Mening og formål er det, som driver os

Dyrk det unikke, den enkelte medarbejder kan. Løft det op og hædr det. Find ind til kærligheden i arbejdet. Og husk, at alle medarbejdere først og fremmest er mennesker – med hjerner og psyke, som blomstrer, når de oplever formål og mening. Sådan lyder de hotte trends i ledelse, læring og medarbejderudvikling i USA lige nu.

Af journalist Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com

Barack Obama sagde det uden omsvøb: ”Worry less about what you wanna be, and more about what you wanna do”.

Tiljublet som en rockstjerne af 13.000 deltagere kunne han næsten heller ikke sige noget forkert, da han åbnede den 75. ATD-konference i San Diego, Californien i maj – verdens største af sin art om ledelse, læring og medarbejderudvikling. Men den tidligere præsidents opfordring flød også ganske gnidningsløst sammen med budskaberne fra andre hovedtalere og veteraner i ledelse, psykologi og hjerneforskning på konferencen. Dem vender vi tilbage til. Først får Barack Obama ordet igen.

For på sin vej til Det Hvide Hus har han mødt utallige, der har været mere optaget af titler og af at tjene mange penge end af at ville udrette noget, der rakte ud over egen næsetip. Og han erkendte selv at have overvurderet sin egen betydning, da han opstillede til kongressen første gang i 2000 – og fik en ordentlig en på hatten.

– Jeg var ung og utålmodig og sikker på, at jeg kunne banke min lokale modstander af banen. Det lærte mig, at det er vigtigt at have noget at byde ind med og at ville noget med det, man gør. Ikke bare gøre det for at blive noget eller nogen, sagde en veloplagt Obama.

Det er vigtigt at have noget at byde ind med og at ville noget med det, man gør. Ikke bare gøre det for at blive noget eller nogen.
Barack Obama, tidligere præsident i USA

Hvad er din venstre fod?

Med en lidt anden ordlyd, men med samme kærlighed, løftede konferencens anden hovedtaler, sociolog, forfatter og forskningschef Marcus Buckingham fra England, budskabet til nye højder: Love + Work.

Hans entydige mission er at lære ledere at arbejde med de styrker, folk har – frem for at forsøge at forbedre deres svage sider. I sin nyeste bog Nine Lies About Work argumenterer han for, at en udbredt løgn er, at det er bedre at være velafrundet (bred i sine kompetencer, red.).

– Nej, det er ej! Tag verdens bedste fodboldspiller, Lionel Messi. Han blev hentet til FC Barcelonas talentskole som en ung knægt, og her prøvede de i to år at ’runde ham af’ og få ham til at skyde med højre fod. Uden held. For han kunne kun spille med den venstre. Til sidst gav de op og sagde i stedet: ”Vær farlig. Og superudvikl din venstre fod”, fortalte Marcus Buckingham og viste et mål, Messi scorede i 2015. Her uddribler han fire-fem modstandere og sender bolden helt perfekt op i højre målhjørne. Alt sammen med venstre fod.

– Så hvad er din venstre fod, spurgte Marcus Buckingham publikum.

– Vi ved, at alle kan vokse, lære og blive bedre. Vi ved, at vi alle er work in progress, fordi hjernen skaber nye synapseforbindelser dér, hvor der i forvejen er nogle. Vi laver nye skud på eksisterende grene – vi laver ikke nye grene, sagde Buckingham.

Alligevel taler ingen om, at man skal arbejde med sine styrker frem for sine svagheder, når det handler om talentudvikling. Og det er decideret dumt, mente han.

– For vi ved godt, hvad der sker med hjernen, når vi får negativ feedback. Det sympatiske nervesystem går i gang, og vi producerer stresshormonet kortisol. Men det er jo det andet – det parasympatiske nervesystem, som får hjernen til at lyse op med dopamin og oxytocin, vi skal påvirke – med vores styrker. Se bare på Messi, hvor glad han er, når han lykkes med det, han er bedst til: at score med sin venstre fod. For det handler ikke om motivation og engagement. Det handler om kærlighed. Og du kan finde kærlighed i det, du laver. Hvis du elsker det, du gør.

Vi vil mere end at tjene penge på arbejdet

At bruge vores viden om hjernen til at finde mening og formål i arbejdet bakkede Britt Andreatta, forfatter, forsker og leder af virksomheden 7th Mind Inc., 100 % op om.

