Et godt forhold til medarbejderne kommer ikke af sig selv. Det skal plejes og passes. Det ved Marie Leth, afdelingsleder i Jobcenter Aarhus. Og det prioriterer hun at gøre.
Af journalist Annette Aggerbeck // ann.agg@maildk // Foto: Torben Nielsen
Afdelingsleder Marie Leth fra Jobcenter Aarhus er opmærksom på, at et godt forhold til medarbejderne ikke kommer af sig selv, men skal plejes og prioriteres. Hun bruger tid på at tage en-til-en-samtaler ud over de fælles møder for at lære sine medarbejdere at kende og opbygge tillid ved at vise oprigtig interesse.
– Ligesom mennesker er forskellige, er mine medarbejdere det også. De skal derfor behandles forskelligt alt efter deres behov, selv om de har lige vilkår. Ved at interessere mig for deres liv kan jeg opbygge tillid, der er afgørende for, at de kommer til mig, når noget er svært, så jeg kan hjælpe dem i tide. Man kan komme langt ved at vise oprigtig interesse, siger Marie Leth, der har været leder siden 1999, først i det private erhvervsliv og siden fem år i den kommunale verden.
Manglende tid er en udfordring
Til trods for en ofte hektisk hverdag forsøger Marie Leth at være så meget til stede over for sine medarbejdere, som hun kan, i løbet af arbejdsdagen. Det er dog ikke altid, det lykkes at nå rundt til alle, selv om Marie Leth tilstræber at få sagt godmorgen til alle hver dag.
– Når jeg går rundt og siger godmorgen, taler nogle meget, mens andre ikke siger noget. Jeg øver mig i spørge ind til dem, der ikke siger noget. Det er en hårfin balancegang at vide, hvor meget og hvor ofte jeg skal spørge ind til dem. Man kan sammenligne det med at møde en ven i et supermarked en dag, hvor man har travlt, og spørge: ”Hvordan går det?” og så afslutte samtalen hurtigt, fordi man egentlig ikke har tid til en samtale. Så jeg er bevidst om kun at spørge, når jeg har tid til at snakke, siger Marie Leth, der dog ikke oplever ledelsesspændet på 30 medarbejdere som en barriere for en god relation. Når hun har svært ved at nå omkring medarbejderne, sender hun mails til dem i stedet.
– Hvis jeg ved i forvejen, at jeg får en travl uge, sender jeg en mail mandag morgen om, hvordan min uge ser ud, så mine medarbejdere ved, hvad jeg laver, og hvordan de kan få fat i mig. Efter en hektisk uge, hvor jeg ikke har haft nok tid til dem, sender jeg en mail om, hvad jeg har været optaget af. Jeg får meldt ud, at jeg ved, at jeg har svigtet, og forsøger at sikre mig, at de forstår, hvorfor jeg ikke har været der nok for dem, og at jeg har savnet dem.
Herudover har Marie Leth ved personalemøder et fast punkt på dagsordenen, hvor hun fortæller om, hvad hun er optaget af lige nu, så medarbejderne ved, hvor hun har sit fokus. Ved møderne spørger hun, om der er andre ting, de synes, er væsentlige at prioritere.
Ledelse som følgeskab
Da Marie Leth i sin tid blev leder, var det et paradigme, at man skulle være handlekraftig. At der skal sættes handling bag ord, mener Marie Leth fortsat er vigtigt, men hun er blevet mere opmærksom på, at det kan være en god investering at forberede sig grundigt, før hun fx melder forandringer ud.
– Ved forandringer bruger jeg lidt tid på at finde ro og forsøge at forudse, hvem der kunne tænkes at reagere, og hvad der er på spil hos den enkelte. På den måde gør jeg mig klar til at kunne rumme medarbejdernes eventuelle modstand, så jeg ikke går i forsvarsposition. Det gør, at medarbejderne har tillid til, at jeg lytter til dem, siger Marie Leth.
Hun øver sig også i at se ledelse som et følgeskab ved at skabe en ligeværdig relation, samtidig med at hun er bevidst om, at hun som afdelingsleder har magten i relationen. Så hun tænker over de signaler, hun sender til medarbejderne.
– Jeg forsøger altid at virke rolig og tydelig, selv om jeg er presset. Hvis medarbejderne kan mærke, at jeg føler mig presset, bliver de usikre på mig og tør ikke komme til mig. Selvfølgelig er der også nogle gange, hvor det hele ramler, og jeg ikke når det, jeg gerne vil, men ledere er jo også kun mennesker.