Regulering, lovgivning, kontrol og offentlige kerneopgaver sættes under pres af disruption. For mange af de nye løsninger er baseret på helt andre modeller end det etablerede system – uden regulering og kontrol. Meget er smart og effektivt, men det giver store både ledelses- og styringsmæssige udfordringer.
Af Tune Hein
For få år siden gik vi i banken, når vi skulle flytte rundt på vores penge. Så kom netbank og NemID og gjorde det muligt hjemme fra sofaen med computeren på skødet. Siden fik vi MobilePay på vores smartphones, så nu behøver vi ikke engang rode med et nøglekort og en computer. Vi klarer betalinger i supermarkedet og bankoverførsler, mens vi er på farten.
Godt eller skidt? Det afhænger som alt andet af, hvis perspektiv man ser det fra. En masse bankfolk mistede deres jobs, men vores private bankopgaver bliver nu løst langt mere effektive og tilgængeligt for os alle sammen.
Næste spørgsmål: Har du oplevet det som en revolution? Næppe. De nye opfindelser, som gør vores liv nemmere, glider næsten umærkeligt og hurtigt ind i vores hverdag. Vi tager dem til os med stor adoptionsevne. Men de er alligevel en revolution i den forstand, at vi agerer helt anderledes i dag fx med vores smartphones på farten. Og ja, MobilePay har revolutioneret banksektoren.
Vi kender det også fra medierne (gratis nyheder på nettet), bilbranchen (privatleasing og delebiler), aviser (gratis ta’-selv i standere på gaden), produktion (robotter og 3D-print), taxa (Uber) og hoteller (hotels.com og Airbnb).
Disruption – en livstruende forandring
Den form for udvikling – eller revolution om man vil – kalder man disruption. Og det betyder en hurtig og til tider livstruende forandring af de vilkår, mange offentlige organisationer bygger deres eksistens på. Måden at ’drive forretning på’ eller løse kerneopgaven, som man siger i det offentlige, ændrer sig hele tiden. Og den vil ramme alle brancher.
For nylig var jeg med på plejehjemsledernes årsmøde. De havde mange gode ideer til teknologi på fremtidens plejehjem og til pleje i hjemmet: Bleer, der er koblet på nettet og selv fortæller, når de skal skiftes. Hente-bringe-robotter. Kæledyrsrobotter. Spiserobotter. Apps og communities, der giver pårørende nem adgang til Skype med de ældre. Overvågning af bevægelsesmønstre til brug for faldalarmer osv.
På skoleområdet er der også nogle vigtige perspektiver at reflektere over allerede nu:
Mentorer: Forældre og lærere vil ikke kunne guide eleverne i den nye verden. Så hvem skal introducere dem til al den nye teknologi? Og hvilken verden skal eleverne klædes på til? Vi kommer alle til at arbejde på ryggen af kunstig intelligens. Stephen Hawkins fra Oxford University hævder, at 54 procent af alle jobs kan blive automatiseret af kunstig intelligens. Det gælder enhver form for sagsbehandling – fra revision til banker, fra jurister til offentlige myndigheder …
I stedet får vi nye arbejdspladser på et langt højere, teknisk niveau. Mennesket får de svære, opgaver uden rutiner. For ikke at nævne alle dem, som skal udvikle og installere al den teknologi.
Bilen kører selv ned på havnen og parkerer, mens vi er på arbejde – eller bijobber som delebil imens
En klar ledelsesmæssig udfordring
Så hvad betyder alt det her for lederne og opgaverne? Ledelsesmæssigt er disruption en klar udfordring. Det ser man tydeligt i de brancher, som allerede er ramt – eller foran. Generelt har vi mennesker, dvs. også medarbejderne, svært ved at give slip på fortiden og den status, erfaringer og præstationer har givet os.
Samtidig vil kerneydelsen disruptes. Så hvordan er fremtidens didaktik i skolerne, når der undervises med camp-modeller, kunstig intelligens, turbo-forløb og YouTube? Eller hvad med byplanlægning, som fundamentalt ændres af den selvkørende teknologi? Trængsel og parkering forsvinder, fordi de selvkørende biler er i et bedre flow uden uheld (Tesla har registreret et fald i skader, efter de introducerede autopilot i deres amerikanske biler). Og bilen kører selv ned på havnen og parkerer, mens vi er på arbejde – eller bijobber som delebil imens.
