udgives i samarbejde mellem

Når kommunen skriver 'kinesisk': Hvor tit ser du dine medarbejderes breve?

Når kommunen skriver ‘kinesisk’: Hvor tit ser du dine medarbejderes breve?

Mere tilfredse borgere og et bedre psykisk arbejdsmiljø er to gevinster ved at investere i at kommunikere klart og tydeligt som kommune. Men det fokus halter hos offentlige ledere, mener kommunikationskonsulent Marianne Bolvig, der underviser det offentlige i at skrive letforståelige breve.

Af Annette Aggerbeck  |  annette@aggerbeck-kommunikation.dk

Ledere har for lidt fokus på god kommunikation ifølge kommunikationskonsulent Marianne Bolvig. Hun er selv tidligere leder i en kommune og underviser nu i at skrive offentlige breve i et letforståeligt sprog.

– Ledere har ofte mange gode intentioner, men endnu flere hindringer i form af dårlig tid, pres for ikke at tabe sager i Ankestyrelsen osv. Mange er også blufærdige og usikre på, om de kan tillade sig at rette i deres medarbejderes breve. Men hvis man som leder vil sikre god skriftlig kommunikation, skal man være ekstremt tæt på medarbejderne og deres breve, siger hun.

Borgerne er mere konstruktive, når de får en afgørelse, hvor tonen er venlig, og sproget er let at forstå.
Marianne Bolvig, selvstændig kommunikationskonsulent

Mød borgeren i øjenhøjde

De hundredvis af brevskabeloner, som nogle kommuner har, er heller ikke en hjælp, fordi de tit er uforståelige med mange fagtermer og henvisninger til paragraffer i brødteksten. For god kommunikation handler ikke kun om formulering og disposition, men også om brevets tone.

– Tonen er vigtig, fordi den afslører afsenderens værdier og holdninger. Man kan skrive nok så aktivt et sprog og letlæselige korte sætninger, men hvis tonen ikke rammer borgeren, duer det ikke.

Det er vigtigt, mener Marianne Bolvig, at sætte sig i modtagerens sted og sørge for at møde vedkommende i øjenhøjde i afgørelser og breve. Man kan fx spørge sig selv: Hvad ville min mormor sige til det her brev? Bruger jeg ord, hun forstår?

Læs, hvordan leder Rikke Terslev har arbejdet med at kvalificere sproget i bl.a. afdelingens afgørelser

– Start med at finde den lokale skrivevejledning, som stort set alle kommuner har. Den indeholder ofte de værdier og krav, som kommunen gerne vil kendes på. Find ud af, hvad I vil signalere, og hvordan I møder borgerne i øjenhøjde. Og lav så eventuelt en version, der beskriver, hvordan I vil skrive i jeres afdeling med de fem vigtigste råd: Sådan laver du en god overskrift, sådan bygges brevet op osv., foreslår Marianne Bolvig, der også anbefaler, at man etablerer makkerordninger, hvor man sætter medarbejderne i gang parvis med at give feedback på hinandens breve.

– Der er store gevinster ved at bruge tid på at opkvalificere medarbejderne i at kommunikere mere forståeligt. Borgerne er mere konstruktive, når de får en afgørelse, hvor tonen er venlig, og sproget er let at forstå. Det kræver ikke en særlig facon eller et specielt sprog, fordi man er myndighed. Med lidt instruktion er det lettere at skrive i et mere hverdagsagtigt sprog end at bruge juridisk sprog, siger Marianne Bolvig.

FAKTA

To versioner af en afgørelse om sygedagpenge

Sprog og budskaber opleves forskelligt, alt efter hvem der er afsender og modtager af fx et brev fra kommunen. Disse to eksempler kan vise, hvor forskelligt det samme budskab kan leveres – uden en vurdering af, hvilket er bedst eller at foretrække:


”Jobcentret træffer hermed afgørelse om, at dine sygedagpenge ophører pr. 26. december 20xx, da du ud fra en samlet vurdering af din sygdom og dens indvirkning på din arbejdsevne ikke længere vurderes at være uarbejdsdygtig”.
(En sætning på 38 ord).


”Jobcentret har vurderet, at du igen kan arbejde. Derfor får du ikke længere sygedagpenge. De ophører den 26. december 20xx. Vi har truffet afgørelsen på baggrund af en samlet vurdering af din sygdom og dens indvirkning på din arbejdsevne”.
(4 sætninger med 10 ord i snit pr. sætning).

Kilde: Kommunikationskonsulent Marianne Bolvig, bolvigkom.dk

FAKTA

Sådan skriver du breve, der er til at forstå



Overskrift. Borgeren skal straks forstå, hvad det drejer sig om.
 

Indledning. Mød borgeren i øjenhøjde og forklar kort, hvorfor du henvender dig.
 

Resultat. Ved afgørelser skriv først, om borgeren har fået bevilget det ansøgte.
 

Begrundelse. Skriv hovedargumentet for en evt. afgørelse med helt almindelige ord.
 

Paragrafhenvisninger. Fjern dem fra overskriften og brødteksten. Gem dem i en boks til sidst.
 

Små afsnit. Inddel teksten i afsnit på maks. fem-seks linjer. Teksten skal kunne læses nemt i e-Boks, også på en lille skærm.
 

Eftertjek. Når du har skrevet brevet, så spørg dig selv: Ville du selv være tilfreds med den måde, afgørelsen er formidlet? 
 
Kilde: Kommunikationskonsulent Marianne Bolvig, bolvigkom.dk

Scroll to Top