Som leder kan du gøre en forskel for det psykiske arbejdsmiljø i organisationen. Men: Hvad er et godt psykisk arbejdsmiljø, hvad kan du ledelsesmæssigt skrue på – og hvordan? Det tilbyder en ny uddannelse for kommunale og regionale ledere svar på fra førende eksperter som undervisere.
Af journalist Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com
”I næste uge, når jeg får mere tid, skal jeg tage mig af …”.
Kender du den tanke – og erfaringen, der viser, at ugen efter havde du nøjagtig lige så meget om ørene som i ugen før? Og at det, du skulle tage dig af, endnu engang blev udskudt?
De fleste offentlige ledere vil nok skrive under på, at de har mere end travlt. Og at det samme gælder deres medarbejdere. De ved også, at bl.a. et langvarigt arbejdspres kan skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø og øge risikoen for stress. Men hvor er det godt at sætte ind, hvordan og hvornår gør du det bedst – og hvad er vigtigst at tage fat på?
Ledere har stor betydning for trivslen
Det er nogle af de spørgsmål, en ny uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for ledere i kommuner og regioner giver svar på. Den henvender sig til alle ledere og er et resultat af OK21.
– Vi ved, at ledere har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø og for medarbejdernes både drift og trivsel. Ikke at ledere er eneansvarlige og kan fixe alt, men de spiller en rolle i at understøtte gode arbejdsgange og stærke samarbejdsrelationer og læringsfællesskaber, medarbejderne imellem. Det er vigtigt for trivslen, og det sætter vi bl.a. fokus på i uddannelsen, siger Malene Friis Andersen. Hun er en af landets førende arbejdslivsforskere med speciale i bl.a. stress, ledelse og psykisk arbejdsmiljø og underviser på uddannelsen.
Målet er at give lederne viden og handlemuligheder, så de ved, hvilke greb de kan skrue på ledelsesmæssigt, bl.a. at øge ressourcefaktorer og reducere risikofaktorer, som vi ved har betydning for medarbejdernes trivsel.
Skal skabe attraktive arbejdspladser
Bagtæppet er også, at den offentlige sektor er presset på mange områder, bl.a. når det handler om at rekruttere nye medarbejdere.
– Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder i fremtiden, fordi mange går på pension, og fordi nogle vælger at forlade velfærdsfagene. Så der er et stor behov for at skabe attraktive arbejdspladser, hvor medarbejderne har lyst til at være og blive. Derfor har kommuner og regioner en stor opgave med at handle klogt i de kommende år for at skabe trivsel og sikre drift, og det dykker vi også ned i på uddannelsen, siger Malene Friis Andersen.
Uddannelsen giver en grundlæggende introduktion til, hvad et godt psykisk arbejdsmiljø er, og hvordan det kan gøres operationelt og konkret at arbejde med.
– Målet er at give lederne viden og handlemuligheder, så de ved, hvilke greb de kan skrue på ledelsesmæssigt, bl.a. at øge ressourcefaktorer og reducere risikofaktorer, som vi ved har betydning for medarbejdernes trivsel – ligesom der vil være fokus på ledernes egen trivsel og stress, fortæller Malene Friis Andersen.
Skal være konkret og operationelt
Hun nævner indflydelse og forudsigelighed i arbejdet, social støtte og anerkendelse samt balancerede krav som eksempler på ressourcefaktorer, der fremmer trivsel. Modsat er krænkende handlinger, høje følelsesmæssige krav og tempo i arbejdet samt et stort forandringspres risikofaktorer, som påvirker det psykiske arbejdsmiljø negativt.
– Overordnet set er det psykiske arbejdsmiljø en kæmpestor dagsorden, men lederne kan vælge at arbejde med nogle af faktorerne og på den måde bidrage til at fremme trivsel og arbejdsglæde. For mig at se handler det om ikke at gøre det her til raketvidenskab, men om at klæde lederne godt på ved at tale ind i en konkret ledelsespraksis og gøre indsatserne genkendelige, konkrete og operationelle for lederne.