Etablerede aktører er lette ofre
Styrelserne må også forholde sig til disruption. Mange af de nye modeller – også i den flinke deleøkonomi – gør op med regulering. Den nemme vej ind for nye, innovative virksomheder sker tit via de etablerede og regulerede markeder. Her er de etablerede aktører ofte særligt tunge på grund af omkostninger til netop reguleringen og lav konkurrence – og bliver altså lette ofre for disruption. Det har vi set i taxabranchen og med SAS. Men pointen er, at også samfundsmodellen bliver kørt over. Reguleringen er jo et samfundsmæssigt valg. Det er jo ikke for sjov, vi har valgt, at taxaer skal reguleres, og flypersonale skal have overenskomster. Hele ’freelancertankegangen’ udfordrer ’funktionærloven’ indefra.
Finansvirksomheder reguleres. Selvfølgelig, tænker du – men hvad så med deleøkonomisk crowdfunding eller peer-to-peer lån og forsikring, som netop er baseret på at styre udenom reguleringen? I England er det felt kæmpe stort, mens det i Danmark kun er i sin spæde begyndelse – endnu. Helt uregulerede er disse nye services dog ikke. De baserer sig nemlig i høj grad på brugernes validering – fremfor myndighedernes. Långiver, låntager, huslejer, husejer, chauffør, delebils-kunde osv. vurderer alle sammen hinanden.
Kort sagt giver det anledning til at se på reguleringen med nye øjne. Skal den tilpasses nye, åbne konkurrenceforhold – eller skal der findes måder at forsvare og bevare modellen på? I hvert fald skal lovgivningen tilpasses, så den ikke bremser for effektivt at udnytte nye teknologier, fx de selvkørende biler og Big Data.
Og så er der kontrollen …
Udover regulering er der kontrolopgaven, som også må følge med disruption. For hele den digitale økonomi er jo ikke bare fryd og gammen. Der er massive problemer med sikkerhed, snyd og uren markedsføring, som er med til at gøre flere markeder til det rene Vilde Vesten. Der er mange store spørgsmål om jura, dataopbevaring og sikkerhed, som det haster at få løst med en effektiv, tidssvarende forbrugerbeskyttelse.
For ofte vil nye spillere udnytte den globale position på nettet til deres fordel og ikke føle sig bundet af lokale love, regulativer, fagforeningsaftaler og uskrevne markedsregler. Det vil sætte de etablerede spillere, som overholder lokale spilleregler og overenskomster, i en svær konkurrencesituation. Igen: Tænk blot på SAS og RyanAir.
Der er også andre grunde til at offentlige ansatte bør følge godt med i timen. Digitalisering er allerede et kæmpe tema. Det fortsætter – og her skal man særligt lægge mærke til borgernes forventninger. De rykker lynhurtigt. Når MobilePay, Dinero og Tinder kan levere nemme og lækre brugergrænseflader, så forventer vi også at kommunen, Skat og e-Boks kan …
Spar turen ned til havnen
Det offentlige skal også være skarpe til selv at udnytte de nye teknologier, fx Big Data. Her er indsamlingen og brugen af data akkurat lige så relevant og perspektivrig som i det private. Kunne Big Data fx erstatte tilsynet med kommunal udbetaling af midler, og give borgerne transparens og dermed tryghed for, at deres skattekroner fordeles retmæssigt til foreninger og individer?
Kunne de mange tusinde, offentlige biler opsamle værdifuld trafikinformation, der både kunne bruges planlægningsmæssigt og sælges? Kunne nye love og direktiver blive evidensbaserede fremfor at basere sig på gætterier af effekt? Hvordan ville jobcentrene fx se ud, hvis de blev baseret på Big Data om hver eneste indsats og dens effekt? Det er i øvrigt den måde, Google driver sin HR på. Man gør det, som data viser virker.
Big Data fra IoT (Internet of Things) gemmer også på kæmpe effektiviseringspotentialer i arbejdsplanlægningen: En entreprenør har fx koblet alt sit grej på nettet, så han kan se, præcist hvor det er. Det har sparet uendeligt mange timer med at lede efter tingene. Hvis skraldespandene selv fortæller, når de er fyldte, kan man se, at der har været fest i parken. Så kan vi sende folkene fra Vej & Park derhen og spare turen ned til havnen, hvor der intet er sket.
Så der er nok at se til i Pandoras offentlige disruptionæske – både når det gælder om at regulere og kontrollere noget helt nyt. Når det gælder om at beskytte vores samfundsmodel. Og når det gælder om selv at udnytte de nye teknologiske muligheder.