En sund leder er et vanedyr

En fast grundrytme, ritualer og vaner kan være med til at skabe et sundt tidsmiljø for ledere i en ofte uforudsigelig hverdag.

Af journalist Lotte Winkler // mail@winklers.dk

Kaos er okay. Der sker ikke noget ved at blive afbrudt hyppigt, at blive rykket i af medarbejdere eller at skøjte rundt mellem opgaver, som ikke var planlagt fra morgenstunden. Det kan vi sagtens klare – i perioder. Men mellem de uforudsigelige og kaotiske dage har både ledere og medarbejdere behov for at kunne falde tilbage i en grundrytme, der aflaster mentalt. Uden den går vi til grunde.

Det er en af hovedkonklusionerne fra et forskningsprojekt om arbejdsmiljø, som HK Kommunal og Roskilde Universitet står bag. Projektets mål er at finde en vej til både øget arbejdsglæde og højere produktivitet, som ofte er to sider af samme sag. Og ifølge forskerne er nøglen: et sundt tidsmiljø.

Sund tid og psykisk belastende tid
– Tidsmiljø er et nyt begreb i arbejdsmiljøforskningen, som fokuserer på tidens kvalitet i forhold til opgaverne. I stedet for kun at forholde os til tid som noget, der kan måles på et ur, reflekterer vi over, hvad vi putter ind i tiden, forklarer en af forskerne bag projektet, lektor og ph.d. Henrik Lund.

For eksempel kræver nogle opgaver ro. Andre kræver, at vi interagerer med hinanden eller deler viden. Andre igen et højt energiniveau eller at vi arbejder hurtigt. Og nogle opgaver kræver nærvær eller god og klar information.

Når tidskvaliteten lever op til opgavens krav, oplever vi, at vi er produktive. Det kalder forskerne for sund tid. Modsætningen er psykisk belastende tid, hvor vi føler, at vi bevæger os rundt om kerneopgaven og ikke kan få noget fra hånden pga. afbrydelser eller forhindringer.

– Især mange ledere arbejder i en ekstrem grænseløs tid, hvor en rytmeløs hverdag er et vilkår i deres arbejdsbetingelser. Det er meget belastende, og lederne risikerer at blive mindre produktive, fordi de ikke har tid til at reflektere over opgaverne og overveje deres ledelsespraksis, forklarer Henrik Lund, som derfor anbefaler at skabe sig et sundt tidsmiljø ved at sikre en grundrytme i arbejdsdagen, som man kan søge tilbage til efter hektiske perioder. Faste vaner og rutiner kan give det mentale frirum, som er nødvendigt for at overleve.

Tidsmiljø er en fælles opgave
– Men den enkelte leder kan ikke selv skabe et sundt tidsmiljø. Det er en organisatorisk opgave, fordi et sundt tidsmiljø  skal indlejres i kulturen på arbejdspladsen. Det kræver en fælles indsats og accept. Og at vi forpligter hinanden på at værne om rytmen, siger Henrik Lund.

En grundrytme vokser ud af den måde, arbejdet er organiseret på og fællesskabets måde at gøre tingene på. For eksempel vil det i et godt tidsmiljø være almindeligt accepteret, at en leder ikke deltager i møder mellem kl. 10 og 12, hvis han eller hun bedst kommer i sync med koncentrationskrævende opgaver om formiddagen. Eller at ledergruppen afsætter tid til refleksion mellem et krævende møde og næste punkt på dagsorden.

– At kunne veksle mellem ydelse og hvile giver en god balance i tidsmiljøet, fastslår Henrik Lund.

Især mange ledere arbejder i en ekstrem grænseløs tid, hvor en rytmeløs hverdag er et vilkår i deres arbejdsbetingelser. Det er meget belastende.

Fakta:
Dialogværktøj om tidsmiljø
Roskilde Universitet og HK Kommunal har udarbejdet et dialogværktøj om tidsmiljø, der kan hjælpe med at styrke det psykiske arbejdsmiljø og samtidig hæve produktiviteten. Værktøjet “Tidsmiljø: Arbejdsglæde og produktivitet” kan downloades fra www.hk.dk (søg på “tidsmiljø” i søgefeltet). Her findes også projektets fulde rapport om tidsmiljø.

Scroll til toppen