Ad lange underjordiske gange, op ad trapper, gennem glasgange – og til sidst ind i en baraklignende bygning, som vistnok er blevet permanent, vurderer ledende læge-sekretær Susanne Lassen, hvis kontor ligger her.
Gangen deler hun med sine chefer. Og hendes kontor ligner … en barak. Vægge med støvgrønt glasvæv, lofter med lyddæmpende grå plader og et anonymt linoleumsgulv. Udsigten til centralkøkkenets røde murstensvæg et par meter væk er heller ikke prangende. Men Susanne Lassen synes efterhånden, at hun har fået indrettet sig fint.
– Jeg trives nu. Jeg har gjort rummet til mit og synes selv, hvis man kigger ind, at det er et kontor, som signalerer, at ”her er man velkommen.”
Men der var kedeligt til at begynde med, erkender Susanne Lassen, som har rykket rundt på møblerne, har klistret tre meterhøje valmuer fra IKEA på den ene væg og hængt forskellige rammer med plakater op på de andre. Og medbragt en lampe hjemmefra.
– Jeg er meget ude at gå i løbet af dagen, men jeg bruger jo kontoret bl.a. til samtaler med mine medarbejdere, mine ledere og hvad der ellers måtte være. Og jeg trives med at sidde alene. Det giver en frihed i forhold de forskellige samtaler, jeg har.
Susanne Lassen er ledende lægesekretær på børneafdelingen og gynækologisk-obstetrisk afdeling på Regionshospitalet i Randers. Leder for 20 lægesekretærer. Næstformand i Chefgruppens bestyrelse i HK Kommunal.