Folkemøde: Slå ring om Bo og sig: ”Det accepterer vi ikke!”

Vi kender Mads og Monopolet fra P3. På Folkemødet lånte LO’s kommunikationschef Kenneth Thue Nielsen konceptet til ”Thue og Monopolet” og bad et blandet panel forholde sig til dilemmaer i arbejdsmiljø og ledelse.

Tekst og foto: Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com

Ligningen er velkendt: God ledelse giver et godt arbejdsmiljø, som skaber trivsel og produktivitet hos medarbejderne, som igen giver en god bundlinje. Men når man som leder står med et dilemma, er man så altid sikker på at træffe den rigtige beslutning, så den ligning går op?

Et panel med Bente Sorgenfrey, formand for FTF, Lizette Risgaard, næstformand i LO, Pernille Knudsen, direktør i DA og Kasper Edwards, seniorforsker på DTU med speciale i arbejdsmiljø sad parat til at tage livtag med dilemmaer i ledelse og arbejdsmiljø, ført an af Kenneth Thue Nielsen, kommunikationschef i LO:

Chefen bagatelliserer chikane
– Susanne er socialrådgiver i mindre jysk kommune. Hun har borgeren Bo, som er ledig, på kontanthjælp og med et mindre misbrugsproblem. Han har tidligere søgt om førtidspension og fået afslag. Det har gjort ham vred. Han synes, at systemet er efter ham. Da hans far dør, søger han kommunen om tilskud til begravelsen, men opfylder ikke de meget regelfaste betingelser. Det gør ham stiktosset. Han flipper ud på Susanne og overfuser hende verbalt. Efterfølgende begynder han at holde øje med hende i hendes fritid. Han ved, hvor hun handler ind, og hvor hendes børn går i skole, og tit holder han udenfor hendes hus på sin motorcykel og gasser op. Susanne taler med kollegerne om det. De råder hende til at tale med chefen. Det gør Susanne, men chefen slår problemet en smule hen – for Bo har jo ikke gjort noget ulovligt og ikke fremsat trusler. Så han råder Susanne til at se tiden lidt an. ”Det er jo noget, som foregår i din fritid, Susanne”. Er det o.k.?

Tilliden eksisterer ikke
– Der er hos mig ingen tvivl om, at det er arbejdsrelateret, selvom det foregår i fritiden. Og er i øvrigt et godt eksempel på, at grænsen mellem arbejde og fritid er flydende. Det er helt forkert at se tiden an. Man skal se på, hvordan arbejdsgiveren kan afhjælpe det, svarede Lizette Risgaard fra LO.

Bente Sorgenfrey supplerede:

– Otte procent af de offentligt ansatte er udsat for trusler, og seks procent for vold. Det her er klart arbejdsrelateret, så arbejdsgiveren skal tage det alvorligt og skal kunne handle på det.

Forsker Kasper Edwards anlagde en lidt anden indgangsvinkel.
– Det er et fantastisk eksempel på elendig ledelse. Første observation: Det er ikke naturligt at gå til lederen, så hvem har man tillid til? Og i det øjeblik, at lederen vælger at bagatellisere det, vil det brede sig i medarbejdergruppen, som netop lærer, at ikke skal gå til chefen med deres problemer.

– Det ville jo være fedt, hvis jeg kunne sige, at det ikke var chefens ansvar. Men det kan jeg ikke med troværdigheden i behold. Det er en ansvarsfralæggelse, som er helt urimelig, sagde Pernille Knudsen fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Chefen skal anerkende problemet hos den enkelte – her Susanne – og kollektivisere det. Så inviter Bo ind og lad alle medarbejderne slå ring om ham og sige: ”Det her accepterer vi ikke!”
Kasper Edwards, arbejdsmiljøforsker, DTU

Slå fælles ring om Bo
Fra salen blandede Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet sig:
– Det her handler om tillid, og hvis den ikke er tilstede, kan vi ligeså godt lade være med at tale om løsninger. Og lad være med at tale om ’god ledelse’ uden at definere, hvad det er. For jeg er helt sikker på, at der er forskel på, hvad medarbejderne mener er god ledelse og så fx Moderniseringsstyrelsen. Så man må finde en platform at definere det ud fra.

I det konkrete dilemma var Kasper Edwards helt konkret i sit bud på løsningen:
– Chefen skal anerkende problemet hos den enkelte – her Susanne – og kollektivisere det. Så inviter Bo ind og lad alle medarbejderne slå ring om ham og sige: ”Det her accepterer vi ikke!”

Scroll til toppen