Den gode ledelse er altid til debat, og synet på den gode leder ændrer sig med tidens strømninger. Som leder er du nødt til at arbejde med dit lederskab og din personlige udvikling som afsæt for din faglige udvikling og for at kunne se udfordringerne i dit eget lederskab. Det er nemlig ikke altid, ledere udlever de værdier, de selv mener at pejle efter. Men her er hjælp at hente hos de gamle grækere.
Af Maibritt Isberg Andersen
Hvem er den gode leder, og hvilke egenskaber rummer god ledelse?
Det afhænger helt naturligt af øjnene, der ser – og ikke mindst af samtidens syn på ledelse. Det er ikke svært at få øje på, at forskellige idealer har været dominerende på forskellige tidspunkter. Jeg kan dårligt forestille mig, at ét enkelt menneske kan leve op til alle idealerne. Og det behøver du heller ikke. Det vigtigste er måske, at du tager aktivt stilling til dit eget lederskab, så du kan lede med sammenhæng og kongruens. Det er også vigtigt at du finder dit eget fodfæste. For tendenser kommer i bølger og efterfølges typisk af modbølger, men ofte med de samme temaer, der bliver stillet op overfor hinanden gang på gang.
Den ledertype, der bliver efterspurgt lige nu, er empatisk, eftertænksom og indsigtsfuld. Du ved, at du skal se og møde det enkelte menneske – og at alle medarbejdere skal behandles lige, men ikke nødvendigvis ens. Du skal turde vise tillid og uddelegere ansvar.
Det er helt essentielle ingredienser i den gode ledelse, fordi det giver medarbejderne mulighed for at opleve sig selv som værdifulde dele af organisationens fællesskab, og dermed skaber det både trivsel og engagement. Og så skal du være villig til at være nærværende og personlig, for kun på den måde kan du sørge for, at alle medarbejdere udvikler og udnytter deres fulde potentiale.
Fokus på målbarhed og synlige resultater
Tidens ledelse ses som et modspil til New Public Management (NPM), som skyllede ind over Danmark i 1980’erne og 1990’erne. Den oprindelige idé handlede om at begrænse stift bureaukrati og byggede også i en vis grad på tillid, men i praksis var det en bølge af kontrol og resultatfokus. Og ja, fokus på målet kan fremme effektiviteten – i hvert fald på den korte bane.
Når lederen styrede efter NPM, blev fokus rettet mod effektivitet, mål og handleplaner og derfor måtte andet træde i baggrunden, som mindre væsentligt. For når vi vælger et bestemt fokus, træder andre ting i baggrunden. Et ensidigt målfokus førte i NPM-ærean til en nedprioritering af alt det, der ikke kan måles: Menneskelige værdier, fællesskab, eftertænksomhed, fordybelse og refleksion.
Den robuste leder blev eftertragtet, og medarbejderen måtte prøve at følge med, sårbarheden måtte skjules, og det lagde kimen til at skabe en kultur, som udadtil virkede stærk, men inderst inde var skrøbelig med alvorlige stressreaktioner til følge.
Vi vender tilbage til Grækenland
I takt med, at New Public Management er ved at slippe taget i kulturen i de danske organisationer, vender flere sig igen mod eftertænksomheden. Mange stemmer i debatten peger på filosofi, tænkning og refleksion som noget helt essentielt i moderne ledelse: Blandet andet er psykolog Svend Brinkmann aktuel med bogen TÆNK, hvor han netop sætter fokus på tænkningens betydning.
Med udgangspunkt i oldgræske filosoffer giver han tænkningen sin egen værdi. Han ser tanker som værdifulde, selvom de ikke nødvendigvis fører til indfrielsen af et konkret mål. At tænke er menneskeligt – og det er forudsætningen for, at vi kan blive selvstændige, kritisk tænkende og sågar lykkelige individer, der forholder os til den verden, vi lever i.
