3 hurtige til Jacob Bøtter

Iværksætter og forfatter, som netop har  udgivet bogen ”Udefra” om crowdsourcing – kunsten at række ud og inddrage brugere, borgere og andre aktører for at skabe udvikling i organisationen.

 

Redigeret af Tina Juul Rasmussen //  tina@juul-kommunikation.com

Hvordan kan den offentlige sektor crowd-source – og med hvilke resultater, tror du?
– For mig at se er kernen i at række ud ved hjælp af crowdsourcing at gøre komplekse organisationer mere simple og dermed mere værdiskabende. Vores måde at organisere os på igennem de sidste 100 år har gjort vores organisationer til svampe, der suger alle former for opgaver til sig; for hver gang en opgave er løst, opstår der fem nye.
– Jeg tror, vi skal se tilbage på formålet med vores organisationers eksistens og prøve at fokusere alle kræfter på det. Det vil kræve, at nogle andre – udefra – må løse de fleste af vores nuværende arbejdsopgaver, og det vil kræve, at vi får mere hjælp til at løfte formålet, fx fra borgerne. Ingen af delene kan løses uden crowdsourcing.

Du skriver i din bog, at du håber, den kan inspirere til at prøve at række udad frem for at bureaukratisere indad. Hvis du selv var offentlig leder i en stor organisation, hvordan ville du så gribe det an?
– Næste gang du har dine kolleger samlet, så prøv at stille dette skrækindjagende simple spørgsmål: “Hvorfor er I dukket op i dag?” De fleste, undertegnede inklusive, som har lavet denne øvelse, har fundet ud af, at meget få af vores kolleger kan sætte ord på, hvorfor de egentlig gør det, de gør. Måske fordi formålet er forsvundet blandt andre – i virkeligheden irrelevante?  – opgaver.
– Når der er opnået konsensus om, at formålet er druknet i bureaukratiet, foreslår jeg, at man smider alle opgaver på bordet og har en fælles dialog om, hvilke opgaver det er vigtigt, at vi selv løser, og hvilke vi bør få hjælp udefra til. Herfra er den bedste metode at eksperimentere; måske indføre et dogme om at afprøve en ny metode til at få hjælp udefra engang om måneden eller ugen, alt efter temperament.
– Når modenheden stiger med de små ting og nemmere metoder, bliver organisationen forhåbentlig klar til at afprøve lidt større og mere ambitiøse metoder. Det kunne være at åbne hele processer op. Skal kommunen fx udvikle de grønne områder, kunne de lade sig inspirere af initiativer som OpenIDEO og spørge borgere og andre aktører om hjælp.

Hvorfor mener du, at en leders største styrke i dag er at se det som en styrke at opsøge hjælp udefra?
– Jeg tror, at en del af grunden til at vores organisationer i dag er blevet så bureaukratiske og kæmpestore skyldes, at lederens rolle er at styre og kontrollere alt i organisationen – altså at have alle svarene. Det er ganske enkelt umuligt at forestille sig, at man kan arbejde på denne måde i det 21. århundrede, hvor alt er blevet transparent og meget mere komplekst.

Fakta: Hvad er crowdsourcing?
Crowdsourcing er, når en organisation eller virksomhed distribuerer ideudviklingen, problemløsningen og/eller produktionsprocessen ved at lægge opgaverne ud (outsource) til en relevant mængde (crowd) af mennesker i stedet for at ansætte flere internt til at løse sagen. Det fører ofte til mere bureaukrati og overflødige systemer. Og når mængden af viden og kreative ideer udenfor organisationen er langt større end indenfor, hvorfor så ikke gøre brug af dem?

Når Apple lader alle mulige udvikle apps til iPhone og Ipad i stedet for at insistere på, at kun de selv kan og må det, er det en form for crowdsourcing. General Electric har fået en hollandsk familiefar til at udregne en smartere flyrute. Quirky har udviklet 427 husholdningsapparater sammen med 759.000 brugere. Og danske Airtame fik syv millioner kroner i startkapital fra folk via internettet, som synes deres ide til en trådløs forbindelse mellem computer og projektor var god. Eksemplerne stammer fra Jacob Bøtters bog ”Udefra,” som er udkommet på Gyldendal Business.

Scroll til toppen