere har gavn af både at udvikle og uddanne sig igennem karrieren, fordi hverken lederjobbet og personligheden står stille, mener efter- og videreuddannelseschef Sine Nyeland Sandholt fra VIA University College.
Ledelsestræning har en effekt på den oplevede ledelse hos medarbejderne, slår professor og forsker i offentlig ledelse Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet fast. Og ledelsestræning behøver ikke kun at være i en formel kompetencegivende form. Der foregår også relevant ledelsesudvikling på arbejdspladserne.
Fællesskab eller fleksibilitet: Mange ledere har endnu ikke helt fundet sine ben i at håndtere det hybride arbejdsliv – og skal heller ikke gøre det alene. Det kræver en organisatorisk central, fælles og strategisk indsats at skabe balance mellem medarbejdernes individuelle behov og hensynet til fællesskabet, mener lektor ved DTU Management, Christine Ipsen.
”Clausewitz-Tyson-reglen” siger, at en plan altid er god at have som udgangspunkt, ligesom generalen har i krig. Men du skal være i stand til at tilpasse den, når din organisation får et slag lige i kæften, som bokseren i ringen gør. I strategisprog er det forskellen på plan- og procestilgang, som du kan blive klogere på her.
Hvis du føler dig presset og mistrives i rollen som leder, risikerer du at udøve ledelse, du ikke er stolt af. Ledelsesrådgiver Elsebeth Hauge giver sine bud på, hvad der kan føre til dårlig ledertrivsel og for nogle også lederskam.
Forestillingen om, at for at være leder skal man være af en særlig støbning, og at man selv har sagt ja til et tårnhøjt arbejdspres, er forfejlet. Det bidrager til
Hvad skaber mistrivsel hos lederne? En temperaturmåling hos Lena Lybkjær, der coacher ledere i Dansk Socialrådgiverforening, og karrierevejleder Tine Asmussen fra HK’s Karrieretelefon viser, at manglende opbakning fra chefen, besparelser og svære relationer til kolleger og medarbejdere presser ledere.
Koordinator og redaktør:
Tina Juul Rasmussen
Telefon: 2876 5654
redaktionen@offentligledelse.dk
Telefon: 3330 4361
kontakt@offentligledelse.dk