Filosof Ole Fogh Kirkeby har ikke bare taget udgangspunkt i de græske filosoffers tænkning, han har ligefrem genrejst den antikke samtaleform protreptik, som han har gjort til et værdifuldt redskab i lederens værktøjskasse som modsvar til New Public Management-tankegangen:
– Protreptikken beror på det ypperste indenfor filosofisk tænkning, dialogisk begivenhedsopfattelse, retorik og eksistentiel psykologi. I lyset af, at det filosofiske lederskab aldrig har været mere aktuelt end nu, er protreptikeruddannelsen formodentlig en af de mest relevante længerevarende lederuddannelser, der udbydes i DK i dag”, siger Ole Fogh Kirkeby.
Protreptik er en filosofisk, dialogorienteret samtaleform, der tager afsæt i en værdi eller et begreb. Metoden har til opgave at skabe refleksioner og ny indsigt, som kan forandre lederens ståsted.
Hvad kan protreptik i ledelse i dag?
Protreptik er en filosofisk, dialogorienteret samtaleform, der tager afsæt i en værdi eller et begreb. Metoden har til opgave at skabe refleksioner og ny indsigt, som kan forandre lederens ståsted. Protreptikken skal ikke bruges til at skabe konkrete handleplaner, men til at åbne for eftertænksomheden, refleksionerne og de nye perspektiver som en måde at filosofien og fordybelsen ind i din hverdag i organisationen.
Derudover giver protreptikken en unik mulighed for at se dig selv udefra. Guli Werther, klyngeleder i Københavns Kommune, oplever, at det er gennem protreptikken, at hun virkelig har fået øje på sig selv:
– Jeg har i snart 16 år med ledelse taget forskellige lederuddannelser, men det er først igennem mit kendskab til protreptik, at jeg har fået øjnene op for den indsigt, jeg synes, jeg har manglet, siger hun.
Når du kender dig selv og dine værdier, er det lettere at stå fast – også når andre ikke er enige. Konflikter kan opleves som lettere – for når du er sikker i dine egne værdier, er det lettere at rumme, at andre måske er uenige. Protreptikken er på den måde et oplagt redskab – uanset om du som leder vælger, at du kun vil bruge den til at udvikle dig selv og dit lederskab, eller om du også vil bruge den aktivt til at skabe mere tid og rum til eftertænksomhed i organisationen.
Men tanker kan jo ikke ses på bundlinjen …?
Måske oplever du, at det er svært at forsvare at bruge ressourcer på noget, der ikke er let at måle eller dokumentere effekten af? Det er her, du som leder skal vise mod. Mod til at gøre noget, som måske ikke kan måles, men som helt sikkert kan mærkes. Måske kan ændringen ses i en trivselsmåling, men det er ikke essensen.
Essensen er derimod, at du med det filosofiske lederskab vil få mulighed for at skabe en mere humanistisk organisation med højt til loftet. Du vil se, hvordan dine medarbejdere udvikler sig og trives. Du vil opleve, hvordan færre konflikter får lov til at blusse op, hvordan de lettere løses, og hvordan uenighed ikke længere er lig med konflikt. Og du vil opleve, hvordan den enkelte medarbejder udlever sit potentiale.
Stadig flere organisationer benytter sig af det refleksive rum, hvor der ikke må træffes beslutninger eller laves handleplaner. Når der så på et senere tidspunkt er møde i beslutningsrummet, træffes der bedre beslutninger, da det nu er på et oplyst grundlag, som alle har været en del af. Det kan protreptik også.
Vi må indse, at tanker er værdifulde, selvom de ikke er til at måle og veje.
Måske ville vi netop miste noget af værdien, hvis vi forsøgte?
driver konsulentvirksomheden ZTRONG med 10 tilknyttede konsulenter. Hun arbejder bl.a. sammen med dr.phil. Ole Fogh Kirkeby om at gennemføre protreptisk MasterClass. Hun udbyder protreptikeruddannelsen i Fredericia, Slagelse og København med Ole Fogh Kirkeby som censor.
Læs mere på www.ztrong.dk