What's hot: Ny syntese til offentlig velfærdsledelse

What’s hot i kommunal ledelse?

Samskabelse og social bæredygtighed er hotte begreber på den kommunale dagsorden. Hør fortalerne for tendenserne om, hvorfor det er hot lige nu.

Af journalist Tine Sejbæk // tinesejbaek@gmail.com

Udnyt alle ressourcer: Sammen skaber vi ny velfærd

Velfærden rykker, når vi tør udforske, hvilke nye løsninger vi sammen kan skabe ved at kombinere vores ressourcer.

Samskabelse er viljen til i fællesskab at løse en social udfordring. Et ligeværdigt samarbejde med en åben dagsorden mellem parter som kommunen, frivillige foreninger, borgere og virksomheder. Et samarbejde, hvor man starter med at træde et skridt tilbage og sammen definere, hvad problemet overhovedet er.

Samskabelse er inspireret af det engelske ’co-creation’, og herhjemme har Frivilligrådet været hurtig til at samle det op. Begrebet er opstået ud fra en erkendelse af, at problemstillinger er komplekse, og at det offentlige ikke kan løse fx miljøproblemer, integration af flygtninge eller indsatsen for udsatte unge alene.

Samskabelse kan blandt andet komme i spil, hvis unge med sociale problemer hænger på gadehjørnerne og laver ballade. I stedet for at bede socialforvaltningen om en indsats ser man på: Hvem kunne være aktører, fx idrætsklubben, beboerforeningen, skolen og brugsuddeleren? For en kommune er det en helt anden måde at arbejde på, som handler om at slippe kontrollen og lade ofte utraditionelle løsninger opstå i en proces, hvor kommunen ikke har en højere magtposition end de andre. Det er en ny måde at tænke på, hvor borgerne ses som kompetente til at skabe trivsel i lokalsamfundet.

Samskabelse kan være en stor udfordring for de fagprofessionelle. ”Hvordan kan de amatører være en ressource for unge med massive problemer?”, spørger nogle.

Hvorfor er samskabelse hot?

– Vi får dårligere velfærd ved at styre, som vi har gjort det de seneste 20 år – fra toppen og ned. Samskabelse har vind i sejlene, fordi værdier som fællesskab, lokale ressourcer og troen på borgeren fænger hos blandt andre de socialfaglige medarbejdere. Det bringer mulighed for at finde løsninger, der er mere forankrede i det lokalsamfund, hvor de faktisk skal virke, siger Vibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligrådet.

Vi skal styrke den sociale kapital: Mennesker vil det gode

Social bæredygtighed handler om, at mennesker er født med stærke sociale forudsætninger og kompetencer, som danner grundlag for den sociale kapital i samfundet.

Mennesker er ikke født som små egoister. Tværtimod. Forskning har vist, at sociale kompetencer er medfødte, og at det er et iboende behov at handle altruistisk og til gavn for både os selv og andre. Ud fra den forståelse kan man fx som leder skabe mere effektive løsninger med større menneskelig trivsel.

Social bæredygtighed betyder bl.a., at det på en arbejdsplads er vigtigt at understøtte gensidigt bæredygtige relationer i forhold til medarbejderne og derved skabe et godt arbejdsmiljø. God ledelse hviler på tillid frem for kontrol. Det er afgørende, at ledere er i stand til at gøre processer meningsfulde, så de ansatte oplever medejerskab i forhold til det, der foregår.

Ifølge Hans Månsson fra Center for Social Bæredygtighed er indførelsen af skolereformen et eksempel på, hvad social bæredygtighed ikke er.

– Fra centralt hold blev det besluttet, hvordan skolen skulle reformeres – en helt legitim, politisk handling. Problemet er, at implementeringen i høj grad er foregået hen over hovedet på dem, der skulle udføre reformen i praksis. Hvis man skal handle socialt bæredygtigt, er den meningsfulde inddragelse af dem, der dagligt arbejder med borgerne – her børnene – helt afgørende. Man skal tage medarbejderne alvorligt som de ansvarlige og sociale mennesker, de i grunden er.

Hvorfor er social bæredygtighed hot?

– Det er et nøglebegreb i forhold til at løse tidens store problemer. Den sociale kapital bygger på vores medfødte sociale bæredygtighed og ønske om at ville det bedste for de fællesskaber, vi er en del af. Og jo mere et samfund får inddraget mennesker på en meningsfuld måde, desto større social kapital og bedre løsninger opstår der, siger Hans Månsson.

Scroll til toppen