Kan vi som ledere styre målrettet efter fagligheden, men samtidig holde økonomien inden for rammerne? Og kan jura hjælpe os i det daglige, når borgerne ikke altid mener, at vi har forstået de komplekse regler rigtigt? Jeg kan svare ja til begge spørgsmål – heldigvis.
Af Lars Aarøe Hansen, voksenspecial- og psykiatrichef, Kalundborg Kommune og formand for Chefbestyrelsen i HK Kommunal
Foto: Michael Drost-Hansen
Når vi i temaet i denne udgave af bladet spørger, om jura og økonomi opleves som benspænd eller handlemuligheder i ledelsesgerningen, kan svaret virke som logik for burhøns: Økonomi og jura er både forudsætninger, vilkår og rammer om vores arbejde. Så svaret må klart være handlemuligheder. Hvorfor kan det så også af og til føles som benspænd?
Økonomien er en ressource som alt andet, når vi leder de offentlige velfærdsydelser. Den skal altid balanceres både juridisk og fagligt. Og indrømmet, det er en evig balancekunst at få bundlinjen til at gå i 0 og samtidig sikre borgerne de fagligt bedste og billigste tilbud og ydelser. Men det er måske nok den vigtigste del af det, vi er sat i verden for at sikre som offentlige chefer og ledere. Og en måde at styre på i en efterhånden ret så kompleks verden.
Er det interessant og meningsfuldt? Ja, de fleste dage. Og af og til er det ikke. Når bundlinje og økonomi i perioder skygger for meget for de faglige refleksioner eller næsten står i vejen for fagligheden.
Chef, kend din jura
Jura er anderledes håndfast og rammesættende for vores virke. Som chef på myndighedsområdet fylder jura en stor del i min hverdag, og jeg synes på ingen måde, at det begrænser mig, men derimod, at det er voldsomt interessant. For når vi fx arbejder med sideordnet lovgivning, hvad kommer så først? Hvordan håndterer vi den lovgivning, som går på tværs i kommunen, fx forvaltningsretten?
Som chef er jeg nødt til at kende min jura – ikke helt ned i detaljen nødvendigvis, for det har vi heldigvis dygtige medarbejdere, som kan – men jeg skal kunne forstå sammenhænge, hensigter og fortolkningsmuligheder i lovgivningen, så jeg kan være en god sparringspartner i svære sager, hvor borgerne jo ikke altid er enige i vores fortolkning af servicelovens bestemmelser – og i sidste ende også kunne trække af og tage en beslutning. Faktisk fylder jura så meget i mit arbejde, at jeg i en periode valgte at læse jura på universitetet på deltid.
Derfor kan jeg også sagtens følge juraekspert Britt Vonger, som i dette tema af bladet argumenterer for, at man som leder skal kende sit juridiske handle- og ledelsesrum. Læs selv med på side 8.
Og indrømmet, det er en evig balancekunst at få bundlinjen til at gå i 0 og samtidig sikre borgerne de fagligt bedste og billigste tilbud og ydelser.
Økonomi uden tal
Det er straks sværere med økonomien. For når opgaven er at få bundlinjen til at gå i 0, er det uhyre let at forfalde til at styre efter det målbare. Derfor blev jeg også meget inspireret af at læse forsker Ida Schrøders artikel om økonomi uden tal på side 12, som opfordrer til i højere grad at lade fagligheden styre i de økonomiske prioriteringer. Og som påpeger, at vores medarbejdere faktisk allerede gør det, når de anbefaler indsatser og tilbud i en given sag. Dette usynlige økonomiske blik skal vi som ledere sætte rigtig stor pris på. For at styre efter faglighed før økonomi giver også rigtig god mening, i lyset af at vi arbejder med mennesker.