En myriade af forsøg og nye måder at indrette, organisere og tilrettelægge opgaverne på finder sted i kommuner, regioner og stat. Både for at tiltrække og holde fast på nuværende og kommende medarbejdere og for at finde veje at skabe overskud af hænder til driften på.
Af journalist Tina Juul Rasmussen | tina@juul-kommunikation.com
Firedages arbejdsuge rokker båden
Odsherred Kommune var den første, som for alvor skubbede til de kommunal-tektoniske plader allerede inden corona ved at indføre firedages arbejdsuge for medarbejderne på rådhuset. Ordningen er evalueret, genforhandlet og fortsætter med succes (se særskilt artikel her).
Ringene i vandet nåede både til Kerteminde og Esbjerg Kommunes jobcenter, som lavede tilsvarende forsøg med succes. I Solrød Kommune lod man sig inspirere af ideen og indførte i 2021 Fleksibel Fredag. Den indebærer, at de administrative medarbejdere frit kan vælge, om de vil arbejde hjemme, holde fri eller arbejde på arbejdspladsen om fredagen, hvor der er lukket for borgerbetjening. Til gengæld udvider man så åbningstiden tidligt om morgenen to andre dage om ugen, holder længere åbent om aftenen en dag om ugen.
Målet er både at tilbyde mere fleksibel betjening til borgerne, men også at skabe en attraktiv, fleksibel og moderne arbejdsplads, lød meldingen fra kommunaldirektør Henrik Winther.
Læs mere om forsøgene i: Esbjerg, Kerteminde og Solrød.
Zoneinddelte arbejdspladser
Coronakrisen udkrystalliserede for mange, at der er meget forskellige behov hos både ledere og medarbejdere for at arbejde hjemme i ro og mag, møde ind for at indgå i faglige og sociale fællesskaber og flekse mellem de to.
Erfaringerne har affødt en tendens i flere offentlige instanser til at gentænke den fysiske indretning af arbejdspladsen med ikke-faste pladser, aktivitetsbaserede zoner til både ro, møder, netværk, sociale aktiviteter osv.
Københavns Kommune gik allerede i 2019 i gang med at tænke nye tanker om den aktivitetsbaserede arbejdsplads (ABW), bl.a. ud fra viden om, at ”medarbejdere i videnstunge organisationer i gennemsnit sidder ved deres arbejdsstation (bord og stol) 30-50 % af arbejdstiden”. Så hvorfor ikke spare dyre kvadratmeter og indrette kontorerne derefter. Coronakrisen bekræftede kun, at tankegangen var rigtig.
Høje-Taastrup Kommune har bygget et helt nyt rådhus, som også er indrettet efter den nye tankegang. Rådhuset har ni etager. I de to nederste etager ligger de borgerrettede funktioner: jobcenter, registrering og en stor del af husets mødecenter. En stor trappe leder fra det centrale atrium op til 1. sal, til kantine og mødecenter. De næste seks etager indeholder fleksibelt indrettede arbejdsområder. Medarbejderne flytter ind i det nye rådhus primo 2023.
Også Bygningsstyrelsen har i deres nye domicil i København tænkt i zoneinddelte kontorer, fortæller Lise Dahl Arvedsen i bogen “Snart griner vi af 8-16-jobbet”:
”Hos Bygningsstyrelsen har man ved at skabe en aktivitetsbaseret indretning reduceret kvadratmeterne med næsten 50 procent og har ’kun’ syv skriveborde per 10 medarbejdere. Bygningsstyrelsen har desuden søgt at tilpasse arbejdspladsens indretning, så den faktisk imødekommer arbejdsopgavernes behov. De har derfor indrettet sig med følgende zoner: Fokusarbejdspladser til almindeligt individuelt arbejde, aktivitetspladser til videndeling, projektarbejde mv., stillearbejdspladser til fordybelse samt hjemmearbejdspladser, der kan anvendes efter behov og ved aftale med den nærmeste leder. Organisationen har også det, de kalder ’supportfaciliteter’, såsom kupésofaer, telefonbokse, flexrum og selvfølgelig mødelokaler […]”.
Læs mere om tankerne bag aktivitetsbaseret indretning i Københavns Kommune.
Fleksible vagtplaner og robotter ved tastaturet
I Frederikssund Kommune bliver 80 % af alle stillinger i ældreplejen slået op på deltid. Det skaber problemer med at få vagtplanerne til at hænge sammen. Derfor er man gået i tænkeboks.
– Vores mål er at udvikle vagtplaner, som gennem øget fleksibilitet i stedet får medarbejderne op i tid og får dem til at blive længere i jobbet. Opgørelser fra pædagogområdet viser, at hvis alle går bare en time op i tid, har vi løst alle vores rekrutteringsproblemer. Derfor er vi nu ved at teste tre typer vagtplaner på ældreområdet med det samme sigte: En med længere hverdage og mindre weekendarbejde. En med mere weekendarbejde og flere sammenhængende fridage på hverdage. Og så en efter svensk model: 30 timers tilrettelagt og syv timers selvtilrettelagt arbejde om ugen. Modellerne prøves af i år, og vi forventer at implementere i 2023-2024, forklarede kommunaldirektør i Frederikssund, Torben Kjærgaard, på et debatmøde om innovative løsninger på manglen på arbejdskraft.
På samme møde fortalte Odense Kommune om deres erfaringer med kunstig intelligens, der kan frigive fagprofessionelle til det borgernære arbejde.
– Vi har robotten SUE, som laver faglige vurderinger, fordeler genoptræningsplaner til rette sted og opretter patienter i kommunens fagsystem, dvs. indsætter alle registreringer om arbejdet. Opgaver, som før blev udført af en fysioterapeut. Med SUE er arbejdsgangen forenklet fra ti til tre trin.
Resultatet er foreløbig større arbejdsglæde, mere effektiv arbejdstid, som sparer penge og giver mere konsistente beslutninger, fortalte chefkonsulent Peter Ahlmann-Petersen fra Odense Kommune.
Kommuner går på TikTok for at finde sosu-elever
Både Viborg og Helsingør Kommune er hoppet med på TikTok-bølgen med det klare formål at nå en yngre målgruppe, som bruger det sociale medie. Viborg Kommune ser bl.a. et rekrutteringsformål med TikTok:
– Det er en udfordring at finde sosu-elever, så det er en af årsagerne til, at vi gerne vil have fat i en yngre målgruppe. Men der er også meget af vores kommunikation, som er relevant for dem; det kunne fx være information om, hvordan man stemmer, siger Viborg Kommunes kommunikationschef Rune Jungberg Pedersen til netmediet Kforum.
Kilde: Dknyt.dk
Mød din nye medarbejder på en jobdate
I Randers Kommune er en månedlig jobdate mellem arbejdsgivere og jobsøgende både stigende populær hos de to grupper og giver gode resultater, skriver Danske Kommuner.
Ideen stammer fra Jobcenter Randers Erhverv, som har kontakt med det lokale erhvervsliv om rekruttering, opkvalificering og fastholdelse. Jobdating i Randers har kørt i to år, flere og flere deltager i mødet, som finder sted en formiddag om måneden. Og senest gik ti deltagere hjem med et nyt job.
Kilde: Danske Kommuner, januar 2022