Folkemøde: Størrelsen betyder faktisk noget

I København har man sluppet ’cover my ass’-styringen. Og i Gentofte sender man lokalpolitikerne væk fra mødelokalerne, ud til borgerne. Men er der ellers sammenhæng i de kommunale ledelser? To borgmestre krydsede kommunale klinger på Folkemødet.

Tekst og foto: Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com

En tredjedel politikertid til møder og forvaltning. Og to tredjedele tid til borgerne. Sådan er de nye rammer for byrådet i Gentofte Kommune, en konservativ højborg tæt på København. Borgmester Hans Toft (K) kaldte det ligefrem et ’opgør med vores måde at arbejde på’ i en debat på Folkemødet.

– Vi tager forvaltningen fra politikerne, så meget af den tid, de før har brugt på ’sig selv’, nu frigives til borgerne, som skal have mere indflydelse. Og politikerne skal væk fra det interne rum på rådhuset og ud, forklarede han og fortalte, at der 1. august bliver otte opgaveudvalg med fem politikere og ti borgere samt en politikerportal på nettet, hvor alt i kommunen bliver offentliggjort.

Har syv af alting
Hos overborgmester Frank Jensen (S) i Københavns Kommune kører tingene lidt anderledes. Her er størrelse et vilkår i sig selv: Syv forvaltninger, syv borgmestre, en tværgående koncernledelse, 45.000 medarbejdere og en by med mere end ti gange så mange indbyggere og en tilvækst på 1.000 individer årligt.

– Det kan virke ustyrbart på nogle strækninger, fordi vi har syv af alting. Men vi prøver at bryde det med tværgående koncernledelse og dispensationer fra styringsloven, fortalte Frank Jensen og fortsatte:

– Vi har effektiviseringer for 300-350 mio. kr. hvert år, så vi vender hver eneste krone. Vi investerer samtidig for fire mia. kr. for at sikre infrastrukturen til 1.000 nye indbyggere om året, så eksekvering er et kæmpe tema, som kræver god ledelse, fordi vi skal kunne levere en bundlinje.

Sluppet ‘cover my ass’-styringen
Så vidt rammerne om de to vidt forskellige kommuner. Men hvordan så med ledelsen, både den politiske og den administrative. Er den også væsensforskellig?

– Vi er gået fra et ’cover my ass’-system med new public management – meget bekvemt med data og dokumentation for, hvad der var leveret. Så behøver man ikke stille spørgsmålstegn ved, om lederen havde udfyldt sin rolle. Det var effektivt og enkelt. I dag har vi tillidsbaseret ledelse, hvor lederen er meget mere i spil. Her skal jeg kunne lede mine ledere, få dem til at forstå, hvorfor vi gør tingene, som vi gør. Det kræver, at man selv stiller sig op på ølkassen, sagde Frank Jensen.

Hans Toft supplerede:
– Jeg har fx aldrig været med til at ansætte en skoleleder. Det foregår ude i skolebestyrelsen, baseret på tillid til, at man gør det rigtige. Og når vi har et mål om, at alle børn mellem 8-16 år skal bevæge sig én time om dagen, lægger vi det også ud til lærere at finde ud af, hvor og hvordan. Vi kommer ikke ud og kontrollerer det, men vi har en ret god kontakt til borgerne, og især hvis der er noget galt, skal vi nok høre om det. Det kræver, at man tør lade den uformalitet være til stede.

Hvis kommunerne skal overtage fx genoptræningen, nytter det ikke noget, at vi bare får patienterne smidt i hovedet.
Hans Toft (K), borgmester i Gentofte Kommune

Overgangene kan blive bedre
Overgangen imellem forvaltninger og sektorer er et andet spørgsmål, som optager både politikere og embedsmænd. Og her er rigtig meget at komme efter, medgav Frank Jensen.

– Udover en tværgående direktion har vi også fået et bedre blik for, hvordan vi løser ting bedre på tværs. Vi har borgerråd og -nævn for at have tæt inddragelse. Vi går efter at finde skræddersyede løsninger, ikke udstansede kollektionsløsninger, sagde han og benyttede lejligheden til at rase over den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet.
– Vi betaler pr. borger, og vi har ingen indflydelse på det. Økonomistyringsmæssigt er det ikke hensigtsmæssigt. Vi fik en ekstra regning på 6o mio. kr. sidste år sidst på året. Samtidig bliver vi straffet, hvis vi ikke holder vores budgetter. Så jeg mener, at vi må tale med regeringen om bedre sammenhæng i patientforløbene.

Hans Toft udtrykte sin enighed mere direkte:
– Hvis kommunerne skal overtage fx genoptræningen, nytter det ikke noget, at vi bare får patienterne smidt i hovedet. Vi må få taget snakken med hospitalspersonalet.

Scroll til toppen