John Øllegaard, strategisk leder af Kommunal Drift, Holbæk Kommune:
– Min opgave som chef er at drive ’butikken’ igennem seks afdelingsledere med 140 medarbejdere under sig. Jeg opfatter ledelse som et fag og er derfor ikke som sådan optaget af, hvad jeg konkret har med at gøre. I mine 30 år i Rigspolitiet var det kriminalitet, i Movia var det busdrift, og i Holbæk Kommune er det al teknisk drift – fra bygninger, parkanlæg, over veje til rengøring, geodata og digitalisering. Jeg er optaget af at få ting til at ske og til at få folk til at trække sammen om at løse opgaverne. Om at spille hinanden gode. Jeg har ikke selv faglig teknisk forstand, men har dygtige fagfolk med viden om alt fra maling til græs.
– Jeg bedriver situationsbestemt og anerkendende ledelse. Jeg er meget optaget af bottom-up-processer – at turde lade mig lede af mine medarbejdere ved at inddrage dem, bruge deres ressourcer og have fokus på resultater frem for hierarkier. Så jeg understøtter lederne i faglig ledelse ved at lade dem, der ved noget om tingene, komme med deres bud på løsningerne.
Jeg er meget optaget af bottom-up-processer – at turde lade mig lede af mine medarbejdere ved at inddrage dem, bruge deres ressourcer og have fokus på resultater frem for hierarkier.
John Øllegaard
– Opad i systemet er det min opgave at skaffe forståelse for og opbakning til de nødvendige løsninger og forandringsprocesser, fx at bruge termiske droner til at tjekke isoleringen i bygninger. Og klæde min direktør og borgmester på til at kunne fortælle de gode historier.
– I en organisation som vores er implementeringen det sværeste, fordi vi laver praktisk arbejde. Så når vi fx har en overrepræsentation af ordblinde medarbejdere, er jeg med til at målsætte løsninger, fx at få læst opgaverne op fra iPad eller kunne indtale den rute, man skal køre. Og sætte mål for, hvad næste skridt er, når de første syv medarbejdere har været igennem et forløb.
– Overordnet set er min opgave jo at motivere ledergruppen til at levere det bedste resultat med de folk, vi har, for at kunne skabe sådan en udvikling.
Troels van Dijk, leder for Afd. for Beskæftigelse og Jobrehabilitering, Center for Job & Social, Lejre Kommune:
– Jeg er faglig leder for fire teams med i alt 21 medarbejdere i jobcentret. Mit helt klare fokus er at have den kortest mulige organisatoriske afstand til medarbejderne. Min formel for det lyder: fysisk afstand x relationel afstand x faglig afstand = organisatorisk afstand. Jo tættere, jeg er på medarbejderne, og de er på hinanden, desto nemmere er det at bedrive faglig ledelse.
– Den fysiske afstand har betydning for, hvordan vi omgås hinanden, hvor godt vi kommunikerer osv. Det blev tydeligt under coronakrisen, hvor stor betydning det har.
– Den relationelle afstand handler om, hvor godt vi har det med hinanden uden for det faglige arbejde, og hvor godt jeg kender mine medarbejdere. Det er vigtigt for at opbygge tillid og ærlighed. Derfor skal jeg også huske at spørge, hvordan de har det, om de trives osv.
– Den faglig afstand handler om, hvor godt vi forstår hinandens fagligheder og begrebsverdener.
– I min ledelse har jeg 100 % fokus på kerneopgaven: at skaffe folk i job eller uddannelse. Og her skelner jeg skarpt mellem kontrol, styring og ledelse. Styring er fx mål og KPI’er, som hjælper os til at arbejde den rigtige vej. Kontrollen er nødvendig i et økonomisk paradigme og påvirkes direkte af, hvor godt styringen fungerer. Og ledelse er så der, hvor jeg skaber følgeskab til styringsstrukturerne, så vi bedre kan løse kerneopgaven – og her menneskene kommer ind i billedet.
– Som leder skal jeg have en faglig nysgerrighed, så jeg kan udfordre og anerkende medarbejderne, stille de rigtige spørgsmål i refleksionen og lytte til deres svar. Mit ansvar er, at maskinen kører, at jeg bevarer det strategiske overblik og skaber en tillid, der kan bære, at jeg stoler på, at medarbejderne ved bedst. Det er mit ansvar kontinuerligt at udvikle deres kompetencer, så de passer til kerneopgaven, og så fagligheden kan udfolde sig.
