Den gode samtale rusker op i indgroede vaner

De gamle græske filosoffer udviklede protreptikken, som moderne ledere i dag bruger til at have andre typer samtaler med medarbejdere. Målet er at finde ind til nye erkendelser og derfra nye veje at gå med velkendte udfordringer – fra stress til afskedigelser.

Af journalist Christina Kabel  |  christina@christinakabel.dk

Sokrates, Platon og Aristoteles – tre af de største græske filosoffer – opfandt protreptikken for over 2.500 år siden. Protreptik er en coachingbaseret dialogform, som tager udgangspunkt i et begreb eller en værdi, som samtalen fokuserer på.

Oversat betyder protreptik at ’vende sig om mod/dreje sig mod’ noget. Men hvordan kan en moderne og ambitiøs leder bruge en så gammel filosofisk tankegang?

– Jeg oplever ofte, at folk bliver overrasket over, hvor effektiv protreptik er. Men det basale i ledelse – at tilskynde andre mennesker til selvledelse og så brillere gennem sit eget eksempel – er jo det samme i dag. Der er bare kommet flere smarte ord på siden dengang, forklarer professor emeritus Ole Fogh Kirkeby, som underviser i protreptik på CBS.

Målet er at skabe nye erkendelser

En af de største forskelle på protreptik og andre coachingmetoder er den ligestillede dialog om filosofiske eller etiske begreber, fx tillid eller ledelse. Coachen har en række protreptiske værktøjer, bl.a. spørgeteknikker og metodeopbygning til at udvikle samtalen, men er derudover ikke klogere end samtalepartneren. Og målet er i sig selv dialogen – ikke et bestemt resultat af den.

FAKTA

Hvad er protreptik?

Protreptik er en græsk filosofisk metodestærk samtaleform, som har til formål at skabe nye erkendelser hos samtalepartneren. Det foregår som en dialog, og udgangspunktet er et begreb eller en værdi, som samtalen fokuserer på. Protreptik kommer af det oldgræske protreptikos, der er dannet af pro og trepein, som betyder at ”vende sig om mod” eller at ”dreje sig mod”. I den protreptiske samtale udfordrer pro-treptikeren dig, så du tvinges til at reflektere over dine grundholdninger, basisværdier og væremåder. Du konfronteres med, hvad du vil med dit liv – som leder og som menneske.

Læs mere om protreptik her

– Før i tiden, når ledere kom til coaching hos mig, brugte jeg de traditionelle coachredskaber. De italesatte problemet og årsagen, jeg stillede spørgsmålene og hjalp lederen til at opstille mål og deadlines. Nu gør protreptikken samtalen væsentlig anderledes, fordi omdrejningspunktet er et begreb eller en værdi, som dialogen så kredser undersøgende om for at give lederen nye erkendelser, forklarer Maibritt Isberg Andersen, der oprindeligt er uddannet sygeplejerske, protreptisk uddannet af Ole Fogh Kirkeby, forfatter til flere bøger om protreptik og stifter af ZTRONGs protreptikeruddannelse.

Protreptikken fik alt til at falde på plads

Guli Werther, klyngeleder i Københavns Kommune, har gennemgået ZTRONGs protreptikeruddannelse, som varer fire måneder. For hende har protreptikken givet en indsigt, som har fået hendes andre lederuddannelser, bl.a. diplom i ledelse, systemisk ledelse, proceskonsulent og master i offentlig ledelse, til at falde helt på plads.

– Her fik jeg den indsigt, jeg savnede, og en oplevelse af at ’komme hjem’. Til den første protreptiske samtale med en medarbejder opdagede jeg, at metoden kan noget, som ingen anden samtaleform kan. Den kan bringe mennesket i kontakt med det væsentlige i sig selv, og det gør, at begge parter får et stort udbytte af samtalen. Også når det er svære samtaler, fx hvis en medarbejder taler grimt om kollegerne. Så kan vi sammen undersøge, om der måske ligger noget helt andet bag.

En samtale om ansvar lettede arbejdsbyrden

Guli Werther bruger ofte de protreptiske værktøjer i 1:1-samtaler med medarbejdere. Som da en pædagogisk leder kom til hende med en voksende arbejdsbyrde, hun havde svært ved at overskue at gøre noget ved.