– Folk i dag vil have mere ud af arbejdet end penge. De vil have mening og formål. Vi har tal, som siger, at 71 % synes, at ’meningsfyldt arbejde’ er i top-3, når vi taler om succes i vores karriere. 94 % vil gerne arbejde for et godt formål, og 89 % vil gerne bidrage til samfundet. Men kun 50 % oplever, at de har mulighed for det i deres arbejde. Det nedbryder deres engagement, og de skifter job.

Derfor, mener Britt Andreatta, er vi nødt til at se på, hvordan vi skaber formål og mening i jobbet.

For ser man på hjerneforskningen, drives vi alle, uanset race, kultur og oprindelse, af de samme tre ting.

– Vi vil overleve, dvs. have mad, vand og husly. Vi vil høre til – vi har behov for at blive accepteret for, hvem vi er. Og så vil vi blive til noget. Vi hungrer efter at blive den bedste udgave af os selv. Her kan kemien i hjernen hjælpe os. Fx giver dopamin os motivation til at handle – sætte os nye mål, fejre, når vi opnår dem – og så igen sætte nye. Opioider giver os nydelsen ved det hele. Mangler vi dem, kan det give depression. Og oxcytocin gør, at vi knytter os til hinanden. Det gælder også teams.

Kemien beskytter os mod sygdom

Det helt bemærkelsesværdige er ifølge Andreatta, at hjernekemien også beskytter os mod sygdomme og aldring.

– Folk, som oplever en følelse af formål, reducerer deres risiko for demens med 50 % og hjerteanfald med 72 %. Det mindsker risikoen for depression hos både unge og ældre og sinker vores aldringsproces. Det er simpelthen en buffer mod dødelighed.

Derfor er vejen frem at arbejde med relationer, vækst og effekt i jobbet, understregede Britt Andreatta.

– Folk, som påtager sig opgaver, der ikke ligger i jobbeskrivelsen, men gør det, fordi de er gode til det og bliver anerkendt for det, oplever mening og formål. Så: Virksomheder kan have drømmeledere, som finder ind til det, folk drømmer om at gøre i livet, og som giver dem mening. Man kan tilbyde mindfulness, fordi forskningsresultaterne af, hvad det gør for hjernen, er så latterligt klare. Stilhed giver svar. Og så kan man investere i læring og sætte social ansvarlighed på dagsordenen, anbefalede hun.

Fortielser ødelægger relationer …

Lad os runde af med en af veteranerne i adfærdsforskning i USA, sociolog, forfatter og forsker Joseph Grenny. Efter 30 års forskning i, hvad der får os mennesker til at fungere, er han nået frem til et ganske enkelt resultat: hvor sunde vores relationer er.

Og sundheden defineres ifølge Grenny af den tid, der går imellem det, vi ser, og så det øjeblik, hvor vi siger det højt.

– Den ’forsinkelsestid’ er afgørende. Problemet er ikke, at folk opfører sig tåbeligt eller utåleligt. Problemet er, hvordan vi håndterer det. Der er lavet en undersøgelse, som viser, at 93 % arbejder sammen med en ’urørlig’ på jobbet. En man ikke kan tåle synet af eller kan samarbejde med. Og meget få – kun en ud af otte – får sagt noget højt om eller til dem.

… og koster mange penge

Den energi, det bindes i dårlig trivsel, performance osv., koster ifølge Joseph Grenny små 50.000 kroner pr. tilfælde.

– For vores medfødte bias siger os, at vi står med valget mellem at sige sandheden eller beholde en ven. Så når vores adfærd er allermest afgørende, gør vi det allerværste: Vi løber vores vej fra disse afgørende samtaler.

Men forestillingen om, at man skal vælge mellem at tale sandt eller beholde en ven, er ikke sand, mener Joseph Grenny. Og humlen er, at hvis vi ikke siger det svære højt, så handler vi alligevel på det i det skjulte.

– Som kvinden, der renser toilettet med sin mands tandbørste uden at sige det til ham. Det påvirker vores relationer. For vedvarende lykke i livet defineres af vores evne til sandhed, kærlighed og til at knytte os til andre. Så hvis der ikke er nogen sandhed, er der heller ingen kærlighed eller forbindelse imellem os.

Derfor er øvelsen ifølge Joseph Grenny først at tale til den venstre hjernehalvdel, som er ansvarlig for at holde os i live. Den træder i aktion, når der er fare på færde.

– Den skal først beroliges. Du skal skabe psykologisk sikkerhed. Det har du 30 sekunder til i en afgørende samtale. Når der ikke længere er fare på færde, kan du tale til den højre, fornuftige halvdel. Og: Man kan sagtens være både 100 % ærlig og samtidig 100 % respektfuld i sin måde at sige tingene på.