At bruge sin intuition som leder anses ikke for at være lige så stuerent som at forlade sig på fakta, målinger og evidens. Men begge dele er nødvendige lederkompetencer, og intuition er reelt den højeste form for intelligens, vi som mennesker og fagpersoner kan besidde. Det kræver både målrettet træning og mod at høste gevinsterne af at være en intuitiv leder.
Når vi skriver poesi, bruger vi sanseapparatet på en helt anden måde, end når vi bruger vores rationelle og kognitive kompetencer i arbejdet. Det gav afsnitsleder Karen Frost fra Ballerup Kommune nye erkendelser om sin egen ledelse og lederrolle, da hun bidrog til digtsamlingen Det værste og det bedste i mit liv som leder.
Vi kan ikke tale om kunstig intelligens uden at tale om arbejdsmiljø – og ledelse, mener Steffen Bohni, direktør i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. For kunstig intelligens vil påvirke og forandre både arbejdsopgaver og medarbejdere – og derfor også arbejdsmiljøet.
Hvad skal der til for at sikre, at seniorledere trives og ønsker at blive på arbejdspladsen? Og hvordan kan de selv være med til at sikre medarbejdernes tilknytning i en tid, hvor vi mangler både
arbejds- og ledelseskraft? Ærlig snak og løbende forventningsafstemning er et par af svarene.
Det er lederens opgave at sikre medarbejdernes psykologiske tryghed, rumme dem og håndtere klager, når de opstår. Men hvordan sikres lederens psykiske arbejdsmiljø – også når klagerne er rettet mod lederen selv? Gælder psykologisk tryghed kun for medarbejdere, eller er det rimeligt at forvente, at psykologisk tryghed går begge veje?
Ledelsesudvikling kan ske på mange niveauer og i forskellige rammer – både formelt og internt i organisationerne. Men uanset hvor og hvordan skal vi arbejde med at gøre lederjobbet attraktivt for både nye og erfarne ledere – og det kan efter- og videreuddannelse bidrage til.
Offentlige ledere er generelt veluddannede. Det slog Ledelseskommissionen fast allerede i 2018. Og det blev bekræftet, da VIVE på vegne af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i 2021 gennemførte et eftersyn af de offentlige lederuddannelser. Det viste bl.a., at en høj andel af de offentlige ledere har en diplom og/eller en master i ledelse. Især er tilgangen til master-uddannelsen steget de senere år.
Ledelsesmusklen skal hele tiden og på alle ledelsesmæssige niveauer trænes – gennem udsyn og indsigt, organisatorisk, politisk og samfundsmæssig viden koblet med faglig og personlig kompetenceudvikling, mener direktør i Haderslev Kommune Birgit Thorup, som efter 30 år i ledelse stadig selv prioriterer kompetenceudvikling højt.
En diplom- og mastergrad i ledelse er det fundament, mange offentlige ledere står på – ofte suppleret med andre kurser og udviklingsforløb. Og det er både nødvendigt og gavnligt for deres daglige praksis som ledere og chefer, bekræfter tre HK’ere og socialrådgivere, der er gået ledelsesvejen.
En formel lederuddannelse kan give nye ledere den nødvendige ballast, som styrker deres personlige og faglige lederskab. Men også erfarne ledere har gavn af både at udvikle og uddanne sig igennem karrieren, fordi hverken lederjobbet og personligheden står stille, mener efter- og videreuddannelseschef Sine Nyeland Sandholt fra VIA University College.
Koordinator og redaktør:
Tina Juul Rasmussen
Telefon: 2876 5654
redaktionen@offentligledelse.dk
Telefon: 3330 4361
kontakt@offentligledelse.dk
