Den nye regerings udspil indeholder nye og gode takter, men også gamle travere om udviklingen af den offentlige sektor. Udfordringen er at redesigne kontrol, så den giver mening.
Af Tina Øllgaard Bentzen, forsker i tillid og kontrol, RUC
Den nye regerings fokus på afbureaukratisering og oprydning i kontrol, dokumentation og målmylder ligger på mange måder i forlængelse af tidligere regeringers forvaltningsreformer. Behovet for forenkling og afbureaukratisering har været en politisk ’bestseller’ på tværs af skiftende regeringer siden 1980’erne. Som dagsorden betragtet er temaet altså langtfra nyt og ligger også i kølvandet på den tidligere regerings omfattende reform Færre regler og mindre bureaukrati.
Alle vil det. Så forudsætningerne for at lykkes burde være til stede, og alligevel er afbureaukratisering lidt af et politisk smertensbarn. Derfor er der god grund til at bringe den forskning, vi har, i spil, hvis de gode intentioner skal skabe reel og robust forandring.
En revitalisering af Tillidsreformen?
Netop tillid var et helt centralt begreb i Tillidsreformen fra 2013. Når tillid igen indgår i de forvaltningspolitiske visioner, kan det muligvis tolkes som et startskud på en ny, revitaliseret Tillidsreform. Men hvad er det nye reelt?
For det første understreges det, at arbejdet med tillid skal ske i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører. Det er en rigtig god ambition. Forskningen viser nemlig, at tidlig og gennemgribende inddragelse har stor betydning for tilliden til ledelsen.
Dels giver det mulighed for at tilpasse styringen til kerneopgaven, frem for at kerneopgaven rettes mod styringen. Dels giver det bedre mulighed for at skabe mening om den kontrol, der skal være på tværs af styringskæden.
Tillid og styring er ikke modsætninger
Det er også vigtigt at huske, at tillid og styring ikke er modsætninger. Det glemmer man hurtigt, når frustrationen over overdreven eller dysfunktionel kontrol hober sig op. Forskningen viser, at styring og bureaukrati kan have to ansigter: I en amerikansk forskningstradition skelnes der mellem rød og grøn styring: Grøn styring opleves som nyttig og meningsfuld og går fint hånd i hånd med tillid, mens rød styring opleves som dysfunktionel, demotiverende og undergravende for tillid.
Behovet for forenkling og afbureaukratisering har været en politisk ’bestseller’ på tværs af skiftende regeringer siden 1980’erne.
Tillid handler ikke kun om at fjerne styring
Det kan bestemt være sundt at se kritisk på mængden af styring, men alle erfaringer viser også, at det i praksis er vanskeligere, end det lyder. Man forestiller sig bunkevis af dumme mål og regler, som bare venter på at blive skovlet væk, men som oftest har styringen næsten altid en eller anden fornuft for nogle i systemet.
Derudover er der masser af styring, som hjælper med at håndtere risici, sikre videndeling og skabe retssikkerhed, gennemsigtighed og ligebehandling for borgerne. Fx er det ikke altid forsvarligt blot at fjerne et tidskrævende eller dysfunktionelt dokumentationssystem.
Udfordringen bliver i stedet, hvordan man kan redesigne kontrol, så den kommer til at give mere mening for dem, der skal leve med den. Og gode erfaringer med samskabt styring i en række kommuner kan være et værdifuldt indspark i ambitionerne om afbureaukratisering og tillid.