Udfordring: ”Resiliens eller robusthed er blevet et buzzword i en ny ledelsesbølge. Fortalerne mener, at ledere og medarbejdere kan træne evnen til at håndtere modgang og pres, mens kritikerne advarer mod at gøre sig blind over for reelle, strukturelle problemer på arbejdspladsen, som skaber dårlige arbejdsvilkår. Hvis du som leder føler dig mere presset end godt er, hvordan kan du så afgøre, om problemet ligger i dig selv eller uden for dig selv?”
Af journalist Lotte Winkler // mail@winklers.dk
Robusthed mod arbejdspres er ikke en muskel, der kan trænes. Derimod mener jeg, at du kan gøre meget for, at dine omgivelser opfatter dig som en stærk og robust person. Det gør du ved at blive bevidst om, hvornår du krydser din personlige grænse mellem positiv og negativ stress. Og melde klart ud, når det sker.
Husk på, at stress ikke er et fyord. Stress i sin reneste form er en positiv energi, som får dig op i omdrejninger. Den får dig til at yde og agere hurtigt og kan give dig stor arbejdsglæde og tilfredsstillelse. Også fysiologisk. Stress udløser endorfiner i kroppen, som giver dig et behageligt rush. Positiv stress kan altså være stærkt motiverende. Men bliver presset for voldsomt, knækker kurven, og din stress bliver en negativ faktor. Du bliver udbrændt og kan gå ned med et brag, hvilket på ingen måde er sundt.
Hold øje med tre advarselslamper
For at vide, hvornår du krydser grænsen mellem positiv og negativ stress, skal du være opmærksom på tre indikatorer: For det første skal du lægge mærke til ændringer i dit søvnmønster. De er første sladrehank om negativ stress. Dernæst skal du være opmærksom på, om du får sværere ved at koncentrere dig, og for det tredje om din hukommelse svigter. Begynder du at glemme ting, navne og aftaler, er du på den gale side. Det er dit eget ansvar at være opmærksom på tegnene, for dine kolleger kan ikke gennemskue, hvordan du har det. Her må du selv mærke efter og tage ved lære af, hvad din krop fortæller dig.
Afklaring signalerer styrke
Bliver du dygtig til at skelne mellem, hvornår stress giver dig energi og optur, og hvornår arbejdet tager overhånd og bliver drænende, har du god føling med dig selv. Og så har du også mulighed for tydeligt at melde ud på din arbejdsplads, hvis din grænse bliver overtrådt.
Jo mere afklaret du er med dig selv, desto stærkere vil du fremstå for dine kolleger. Du bliver mere tydelig og sikker i din fremtoning, og det opfatter andre som en styrke. Øget robusthed handler altså om at blive mere bevidst om dine egne grænser. Ikke om at skubbe dem.
Travlhed er relativt
Når det er sagt, skal vi også huske på, at oplevelsen af arbejdspres er relativ. Fra arbejdsplads til arbejdsplads kan den kollektive opfattelse af, hvad travlhed vil sige, være meget forskellig. Og som enkeltindivider tilpasser vi os normen i en ny kultur og føler os vældigt pressede, selvom vi måske overkom endnu mere på en tidligere arbejdsplads. Men den reelle personlige grænse mellem positiv og negativ stress skal vi have respekt for. Og jeg kan frygte, at tidens fokus på øget resiliens i arbejdslivet kan blive brugt til at presse endnu mere arbejde ud af ansatte i fx sundhedssektoren. Den udvikling er absolut ikke ønskelig.