– Jeg valgte så begrebet ’ansvar’, fordi jeg havde en fornemmelse af, at hun var overansvarlig. Vi havde en dialog om, hvad ansvar er, hvem har ansvar, og hvad det modsatte af ansvar er. Det perspektiverede hendes syn på at uddelegere, og hun fortalte senere, at samtalen fik hende til at tænke over, hvilke af opgaverne der nødvendigvis er hendes ansvar, hvorfor hun havde et behov for at kontrollere mange ting, og at hun dermed i virkeligheden frarøvede pædagogerne noget ansvar og engagement. Og det fik hende til at uddelegere mere, fortæller Guli Werther.

Metoden kan også bruges i en svær samtale om afskedigelse, fx som følge af besparelser.

– Protreptik giver en meget ligeværdig samtale, så det er et menneske, der taler med et andet menneske, og sammen kan vi skabe refleksion, så der åbner sig muligheder, der kan hjælpe medarbejderen ordentligt videre. Også hvis afskedigelsen måske er selvforskyldt, forklarer Guli Werther.

Hun har selv brugt protreptik til at blive en leder, som i højere grad tør begå fejl og sige til andre: ”Hov, det gik helt galt. Lad os starte forfra”.

– Jeg er blevet bedre til at lytte til min egen stemme og være opmærksom på, hvordan jeg bruger den. Så nu behøver jeg ikke at være hende, der hele tiden taler til møderne. Og når du lytter hele tiden, er der mange medarbejdere, som både kan og vil nogle ting.

Undgik autovalg af ”Ulla”

Da de i hendes afdeling skulle vælge en medarbejder til ansættelsesudvalget, brugte Guli Werther også protreptik til at gribe udvælgelsen an på en ny måde.

– Vi snakkede først om, hvilke kompetencer vi ønskede hos medarbejdere i udvalget. De 10-12 medarbejdere, som var interesseret i at stille op, skrev så deres kompetencer ned anonymt, og vi valgte ud fra det. Normalt ville det måske automatisk være blevet ”Ulla”, fordi hun altid rækker hånden op, og fordi ”hende kan vi godt lide, hun kan godt sige sin mening”, fortæller Guli Werther.

Nogle medarbejdere syntes, at det var en underlig måde at gøre det på, erkender klyngelederen.

– Men det vil der være, når du samler 200 medarbejdere. Og mange syntes, at det var befriende, at det ikke blev ”Ulla”, men at vi rent faktisk undersøgte begrebet ’kompetencer’.

FAKTA

Også talknusere bruger græsk filosofi

Protreptikken har vundet indpas hos andre end ’humanisterne’ i den offentlige velfærd. Også talknusere har glæde af metoden.

– Man tænker tit revisorer som noget med en masse tal og regler. Men som partner bruger jeg det meste af min tid på at snakke med kunder og lede og udvikle medarbejderne. Og her bruger jeg protreptik, bl.a. personlighedstyperne, spørgeteknikken, og hvordan du læser kropssprog og gør folk trygge. For i vores fag betyder tillid rigtigt meget. Folk fortæller hellere om alskens sygdomme, end hvad de tjener om året. Og vi vil gerne være forretningsvennen, som stiller de vigtige spørgsmål og udvikler virksomheden frem for bare at sige: ”Du skal betale 23.467 kroner i selskabsskat”.

Det fortæller Karsten Thunbo, revisor og partner i Dansk Revision i Slagelse og uddannet protreptiker fra ZTRONG i efteråret 2019.

Hvordan bruger du protreptik over for medarbejderne?
– Der er en del introverte mennesker i branchen, som har svært ved at ringe til en kunde med dårlige nyheder. Her bruger jeg protreptik til at hjælpe dem med at få vendt tingene oppe i hovedet og give dem tryghed og indsigt. Til den seneste ansættelsessamtale stillede Karsten Thunbo også andre typer spørgsmål for at få et bedre billede af ansøgerne.
– Normalt kigger vi meget på tekniske revisorkompetencer til en samtale: Kan de afslutte moms, opstille et regnskab og lave skatteberegninger osv. Men jeg vil hellere have en, som ikke kan alt det tekniske endnu, men som rigtigt gerne vil, og jeg tror, at vi ansatte en anden, end vi normalt ville have gjort.

Scroll til toppen