Corona snuppede også julefrokosten – så hvad nu?

Ingen julefrokost i år – det er konsekvensen af coronakrisen på de fleste arbejdspladser. Men som leder er det en god idé at finde andre måder at kitte medarbejderne sammen på og vise din anerkendelse af deres indsats i årets løb. Og det er bedre at gøre noget end ingenting, siger organisationsekspert Birgitte Bonnerup.

AF JOURNALIST TINA JUUL RASMUSSEN  | TINA@JUUL- KOMMUNIKATION.COM

Selv om vi efterhånden har vænnet os til skiltet med ”aflyst pga. corona” ved de fleste sociale arrangementer, er julefrokosten på jobbet måske en af de mere ærgerlige at skulle undvære for mange. For det er jo her, ledere og medarbejdere ser hinanden i øjnene, lader skuldrene falde lidt ned, deler opleveler, erfaringer og tanker fra det forgangne arbejdsår – og får hørt lidt mere om hinandens laden og gøren også uden for arbejdspladsen. 

Så: Hvad gør den kloge leder for at vise, at medarbejderne er værdsatte, at de stadig hører til på arbejdspladsen, selv om de sidder hjemme meget af tiden, og skabe det organisatoriske kit og den sammenhængskraft, som mange steder flagrer lidt i vinden i øjeblikket?

Jeg ville tænke over, hvor dan jeg kunne få den enkelte medarbejder til at føle, at han/hun stadig var en vigtig og værdsat del af organisationen.
Corona snuppede også julefrokosten - så hvad nu?
BIRGITTE BONNERUP, PSYKOLOG OG UNDERVISER PÅ ROSKILDE UNIVERSITET

Det er et forståeligt tab

– For det første tror jeg, at de fleste offentligt ansatte og deres ledere godt kan se tabet af julefrokosten i år i et større perspektiv. Rundt om os går folk konkurs, bliver syge, og mange er hårdt pressede, så en aflyst julefrokost er et symbolsk tab, som de fleste tåler og forstår, siger psykolog og specialist i organisationspsykologi Birgitte Bonnerup, der også underviser på Masteruddannelsen i organisationspsykologi på Roskilde Universitet.

Når det er sagt, oplever Birgitte Bonnerup en udtalt metaltræthed over for corona ude på de arbejdspladser, hvor hun færdes. 

– Folk er slidte og trætte. Sygdomsrisikoen er rykket tættere på, det er ikke længere noget, man kun læser om i avisen. Flere må selvisolere sig pga. smitterisiko i det nærmeste miljø, og kalenderaflysningerne står i kø. Vi er trættet af mundbind og af at spritte af, og vi vil bare have lov til at være sammen igen! Her kunne den manglende julefrokost nemt blive den krumtap, man kunne hænge alle sine frustrationer på. For hvor ville det have været dejligt at kunne samles og lave noget ukompliceret sammen. 

Og det er netop, hvad en julefrokost kan, siger Birgitte Bonnerup.

– Den er ritualiseret, velkendt og uformel. Den fungerer som kit i organisationen. Så vi kan komme til at savne den, alene fordi den symboliserer, at vi hører til et sted. For hvordan kan de, som arbejder meget, overhovedet føle, at de går på arbejde? Jeg hører i hvert fald en sult efter at være sammen og se sine kolleger. 

Giv en gave, hold en virtuel julefrokost

Så hvad gør den kloge og omsorgsfulde leder for at kompensere? 

– Jeg ville tænke over, hvordan jeg kunne få den enkelte medarbejder til at føle, at han/hun stadig var en vigtig og værdsat del af organisationen, fx ved at give en gave inden for den skattetekniske ramme – en bog, noget lækkert … Jeg ville også overveje at lave en personlig videohilsen og sende den ud med ønsket om god jul. Og endelig ville jeg undersøge, om det var muligt at lave noget så ’fælles som muligt’. 

Det kunne fx være, foreslår Birgitte Bonnerup, at mødes afdelingsvis og/eller i mindre grupper på maks. 10 og spise sammen. Eller få kørt mad hjem til alle medarbejdere, som så mødes virtuelt og spiser, skåler og snakker sammen. 

– Her er eventbureauerne mere kreative, end jeg er, men jeg er sikker på, at der findes gode løsninger. 

Pointen er egentlig bare, at det er bedre at gøre noget end ikke at gøre noget. Nogle vil måske spørge: ”Hvad skal vi med det?”, men mange vil synes, at det var rart at blive husket. 

Scroll til toppen