I Aarhus overvejer man at lægge social- og beskæftigelsesforvaltningerne sammen til én. Målet er en bedre indsats for særligt borgere med komplekse forløb – og på sigt at spare penge.
Af journalist Tine Sejbæk // tinesejbaek@gmail.com
Hvordan gør vi op med siloerne i den offentlige forvaltning, så borgerne oplever større sammenhæng, og arbejdet bliver mere effektivt og meningsfuldt – gerne med sparede ressourcer til følge?
Det er et af tidens varme spørgsmål. Som svar har Kristian Würtz, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, foreslået at lægge social- og beskæftigelsesforvaltningerne sammen til én forvaltning med fælles ledelse. Forvaltningen skal bygges op om målgrupperne: børn, unge og voksne.
– Jeg har været bekymret for, om vi kunne blive ved med at levere høj kvalitet. Der er hele tiden krav om at effektivisere, samtidig med at vi hvert år har en tilvækst af nye borgere. Mine medarbejdere slider for at levere en god indsats, men i en ufleksibel struktur, hvor der tit ikke er råderum – ledelsesmæssigt eller økonomisk – til at krydse linjerne for at lave den gode indsats for fx borgere med komplekse problemer, siger han.
Vi skal møde borgeren ordentligt
Kristian Würtz giver som eksempel en ung mand, der har haft en udsat opvækst, er på kanten til hjemløshed og er skrevet op til et forsorgstilbud. Han er ledig, modtager en ydelse, er i behandling for et hashmisbrug og har desuden brug for socialpædagogisk bistand.
– Det kan være komplekst for os at gå i takt og endnu sværere for borgeren, som skal fortælle den samme historie igen og igen. Nu vil han kun skulle henvende sig ét sted. Man siger tit, at ʼborgeren er kompleksʼ. Men det er os, der skal kunne møde borgeren ordentligt.
Hver tiende bliver hængende i systemet
Kristian Würtz forklarer, at de fleste af de 80.000 aarhusianere, de hvert år betjener på social- og beskæftigelsesområdet, hurtigt er ude af systemet igen. Men 10 % har de en langvarig relation til, og dem vil de gerne hjælpe bedre ved at slå kræfterne i de to forvaltninger sammen.
Man siger tit, at ʼborgeren er kompleksʼ. Men det er os, der skal kunne møde borgeren ordentligt.
En del af forslaget er at oprette et nyt, selvstændigt driftsområde for unge i alderen 15 til 29 år. Her skal de kunne få hjælp til sociale udfordringer ogafklaring af uddannelse og job.
– Ifølge loven bliver man voksen på mange forskellige tidspunkter. Den kriminelle lavalder er 15 år, man er myndig som 18-årig, man kan være i efterværn, til man er 23 år. Og i kontanthjælpssystemet er man ung, til man er 30 år. I de forskellige overgange er det ofte ret svært at få tandhjulet til at glide i hak. Håbet er, at når det er lige meget, hvilken kasse der skal betale, bliver det lettere at lave de tidlige sociale indsatser, forklarer Kristian Würtz, som også håber, at sammenlægningen vil spare penge.
– På social- og beskæftigelsesområdet bruger vi langt de fleste af vores penge på overførselsindkomster. Hvis vi bliver bedre til at hjælpe tidligt, kan vi måske spare på den konto. Men forslaget er ikke født med et sparekrav. Ansatte vil få andre ansvarsområder, men vi planlægger ikke fyringer.
Forslagets høringsfrist sluttede i april, og bliver det vedtaget i byrådet, vil sammenlægningen træde i kraft i sommeren 2019. Flere andre kommuner vil gøre eller har gjort som Aarhus, bl.a. Odense Kommune.