I et endnu ikke publiceret forskningsstudie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har seniorforsker Jeppe Ajslev bl.a. undersøgt, hvad overvågning med brug af kunstig intelligens betyder for arbejdsmiljøet. Studiet har afsæt i bygge- og anlægsbranchen, hvor man med AI kan overvåge, om medarbejderne har de rigtige sikkerheds- og værnemidler på, når de færdes på byggepladsen.
“For ledelsen er det smart, at softwaren kan fortælle, at medarbejder XX ikke har sine sikkerhedssko eller hjelm på, så lederen kan gribe ind. Det skaber muligvis et potentiale for, at medarbejderne ikke bliver udsat for risiko, men når man bruger den overvågning i arbejdet, skal man også overveje, hvad det betyder for arbejdsmiljøet, siger han.
Og, pointerer Jeppe Ajslev: Kunstig intelligens går hurtigt.
– AI bryder på mange måder fuldstændigt med, hvad vi før har kunnet gøre. På en byggeplads kan vi godt have en person til at stå og holde øje med, om alle har sikkerhedshjelm på, skrive ned, holde protokol osv. Men AI kan på ingen tid både overvåge, indsamle data og spytte analyser af sikkerheden ud. Det giver ledelsen en helt særlig magtposition at have det værktøj til rådighed og kalder derfor på, at man både etisk og arbejdsmiljømæssigt forholder sig til, om det er den vej, man vil gå.
Overvågning øger standardisering
Endnu er der ikke store studier af digital overvågning, fordi måden, det indføres på, er meget forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads, og derfor er det svært at sammenligne forskningsmæssigt, forklarer Jeppe Ajslev.
– Men vi ved fra anden forskning i bl.a. finans- og ældresektoren, at når man indfører overvågning på arbejdspladsen, får man en øget standardisering af arbejdet, fordi man måler på nogle bestemte parametre. Og så begynder ledelsen også at lede efter disse parametre.
Denne form for styring kan gøre beslutninger uigennemsigtige og uden forhandling, pointerer Jeppe Ajslev, og det kan ultimativt fjerne indflydelse i arbejdet, som forskningsmæssigt er dokumenteret som noget af det allervigtigste for trivsel i arbejdet.
– Overvågning kan også gøre noget ved tilliden og kompromittere det, medarbejderne oplever som meningsfuldt, fordi de føler, at de skal efterleve systemets krav. Det kan skabe ’skyggearbejde’ eller workarounds for at snyde systemerne og fastholde meningen i arbejdet.
Det efterlader arbejdspladserne og lederne med en stribe etiske overvejelser, mener Jeppe Ajslev.
– I medicinalindustrien må man ikke sende et produkt ud, som ikke er gennemtestet og afprøvet. Er det ikke det samme her? Kunstig intelligens har også bivirkninger og utilsigtede virkninger. Det bør give anledning til etiske overvejelser: Hvad skal vi bruge det til? Er teknologien til fælles gevinst, tager det hånd om medarbejderes arbejdsmiljø, eller øger det blot performancekrav? Og hvordan skubber det til magtrelationer? Et godt etisk spørgsmål, som lederen kan stille sig selv, er: Ville jeg indføre det for mig selv?