Folkemøde: ”Vi skal have stærke embedsmænd – og stærke politikere”

Ledelsesrummet skal udfyldes i krydspresset mellem det politiske og administrative niveau. Og samspillet mellem de to skal udvikles. Jo tak, men hvordan? En KL-direktør, en kommunaldirektør og en bestyrelsesformand gav deres bud på Folkemødet.

Tekst og foto: Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com

Michael Christiansen er en gammel rotte i faget som topembedsmand. En lang fortid som bl.a. departementschef i ministerier og nu bestyrelsesformand for både DR og Aarhus Universitet giver ham en solid platform at tale om topembedsmandens rolle i det politiske system på. Og det gjorde han uden de store omsvøb i en debat på Folkemødet.

– Mediatorrollen som topembedsmand mellem det politiske og administrative system er på ingen måde blevet lettere i dag. Den politiske hverdag er presset, der skal trækkes hurtigt på sagerne, så den med ”det vil vores embedsmænd se på” duer ikke længere, sagde han og fremhævede også ’armslængdeprincippet’ mellem det politiske Danmark og maskinrummet som et problem.

– Man lægger en bestyrelse ind i mellem, fordi man ikke har lyst til at være i maskinrummet. Og det går rigtig skidt. For den, der bærer pengekassen ind, er stadig udøver af ejerskabet og knytter en lang række forventninger til styringen. Og det krydsfelt er meget svært at være i som embedsmand.

Den politiske hverdag er presset, der skal trækkes hurtigt på sagerne, så den med ”det vil vores embedsmænd se på” duer ikke længere.
Michael Christiansen, bestyrelsesformand i DR og Aarhus Universitet

Staten er under mediepres
Kristian Wendelbo, direktør for KL, genkendte sagtens diskussionen om forholdet mellem politikere og embedsmænd, som især foregår i staten, men vurderede ikke, at den er helt så udtalt i kommunerne.

– Staten har så mange sager i medierne hele tiden, og det udløser et pres. I min sidste tid som departementschef bestod mit job i at tjekke om morgenen, om der var sager, som skulle lægges ned i løbet af dagen, inden ordførerne i Folketinget greb dem. I kommunerne har man ikke helt den samme mistillid, bl.a. på grund af den firårige valgperiode.

Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde Kommune og formand for Kommunaldirektørforeningen henledte opmærksomheden på, at det centrale i diskussionen om rollefordelingen mellem topembedsmand og politiker handler om at afklare sit ledelsesrum som embedsmand med sin politiske chef til en start.

– Politikerne har førsteserven, og især de unge politikere har meget selvbevidst tilgang og kan fylde det rum ud, så vi kan trække os tilbage og arbejde med de klassiske dyder. Dermed ikke sagt, at vi ikke har udfordringer i den kommunale verden. For topembedsmanden er langt inde i det politiske rum. Vi rådgiver ikke kun borgmesteren, men også oppositionen, fordi vi leder op imod det samlede byråd, sagde Henrik Kolind.

Ærlighed, transparens – og hold kæft
For Michael Christiansen er der imidlertid ingen tvivl om den overordnede dyd for topembedsmanden.

– Total transparens og ærlighed er eneste vej frem. Det gør politikere ikke altid, de udlever deres standpunkter. Men selvom en djøf’er tænker: ”Ministeren er da sindssyg”, er man som embedsmand loyal og klæder sin politiker på. Men fejer op og fencer ind, uanset om man er enig eller ej. Men overlever ikke, hvis man manipulerer eller forholder nogen noget. Så man holder sin kæft, også når man allermest har lyst til ikke at gøre det. Så den er svær: Total transparens, ingen manipulation og samarbejde med modparten – og samtidig tie stille.

Men, rundede Henrik Kolind af:

– Selvfølgelig udfordrer vi dem, det er jo ikke Max Weber, det her. Bliver man bange for det, er man udsat som kommunaldirektør. Så vi skal have stærke embedsmænd – og stærke politikere.

Scroll til toppen