Ikke to mennesker rammes på samme måde af stress, og derfor skal løsningerne også tilpasses den enkelte. Her spiller lederen en afgørende rolle – det er ikke nok bare at sende medarbejderen hjem.
Af Helle Folden Dybdahl, Jesper Karle og Lars Aakerlund
I flere år har vi har holdt fast i forståelsen af, at stress er en sygdom, vi bliver ramt af, hvis vi arbejder for meget. At det er arbejdspladserne og lederne, der gør de ansatte syge. Og at særligt lederne skal gøre noget. Samtidig oplever stadig flere danskere stresssymptomer i en grad, så det påvirker deres hverdag. Men hvorfor sker der ikke noget? Hvorfor gør lederne ikke det der skal til – og hvorfor har vi endnu ikke formået at knække stresskurven?
Brug for en ny stressforståelse
Det er vigtigt at forstå, at stress viser sig i mange former og er en kompleks størrelse. Hverken årsag eller symptomer behøver at være ens hos to medarbejdere. Og derfor er der sandsynligvis heller ikke én rigtig løsning for dem – men derimod behov for forskellige løsninger.
Læs uddrag af bogen Jeg gør det i morgen – fra undgåelse til stressforebyggende ledelse her
Hvis ledere udelukkende ser stress som et overbelastningssyndrom og sender medarbejdere hjem, så de kan få fred og ro, overser de deres konkrete handlemuligheder for at forebygge, at den enkelte medarbejder udvikler stresssymptomer. Det samme gælder, når lederen sender sin stressramte medarbejder til psykolog eller coach, for at medarbejderen kan få hjælp til at håndtere sine stresssymptomer, men undlader selv at spørge ind. Medarbejderen bliver –måske – klogere på sig selv, men det gør lederen og arbejdspladsen ikke.
Men hvis du som leder ikke griber ind, er der sandsynligvis heller ikke andre, der gør det. Resultatet bliver, at stressreaktionen får lov til at udvikle sig.
Lederens opgave: Slip undgåelsen
Det er vores oplevelse, at mange ledere undlader at tage fat, når de første tegn på stress melder sig. Måske kender du det fra dig selv. Du undviger at tale om det, der presser sig på hos en medarbejder af frygt for, at du får åbnet for noget, du ikke kan håndtere. Det kan være frygten for, at det, din medarbejder peger på som det største problem, er noget, du ikke kan gøre noget ved. Eller det kan være, at det er noget meget privat – som du heller ikke kan gøre noget ved. Eller det kan simpelthen være fordi, du ikke oplever at have tid nok til en samtale. Men hvis du som leder ikke griber ind, er der sandsynligvis heller ikke andre der gør det. Resultatet bliver, at stressreaktionen får lov til at udvikle sig.
Hvis vi for alvor skal forebygge stress, er det afgørende, at lederne bliver bedre til at gribe ind tidligt i forløbet, når en medarbejder oplever stresssymptomer. Det er lige præcis, når en medarbejder mærker de første stresssymptomer, at han eller hun har brug for ledelse. Medarbejderen har brug for en leder, der bemærker, at noget har ændret sig, overvinder sin undgåelsesadfærd og spørger ind. Også selv om lederen risikerer engang imellem at ramme forkert, og symptomerne ikke handler om stress, men om noget helt andet. Der er brug for professionelt nysgerrige ledere, der går ind i problemet – ikke væk fra det.
- Spot det: Vær opmærksom på de tidlige stresssymptomer hos din medarbejdere. Få viden om, hvad du skal kigge efter.
- Spørg og forstå:Vær professioneltnysgerrig og undersøg, hvad din medarbejder reagerer på. Læg dine egne antagelser og din egen fortolkning til side og spørg ind: Hvad oplever din medarbejder sig presset af?
- Find løsningen:Find i dialog med din medarbejder frem til en løsning og prøv den af. Lyt til din medarbejders forslag, men vær også parat til at tage styring som leder, hvis din medarbejder ikke har forslag til en løsning.
- Følg op:Husk at følge regelmæssigt op med din medarbejder for at sikre at løsningen er holdbar, og at den gode udvikling fortsætter.
I dag – ikke i morgen
Stress handler i høj grad om tanker og følelser, og om hvordan vi hver især oplever situationer der kan presse os. Dette skal lederne turde gå ind i. Metoden til stressforebyggende ledelse kræver opmærksomhed og træning, men den kan læres af alle ledere. Det handler om at tage et valg, lægge undgåelsesadfærden fra sig og komme i gang. Og allerhelst i dag – ikke i morgen.