Lederen: Ledelsesrum eller frirum?

At udvikle og kvalificere sin handlekraft som leder kræver frirum og ro til refleksion og strategisk tænkning. Balancen mellem ledelsesrum og frirum er til tider svær at finde i en hektisk hverdag med fokus på drift. Men den er nødvendig for at sikre sit mandat som leder.

Af Poul Lindholm, afdelingsleder på Lemvig Kompetenceværksted og medlem af bestyrelsen for Chefgruppen i HK Kommunal

Med et smil og et glimt i øjet siger han: ”Vi er ikke mange som os to, der er helt fejlfrie”. Eller: ”Der er ikke noget, vi to ikke kan klare”. Hvad mere kan man som leder ønske sig af sin chef? En opbakning, som fortæller alt om, både hvor svært det kan være at lede (fordi du laver fejl af og til), og at du ikke står alene med de udfordringer, du møder. Det burde være de bedste forudsætninger for at gå ud og indtage ledelsesrummet og gøre det til dit. Så hvorfor kan det alligevel være svært?

Min autorisation som leder finder jeg i bevidstheden om, at min vigtigste opgave er at motivere medarbejderne, finde begejstringen og give den videre, så de kan stråle.

Måske fordi du ikke oplever at skabe den handlekraft og -mulighed for dig selv, som du ønsker og har brug for i arbejdet som leder. Det er i hvert fald her, jeg personligt oplever en udfordring. (For) meget af min tid går med fokus på drift, der til tider helt kan tage pusten fra mig.

For hvordan og hvornår kan jeg så finde mit frirum til at eksperimentere, være innovativ og tænke strategisk som leder? Det skal selvfølgelig reserveres i min arbejdskalender, men i praksis ender det ofte med at blive i min private kalender i stedet for. Mit engagement i jobbet som leder og ønsket om at være den bedste udgave af mig selv – også som familiefar til fem – er med til at udfordre min balance mellem arbejde og fritid.

Har en indre og ydre scene at agere på

Ifølge forsker og forfatter Klaus Majgaard, som jeg hørte tale på HK Kommunal Chefgruppens konference i foråret, har lederen en ydre og en indre scene at agere på. Den ydre er det usikre ledelsesrum, som altid vil være skabt i et kompromis mellem mange af de aktører og interesser, der hersker – det, som autoriserer lederen. Den indre er de personlige strategier, lederen har til at håndtere den usikre, ydre scene.

Min autorisation som leder finder jeg i bevidstheden om, at min vigtigste opgave er at motivere medarbejderne, finde begejstringen og give den videre, så de kan stråle. Det udvikler os som mennesker, når det sker, og giver mig opbakning og mandat som leder. Og ledermandatet er tæt koblet til mit ledelsesrum, som kræver opbakning fra både medarbejdere og chef. Med det mandat kan jeg indtage og udvide rummet – bl.a. med afsæt i min evne til at reflektere over egen praksis og til at træffe selvstændige og modige beslutninger.

Lige indtil fruen bryder ind …

I min fritid skal jeg selvfølgelig først og fremmest være far. Men det er også her, jeg er mest i ro, og hvor jeg netop har mulighed for og tid til at reflektere og dermed udvikle og kvalificere min handlekraft som leder. Lige indtil fruen bryder ind med: ”Husk: Du har fri nu”. Heldigvis er jeg godt gift …

I dette nummer af Offentlig Ledelse sætter vi bl.a. fokus på ledelsesrum.

God læselyst!