Refleksioner i og over det personlige lederskab

Systematisk, i netværk og fora. Under bruseren eller langs havet. Alene eller sammen med andre – hvordan og over hvad reflekterer ledere i det daglige? Vi har spurgt fem om deres praksis.

Af journalist Tina Juul Rasmussen

 

Jeppe Bülow Sørensen, leder for Socialcenter Integration i Aalborg Kommune med 30 medarbejdere. Været leder her i tre år:

Hvordan reflekterer du over egen praksis som leder?
– Jeg har fast møde en gang om ugen med lederkolleger, hvor jeg vender tanker og ideer og er med i et andet lederteam hver anden måned, hvor vi drøfter MUS-samtaler, lønforhandlinger, planter og strategier.

– Jeg bruger megen tid på at tænker over, hvilken motivation som ligger bag folks handlinger – både borgere, medarbejdere og kolleger. Jeg prøver at sætte mig ind i, hvorfor de trækker en bestemt vej, for hvis jeg forstår det, er det nemmere for mig at sætte mig ned og forklare dem, hvordan jeg tænker tingene. Jeg reflekterer også over, hvordan jeg som leder kan understøtte medarbejdernes spidskompetencer, så de er mere motiverede, for så er det sjovere at gå på arbejde, både for dem og mig.

Hvad reflekterer du over?
– Udover det jeg har nævnt, tager jeg vores MED-udvalg meget alvorligt og bruger det som forum til at sætte tanker og ideer i søen, jeg først har luftet med mine lederkolleger. Hvis man kan starte en proces her, som bliver forstået, er det nemmere at udbrede den i resten af organisationen. Så for mig er MED-udvalget et testcenter.

 

Rikke Rødekilde, centerleder for Center for misbrug og socialt udsatte i Esbjerg Kommune med 160 medarbejdere. Syv års erfaring som leder:

Hvordan reflekterer du over egen praksis som leder?
– Jeg reflekterer jo hele tiden og skaber ikke et specielt rum til det. Det kan være en gåtur ved havet, når jeg er alene eller sammen med andre. Jeg er med i både internt og eksternt lederforum, hvor jeg bringer ting op og får feedback.

– Refleksionen forandrer sig over tid som leder. I starten er det som at køre bil, når man lige har fået kørekort og skal finde koblingspunktet – man øver sig. Når ledelse efter nogle år bliver et fag, bliver man gradvist mere bevidst om, hvad man gør. Og nu kører jeg bil hele tiden, så refleksionen er der også hele tiden – selv under bruseren eller i biografen. På den måde har jeg aldrig rigtig fri. Jo større opgaver, man får, jo mere systematik og refleksion kræver det.

Hvad reflekterer du over?
– Om hvornår ledelse lykkes! Især når jeg ikke opnår det, jeg skal. Når jeg kommer i mål, reflekterer jeg over, hvad jeg kan overføre, så jeg også kommer i mål næste gang. Her har jeg stor gavn af andres kritik af min ledelsespraksis. Det kræver et rum med højt til loftet, hvor man åbent og ærligt kan drøfte, hvad gik godt, og hvad gik skidt. Jeg bruger desuden de teorier og den viden, jeg fik på diplomuddannelse i ledelse meget i hverdagen.

Kenneth Øgendahl Oxenbøll, viceforstander på Kellersvej 8 og 9, et botilbud for udviklingshæmmede i Gladsaxe Kommune med 90 fastansatte og 70 faste vikarer. Leder siden 2006:

Hvordan reflekterer du over egen ledelsespraksis?
– Jeg har i tre år læst Master of Public Governance på CBS, som har givet mig både tid og mulighed for at reflektere over min ledelsesgerning. Jeg har også et fantastisk samarbejde med min leder, som jeg mødes med hver morgen og tager en snak – hun er god til at lytte og stille spørgsmål. Derudover har jeg fast ledersupervision hver sjette uge og er med i nogle netværk, så jeg synes jeg har adgang til de platforme og fora, jeg har brug for til refleksion. Men jeg savner nogle gange tiden til at gøre det.

