Medarbejderne vil have svesken på disken fra os ledere. Troværdig og direkte kommunikation uden et sødt lag glasur til at få budskabet til at glide ned. Men med både boomere, X’ere og Z’ere som modtagere af budskaberne, skal kommunikationen differentieres for at være meningsfuld for alle.
Af Anders Fløjborg, formand for Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening og direktør i Fjordhusene
Jeg har altid ment, at uden ærlighed og troværdighed får ingen leder følgeskab. Det er så bekræftet af konsulenthuset Ballisager, som hvert år tager temperaturen på medarbejdernes opfattelse af bl.a. os ledere: De vil have troværdig kommunikation. Svesken på disken, som du kan læse mere om i dette nummer af magasinet.
Viden skal oversættes
Okay, så vi skal tale lige ud af posen. Også når budskabet ikke er positivt. Det giver mening, men rummer også udfordringer, som jeg ser det. For det første: Det er ikke al viden, vi som ledere, chefer og direktører blot kan formidle 1:1. Som Søren Obed Madsen konstaterede for mange år siden, så skal strategier og beslutninger oversættes hele vejen igennem ledelseskæden, så de enkelte niveauer kan koble budskaberne til deres kontekst og opgaver.
For det andet rummer de fleste velfærdsarbejdspladser medarbejdere med både forskellige faglige baggrunde og ikke mindst alder. Jeg hører selv til boomerne, og jeg leder også både Generation X og Z. Herfra ved jeg af bitter erfaring, at jeg hvis jeg formidler mine budskaber på samme måde til alle tre grupper, fejler jeg i min kommunikation.
Boomere, X’er og Z’ere
Det, som giver mening for os boomere, gør det ikke nødvendigvis for X’erne og Z’erne. Fordi vores ’dannelse’ i arbejdslivet er forskellig, og de værdier vi er vokset op med, også er det.
Sagt med andre ord: Lederens brandtale på ølkassen er død. Som ledere er vi nødt til at differentiere vores kommunikation. For fælles for alle medarbejdere er, at når tingene giver mening for dem, er det også lettere at ’sluge’ budskabet, selvom det måske ikke er gode nyheder.
Jeg hører selv til boomerne, og jeg leder også både Generation X og Z. Herfra ved jeg af bitter erfaring, at jeg hvis jeg formidler mine budskaber på samme måde til alle tre grupper, fejler jeg i min kommunikation.
Dertil kommer, at det kan være et utaknemmeligt lod som offentlig leder i dag at skulle bygge kommunikationsmæssig bro mellem det, politikerne stiller borgerne i udsigt af velfærdsydelser og -kvalitet – og så den hverdag, vi opererer i ude i den berømte virkelighed. Det skaber utryghed, fordi spændet mellem de to virkelighedsopfattelser. Og det er i sig selv et vanskeligt budskab at kommunikere, fordi vi som offentligt ansatte skal være loyale udførere af folkestyrets beslutninger. Det kan være et ledelsesmæssigt dilemma, som er til at tage og føle på. Og som ikke kan eller skal formidles uden rettidig omhu.
Glem glasuren
Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at når jeg står på et personalemøde og skal udlægge en tekst, som ikke er all good news, skal jeg ikke belægge den med sukkersød glasur. Jeg skal på troværdig og ærlig vis formidle rammerne og vilkårene for vores arbejde. Kalde en spade for en spade. Og blot for at tydeliggøre, hvad jeg taler om, kunne oversættelsen til de forskellige grupper af medarbejdere lyde:
Boomere – vi tager spaden og begynder at grave nu. ”Ja, chef, vi er med”.
X’er – du tager spaden og begynder selv at grave nu. ”Ja, chef, jeg er med”.
Z’ere – I tager spaden … ”Okay, men jeg ved ikke, om jeg synes, at den plan giver mening for mig”.