Rikke Rødekilde, Jobcenterchef, Varde Kommune:
– Jeg er chef for otte ledere med 170 medarbejdere under sig og har fast sparring med dem om, hvad der rører sig i deres afdeling, hvordan budgettet ser ud, hvor skal vi rykke rundt, hvilke strategiske tiltag der er brug for, fx efter coronakrisen med mange ledige osv.
– Jeg skal have overordnet viden på mit område, men ikke i detaljens detalje. Min store opgave er at oversætte både op- og nedad i systemet: Fx hvad der rører sig politisk, hvad betyder det, når ministeren siger, at borgerne skal behandles værdigt, hvad der skal ske, når driftsbudgettet ikke hænger sammen, eller en leder har brug for mindst ti flere medarbejdere for at lykkes med kerneopgaven. Og jeg skal tænke tværgående, fordi mange ledere er optaget af deres egen kerneopgave uden nødvendigvis at have blik for de andres.
– Min helt store opgave er at sikre udvikling for organisationen ved at udvikle den enkelte leder –sikre, at de tænker over, hvad næste skridt i udviklingen er for deres afdeling. Jeg skal tilse, at lederne har eller lærer den nødvendige faglighed. Samtidig skal jeg trække dem væk fra alt for meget drift, så de ikke mister overblikket. Det kræver en individuel tilgang til hver eneste leder.
– Jeg vil gerne have ledere, der er fagligt dygtigere end mig selv. Jeg skal sætte det rigtige hold og sikre, at de rigtige kompetencer altid er til stede, fordi jeg jo ikke kan spille alle pladserne selv.
– Min egen faglige baggrund som socialrådgiver har betydning for mit perspektiv og helhedssyn. Jeg er optaget af borgerens retssikkerhed og mener, at man har en ret til at blive lyttet til, så jeg kan godt invitere en utilfreds borger på kaffe, og jeg kan også i nogle tilfælde mene, at vi ikke har behandlet en borger godt nok. Sådan en dag kan det godt være, at en leder tramper særligt hårdt ned ad gangen til sit kontor.
Lene Hast Møllegaard
Leder af Sektion social og handicap, Unge- og skoleafdelingen, Kerteminde Kommune:
– Jeg er direkte personaleleder for 13 fagprofessionelle (socialrådgivere og pædagoger, red.) og leder også igennem en enkelt leder. Vi er fordelt på to matrikler, så jeg ser ikke alle hver dag. Derfor italesætter jeg en tydelig retning for måden at løse opgaverne på, så alle ved, hvad de skal, når jeg ikke er lige ved siden af. Medarbejderne skal kunne træffe selvstændige beslutninger i forhold til de unge, de arbejder med – med afsæt i vores værdisæt, strategier og ungekommissorium. I min egen optik bedriver jeg værdibaseret faglig ledelse uden de store formelle retningslinjer.
– Min opgave som faglig leder er selvfølgelig at få medarbejderne til at lykkes med deres opgaver og guide dem den rigtige vej. Her har min egen baggrund som socialrådgiver stor betydning, fordi afgørelser og forvaltningsretten er en del af mit dna. Det begrænser mig dog ikke i at være leder for andre faggrupper, bl.a. pædagoger. Kulturen hos os er, at vi har dialog om tingene, men i sidste ende falder det jo tilbage på mig, hvis resultatet af den faglige indsats ikke er god nok. Derfor føler jeg mig ansvarlig for medarbejdernes resultater. Jeg skal kunne stå på mål for det, som foregår.
Kulturen hos os er, at vi har dialog om tingene, men i sidste ende falder det jo tilbage på mig, hvis resultatet af den faglige indsats ikke er god nok.
Lene Hast Møllegaard
– Mine fagmedarbejdere har brug for, at jeg er tilgængelig og svarer, når de er gået i stå. De har brug for min faglige indsigt, beslutningskompetence og modet til at trække af, hvor de tøver. De får et svar, når de spørger, men jeg dikterer ikke alting og bruger heller ikke meget tid på kontrol – ud over det mest nødvendige.
–Min faglige ledelse gennem den ene leder, jeg også har, er den samme: Tydelig retning med afsæt i vores værdier og være tilgængelig, når noget er svært. Og jeg skal ruste hende til at kunne gøre det samme.