Hvad reflekterer du over?
– Kommunerne køber ikke længere det samme antal pladser hos os, som dengang vi var under amtet. Så vi mister penge og må derfor udtænke nye måder at gøre tingene på. Det har jeg brugt meget tid på at reflektere over: Hvordan vi bevarer kvaliteten og menneskeligheden for borgeren, når ressourcerne bliver færre, og vi styrer efter kontraktmål. Jeg reflekterer også meget over nye organisationsformer – hvordan vi kan omfavne vores travle tid frem for at skyde den væk. Kan vi være mere fleksible i vores strukturer: Hvorfor er der tre mennesker til stede, hvis der kun er brug for en, kan vi ændre strukturen i vagtplanerne osv. Samtidig omstrukturerer kommunen pt. hele handicapområdet, renoverer og river boligmasse ned og bygger nyt. Så der er rigtig mange spørgsmål at reflektere over lige nu.

Bente Stounberg, ledende sekretær på Radiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus. Leder for 11 lægesekretærer. Har været leder i syv år:

Hvordan reflekterer du over egen ledelsespraksis?
– Det gør jeg meget sammen med min mand, som er journalist og en vidende person. Hvis jeg er kørt fast i noget, er han super at sparre med. Jeg bruger også min leder. Hun praktiserer god ledelse, der  har hele paletten – fra empati til pisk. Og så har vi ledermøde en gang om ugen med de andre ledere i afdelingen, hvor alt bliver smækket på bordet – mål, afdelingsudvikling, nye tiltag osv. Når jeg har brug for tid til at fordybe mig, lukker jeg døren. Da jeg startede her, lavede jeg en erfa-gruppe med de andre ledende radiologiske sekretærer i Region Sjælland, og jeg sidder med i National Lederråd, der består af to ledende sekretærer fra hver Region i Danmark. Begge steder er der sparring på højt niveau.

Hvad reflekterer du over?
– Jeg er meget optaget af ”Det gode patientforløb” – den måde, vi agerer overfor patienterne på. Jeg bryder mig  ikke om dårlige patientforløb, manglende henvisninger, uengagerede sekretærer osv., så det er i dén grad en kongstanke for mig, og jeg synes, at der mange steder er plads til forbedring. Der skal være tid og plads til hjælpsomhed, venlighed og et smil på læben.

– Da jeg kom hertil som leder, omstrukturerede jeg sekretærernes funktioner og  fysiske placering. Det vendte jeg først med min chef, som syntes, at det var en god ide. Og siden med personalet. Jeg sparrer med mine medarbejde og inddrager dem så vidt muligt, inden jeg  tager beslutninger. Jeg har også ændret MUS-samtalerne og lavet nye kompetenceudviklingssamtaler i stedet. Den slags udviklingstiltag reflekterer jeg meget over.

 

Helle Mortensen, områdeleder i Handicap-afdelingen i Hedensted Kommune med cirka 150 fastansatte og timelønnede medarbejdere. Leder siden 2002:

Hvordan reflekterer du over egen ledelsespraksis?
– Jeg reflekterer meget med mig selv, men sparrer også med gode, kvindelige lederkollegaer fra både offentlig og privat regi i et lederforum, jeg er med i. Vi har en lille, god ledergruppe i min egen organisation, og jeg bruger desuden et par ældre lederkolleger, som er gået på pension, til sparring og refleksion.

– Jeg mødes med kolleger, jeg har læst ledelse sammen med, jeg sidder med i Socialpædagogernes ledersektionen både regionalt og landsdækkende, og jeg er med i KL og KTO’s samarbejde om at udvikle værktøjer til offentlige organisationer. Her opstår mange gode refleksioner.

Hvad reflekterer du over?
– Min rolle som leder og mit personlige ledelsesrum. Jeg tænker: Tag det, vis det og pas på det. Det er så vigtigt i en organisation, at lederen træder i karakter, er autentisk, karismatisk og tør tage det ansvar, der følger med lederposten. At være leder i dag kræver også, at man uddanner sig til det – faglig ekspertise er ikke længere nok. Vi skal kunne personaleledelse, effektiv kommunikation, have viden om økonomi og være strategisk dygtig udi det politiske også. Det reflekterer jeg over.

– Mit personlige ledelsesrum forandrer sig hele tiden, fordi den organisation, jeg er leder i, konstant er i  forandring. Forandringer er en del af hverdagen for os alle, og hvis jeg i mit lederskab kan gøre rammer og indhold tydelige for mig selv og andre, kan forandringer komme og gå i organisationen,  uden de store frustrationer.

Scroll til toppen