Kvinder er ligeså veluddannede og kompetente som mænd, når det gælder toplederjobs. Hvorfor er hver anden topleder så ikke en kvinde? Det bød tre kvindelige topledere ind på på Folkemødet.
Tekst og foto: Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com
– Vi udnytter ikke halvdelen af landets intelligensreserve.
Sådan indledte ordstyrer, journalist Niels Lunde fra Børsen, debatten om kvinder i topledelse. Og han ledte efter svar og løsninger, ikke forklaringer og vilkår.
– Det er sket lidt i bestyrelserne i erhvervslivet, men ikke i direktionerne. Og i de børsnoterede aktieselskaber er kurven helt flad. Her sker ingenting. Jeg lavede i 2011 en portrætbog med de 100 mest magtfulde topchefer i Danmark. Her var syv ud af 100 kvinder. Da jeg lavede den igen sidste år, var tallet faldet til fem. Så: Hvad er barriererne, og hvad kan gøres?
Rip-Rap-Rup-effekten styrer
Lisa Herold Ferbing, direktør i Djøf, var ikke et sekund i tvivl:
– Jeg har efter mange år som kvinde og leder identificeret to væsentlige barrierer: Den ene er rekrutteringsmønstret; Rip-Rap-Rup-effekten. Den anden at man bedømmer mænds og kvinders indsats forskelligt, det ved vi fra blindtests. Og så ligger der meget guld i øremærket barsel til mænd. Det kunne rykke noget for kvinderne.
Astrid Gade Nielsen, kommunikationschef i Arla, var enig:
– Den største barirere er, at man rekrutter nogen, der ligner sig selv. Vi skal blive bedre til at bringe forskelligheden frem.
Forestillingen om ligestilling hæmmer
For Nina Groes, forkvinde for Kvinfo, er en væsentlig barriere forestillingen om ligestilling og lige muligheder.
– Den forestilling bliver en hæmsko, for hvis vi har ligestilling, behøver vi jo ikke gøre noget. Plus at vi tror, vi vælger ud fra et kvalitetsbegreb, så vi glemmer de vaner, vi også vælger ud fra. Vi har alle fordomme og et blik på verden, som gør, at vi har tendens til at vælge det sikre kort til jobsamtalen: En mand med samme hudfarve og samme golfklub som os selv. Bare se her på Folkemødet: Vi har 1.500 debatter, og her er dobbelt så mange mænd som kvinder til at tage dem.
Christian Kurt Nielsen, administrerende dirktør i Mercuri Urval, havde en mere maskulin og håndfast tilgang til problemet:
– Jeg er enig i, at det handler om diversitet. Men det skal komme fra en indre dyb forståelse hos topledelsen. Og så skal der laves klare måltal, strategier og følges op.
Vi har alle fordomme og et blik på verden, som gør, at vi har tendens til at vælge det sikre kort til jobsamtalen: En mand med samme hudfarve og samme golfklub som os selv. Bare se her på Folkemødet: Vi har 1.500 debatter, og her er dobbelt så mange mænd som kvinder til at tage dem.
Nina Groes, forkvinde for Kvinfo
Tålmodigheden er opbrugt
Både Astrid Gade Nielsen fra Arla og Lisa Herold Ferbing fra Djøf var overbeviste om, at pipelinen med kvinder til jobs i topledelse er tilstede.
– Vi har mange kvinder, som styrer bedrifterne med dyr derude. Det er ikke kun mænd, sagde Astrid Krag Nielsen.
– I dag er kvinder på fx jura- og lægestudiet i overtal. Men de følger ikke med videre op i systemet, og det kan ikke passe, at de ikke er egnede til at være topledere. Og min tålmodighed, som jeg har haft i blodet, er væk. Når vi ligefrem kan notere en tilbagegang, må der helt andre boller på suppen, sagde Lisa Herold Ferbing.
Hvis du ikke kan se det …
Kvoter, Smileyordninger og håndfast lovgivning blev vendt som mulige løsninger, ligesom mentorordninger har vist sig at kunne give kvinderne et skub bagi og opad.
– Mentorordninger er ikke en løsning, men et udemærket værktøj. Vi gør det fx for indvandrerkvinder for at åbne døren til uddannelse. Men: Hvis du ikke kan se det, kan du ikke blive det. Det, at vi har en kvindelig statsminister, sender jo et kæmpe signal til os alle sammen. Men i medierne er 81 pct. af alle eksperter mænd, især når det gælder politik og økonomi. Kvinder udtaler sig om de bløde emner. Det sender da et signal til vores børn, sagde Nina Groes, som opfordrede kvinderne til at blive bedre til at synliggøre sig gennem de resultater, de opnår.
– Lad vær med at tro, at topledelsen ser det af sig selv. Og spørg, om ikke de ekstra fem procent, du også opnåede, ikke udløser lidt mere i lønningsposen.
Nej til kvoter
En dag-til-dag-undersøgelse fra Danmarks Statistik på Folkemødet viste i øvrigt, at danskerne er imod kvoter for kvinder i bestyrelser: 68 pct. af danskerne vil ikke have kvoter for, hvor mange kvinder der skal være i private virksomheders bestyrelser, som man fx har det i Norge. Det er særligt mændene, der med 74 pct. svarer nej. Blandt kvinderne siger 61 pct. nej.