Over gryder og skærebrætter styrker ledere fra beskæftigelses-forvaltningen i Aarhus Kommune deres netværk og tillid til hinanden, når de en gang om måneden laver gourmetmad sammen. Køkkenet giver dem et mere afslappet forum end den daglige hvirvelvind på arbejdspladsen.
Af journalist Henrik Stanek. Foto: Ulrik Tofte
– Skal vi ikke fordele opgaverne, inden vi går i gang, spørger en kvinde ud i lokalet.
– Det er som talt ud af en ledermund, replicerer en anden.
Der hersker lettere kaos i skolekøkkenet på Hasle Skole i Aarhus. Eleverne er for længst gået hjem, og Gourmetpigerne fra kommunens beskæftigelsesforvaltning har indtaget lokalet.
– Vi har lavet mad sammen siden 2005. Det giver os et fristed, hvor samværet er i højsædet, men man skal ikke underkende den smalltalk, vi får hen over kogeøerne. Vi kommer fra forskellige afdelinger, som samarbejder, så det er godt at kende hinanden, siger administrations- og økonomichef Birgitte Kristensen.
I aften står kokken Jesper Thomsen i spidsen for Gourmetpigerne, som skal lave højt belagt smørrebrød: Et stykke med hønsesalat og ramsløg fra skoven, et med klassisk roastbeef og et med kokkens favorit – lammetunge og ærtekompot med mynte.
Kvinderne lytter skeptisk, mens han forklarer, hvordan de piller hinden af tungen.
– Hinden? Det er den med sugekopper på, ikk’, lyder et udbrud, som får forsamlingen til at grine.
Snart syder køkkenet af pander med roastbeef og snak om udlandsrejser, faglige problemstillinger og ”har du hørt, hvem jeg har ansat?”
– Vi udveksler viden på tværs af organisationen. Nogle ved, hvad beskæftigelses-reformen kommer til at betyde, og andre ved noget andet. Vi sladrer også lidt uformelt, og har man hørt et eller andet, kan man få af- eller bekræftet det, siger afdelingsleder Helle Keblovszki.
Et mere nuanceret billede
Centerchef Mette Skou Seiersen er i gang med sin anden sæson med potter og pander. Hun ville gerne være med i Gourmetpigerne, fordi hun godt kan lide konceptet med en kok, der kommer og lærer fra sig.
– Det er inspirerende at lave lækker mad, men vi snakker også om alt muligt andet: Hvem ved hvad om hvem, hvem har sagt op til den første, og hvem har gang i nye projekter? Og helt lavpraktisk får jeg lavet aftaler og måske vendt noget, jeg har mailet med en af de andre om. Jeg får et mere nuanceret billede af folk, som jeg ellers blot ville have hilst på. Det giver en god platform for samarbejdet.
Birgitte Kristensen har oplevet, at der kommer nye ledere med i Gourmetpigerne, som hun kun kender fra organisations-diagrammet. Men pludselig bruger hun dem som livline.
– Jeg ved, hvem jeg kan kontakte, hvis jeg har brug for at drøfte en sag eller et konkret problem. En fælles interesse for gourmetmad er et godt udgangspunkt for at styrke både tillid og teamwork, siger hun.
Afdelingsleder Gitte Bjerregaard peger også på øget tillid som en gevinst.
– Vi kan sidde med forskellige interesser, fordi vi har forskellige målgrupper og ressourcer, og tillid bidrager til, at vi nemmere finder en løsning, når vi skal arbejde sammen.
Ikke alt siges højt
Hen over bordet fortæller Helle Keblovzski, at hun tidligere på dagen har ansat en af Mette Skou Seiersens medarbejdere som afdelingsleder. Det vidste centerchefen ikke.
– Hun har orlov hos mig, så hun har ikke nået at fortælle mig om sit nye job. Det er ikke sikkert, hun har lyst til, at jeg skulle vide det, før hun selv fortæller det, men det er den slags, man kan få kendskab til i et netværk, siger Mette Skov Seiersen.
Helle Keblovzski fortryder ikke, at hun kom til at sige det.
– De 160 medarbejdere i min afdeling har hørt, hvem jeg har ansat, så det er officielt. Mette vidste det bare ikke, siger hun.
Man bestemmer selv, hvad man vil dele, mens man snitter gulerødder.
– Hvis man vil debattere noget ledelsesmæssigt, trækker man sig lidt væk fra de andre, men ellers kan det være, at jeg fortæller om en ændring i min afdeling, som kan få betydning for andre. På den måde deler vi viden. Med vores socialfaglige baggrund ved vi godt, hvad vi må sige højt, og hvad vi ikke må sige højt, siger Helle Keblovzski.
Hvem kender en vikar?
Afdelingsleder Anita Christensen har været med i Gourmetpigerne fra begyndelsen, og det på trods af at hun havde forladt beskæftigelsesforvaltningen et halvt år tidligere til fordel for et job hos borgmesteren.
– De andre vidste, at jeg går op i mad, så de ringede og spurgte, om jeg ville være med. Jeg ville gerne bevare en tilknytning til min tidligere arbejdsplads, for jeg havde hammergode kolleger, som også hjalp mig tilbage, da min projektansættelse på rådhuset løb ud, fortæller Anita Christensen, der betegner sig selv som en rigtig netværkspige.
