Mette Frederiksens regering vil gøre op med kortsigtet styring, bureaukrati og kontrol i den offentlige sektor. Det fremgår af forståelses­papiret mellem regeringen og dens støttepartier. Men hvor realistisk er det? Vi spurgte Offentlig Ledelses tre ledersektionsformænd.

Af journalist Tina Juul Rasmussen  |  tina@juul-kommunikation.com

“Et samfund med større tillid og sammenhængskraft”.
Sådan lyder en af overskrifterne i samarbejdsaftalen mellem den socialdemokratiske regering og dens tre støttepartier, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, som blev indgået i slutningen af juni.
Helt præcist vil regeringen: ”Lede den offentlige sektor på en ny måde. Der er brug for et opgør med den kortsigtede styring af den offentlige sektor, hvor for meget bureaukrati og kontrol og for mange krav om dokumentation fjerner tid fra kerneopgaverne og mindsker medarbejdernes arbejdsglæde.
En ny regering vil sammen med de faglige organisationer, de offentlige arbejdsgivere og andre relevante parter drøfte, hvordan der skabes en større grad af tillid til den enkelte medarbejder og institution, og til at man lokalt kan finde de løsninger, man vurderer, er bedst for borgerne”.

Hvad mener du om den nye regerings tillidsdagsorden?

Karin Termannsen, kontorchef i Region Nordjylland og formand for bestyrelsen i HK Kommunal Chefgruppen:

–  Som udgangspunkt er det selvfølgelig en god idé. Men jeg er lidt skeptisk, fordi jeg jo synes, at vi har haft det oppe at vende – men hvad bliver det til? Og hvis måden at gribe det an på er at sige, at vi skal have ”mindre kontrol og dokumentation”, så er jeg ikke enig. For mig at se handler det mere om at drøfte, hvem som efterspørger dokumentationen, målingerne og kontrollen? Og hvorfor de gør det? Noget af det, vi måler og dokumenterer, giver jo god mening, og det er tilsyneladende også et behov.
– Derfor giver det for mig bedre mening at diskutere, hvad vi har brug for at dokumentere og hvorfor. Og hvad vi i givet fald kan og må sige nej til at dokumentere og kontrollere. Så jeg er lidt loren ved, hvad det reelt kan føre til, hvis det ikke er målrettet og ordentligt gennemtænkt. Lad os evt. starte med et pilotprojekt, noget helt konkret, hvor vi ser på kravene både indefra og udefra.

Helle Riis, centerleder i Autisme­-center Storstrøm, Vordingborg Kommune og formand for Leder­-sektionen i Socialpædagogerne:

– Jeg er rigtig glad for, at man genopliver tillidsdagsordenen. Tankegangen om tillid som vision for, hvordan man afbureaukratiserer, tiltaler mig. Ved sidste bølge (Tillidsreformen i Helle Thorning-Schmidts regering, 2013, red.) arbejdede vi rigtig meget med at udfolde det i Socialpædagogerne. Der var flere af vores institutioner, som var med i et gennemgribende projekt om at arbejde med Tillidsreformen.
– Hos os i Autismecenter Storstrøm skabte det nye måder at kommunikere på, og at alle har ansvar for fællesskabet. Vi arbejdede med forskellige metoder til at gennemskue og forstå hinandens positioner. Det var på helt lokalt plan, så jeg håber, at næste bølge mere synligt vil involvere de statslige styrelser, som udstikker rammerne for dokumentationskrav og kontrol. Vi skal ikke af med mål og kontrol, men det skal give mening og bidrage til indsatsen.

Anders Fløjborg, børne-familie-chef i Bornholms Regionskommune og formand for Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening:

–   Jeg byder absolut tillidsdagsordenen velkommen – igen. Jeg ser den som et væsentligt bidrag til at udvikle den offentlige sektor; en nødvendig vej for at sikre samarbejdet mellem medarbejdere og både den politiske og administrative ledelse. Så jeg har store forventninger til, at både styringen og ledelsen kommer tættere på, så fagligheden får et frirum at agere i.
– Med den nuværende stramme processtyring har den enkelte medarbejder meget lidt mulighed for at tilpasse velfærdsydelsen til borgerens individuelle behov. Folketingspolitikerne er simpelthen for langt inde på sagsbehandlerens skrivebord. Derfor spiller tillidsdagsordenen rigtig godt sammen med Ledelseskommissionens anbefalinger om rammestyring frem for processtyring. For mig handler det om at holde fokus på kerneopgaven og om, at beslutningerne om den borgernære velfærd skal tages i kommunalbestyrelserne frem for på Christiansborg.