– Indimellem får vi handlet vores samarbejde af i porten: Er I klar over, at når I gør sådan, så bliver det besværligt for os? Kan vi tale om det? Så glider det nemmere ned. Men vi lukker ikke personfølsomme oplysninger ud. Uden egentlig at tale om det holder vi den etiske fane højt.
Anita Christensen har flere gange draget nytte af netværket, når hun har haft brug for en vikar.
– Så spørger jeg, om de andre kender en god vikar, og fordi vi snakker job over gryderne, ved de, hvad min opgave går ud på, og kan henvise mig til den helt rigtige. Det har jeg fået meget ud af.
Godt halvdelen af Gourmetpigerne er menige medarbejdere, og Anita Christensen er leder for et par af dem. Det er hun meget bevidst om.
– Hvis vi skal i gruppe sammen, skal de vælge mig. Det er et opmærksomhedspunkt. Jeg har også tænkt på, hvad deres kolleger mon mener om, at de laver mad sammen med mig i deres fritid, så jeg prikker ikke nogen ud. Hvis de skal med i Gourmetpigerne, skal det være på anbefaling af andre end mig, siger Anita Christensen.
Lederne taler ikke om noget, medarbejderne ikke kan tåle at høre, vurderer Helle Keblovszki. Det er snarere omvendt.
– Det hænder, at jeg hører dem snakke om noget, hvor de er i opposition til en ledelsesbeslutning, men det kan jeg godt sortere i.
Ingen bliver koblet fra
Lederne afviser også enstemmigt, at man bliver koblet af det lederkollegiale fællesskab, hvis man må melde afbud en enkelt gang eller slet ikke er med på madholdet.
– For det første er vi ikke i samme gruppe fra gang til gang, men flytter os efter, hvilken mad vi har lyst til at lave. For det andet er vi ikke ledere alle sammen, vi er også i gruppe med menige medarbejdere. For det tredje har vi kolleger, som løber, går i fitness eller drikker en øl sammen. Der er mange måder at skabe relationer på, siger Helle Keblovszki.
Anita Christensen fremhæver den fælles interesse for at forkæle smagsløgene.
– Vi har en passion for mad. Det er ikke alle, der har det, og andre igen vil ikke bruge deres fritid sammen med kollegerne, siger hun.
Mette Skou Seiersen følger trop:
– Vi er 80-100 ledere i beskæftigelsesforvaltningen, så at syv-otte af os mødes her gør ingen forskel for de andre.
Gourmetpigerne er ikke en loge, understreger Birgitte Kristensen.
– Mændene har også en madklub, og på et tidspunkt prøvede vi at indgå et samarbejde med dem. De meldte tilbage, at så kunne vi tage opvasken. Siden har det ikke været på tale at lave noget sammen.
Det er måske meget godt. I hvert fald går de to køn til opgaven på hver sin måde, konstaterer kokken Jesper Thomsen, der lavede smørrebrød med mændene i efteråret.
– Mændene tog sig tid til at lægge en plan over en øl, mens kvinderne går i gang med det hele på én gang.
Fakta: Om Gourmetpigerne
Vi udveksler viden på tværs af organisationen. Nogle ved, hvad beskæftigelsesreformen kommer til at betyde, og andre ved noget andet. Vi sladrer også lidt uformelt, og har man hørt et eller andet, kan man få af- eller bekræftet det.
Afdelingsleder Helle Keblovszki
• Mødes den sidste onsdag i måneden og laver mad sammen med skiftende kokke.
• Er organiseret som et lukket hold med 24 pladser under Frit Oplysningsforbund. De fleste er ansat i beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus, knap halvdelen som ledere.
• Sørger selv for at finde kokke, og selvom de får kokke fra byens ypperste restauranter, ser de nødig, at en kok kommer og underviser dem i madlavningens kunst mere end én gang.
• Afholder også ekstra arrangementer. Har blandt andet været på kursus i at flå en buk, i at lave flødeboller og i at røge.
• Deler opskrifter og gourmetpostkort på deres hjemmeside.
Læs mere på gourmetpigerne.dk
Fakta: Ledelse som holdsport
Mange ledere løser deres opgaver bedst, når de er en del af et godt ledelsesteam. Men hvordan får man et hold med lutter anførere til at spille godt sammen? En undersøgelse fra Væksthus for Ledelse peger på fem kendetegn for succesfulde ledelsesteam:
• Ubetinget tillid: Vi forudsætter, at vi altid kan stole på hinanden.
• Produktiv forskellighed: Vi udnytter vores indbyrdes forskelle konstruktivt.
• Opløftende samspil: Vi gør hinanden bedre gennem et generøst engagement.
• Markant lederskab: Chefen engagerer sig tydeligt i teamets fremdrift.
• Styrende ambition: Vi bæres af en stærk vilje til at udrette noget særligt sammen.
På lederweb.dk finder du pjecen ”Ledelse er (også) en holdsport,” der handler om teamsamarbejde.