Udfordring: I sommer har debatten om uværdig omsorg og pleje af demente ældre på flere plejecentre raset og bl.a. handlet om den faglige ledelse af plejepersonalet. Men: Hvordan intervenerer du som leder over for en medarbejder, når det drejer sig om adfærd, som ligger tæt på personligheden, hvis du har et mål om, at medarbejderen opfatter det konstruktivt og kan tage det ind til refleksion og læring frem for kritik, der skaber utryghed og modstand? Det kan fx være måden at tale respektfuldt og empatisk på eller evnen til at opfange borgerens behov og reagere relevant.
Af journalist Tina Juul Rasmussen | tina@juul-kommunikation.com | Foto Torben Nielsen
Hvis fagmedarbejdere har en adfærd, som er uværdig, uetisk og ’ufaglig’, er der ifølge Stig Kjerulf kun ét sted at se hen: den nærmeste leder.
– Det hele starter og slutter her. Medarbejderne vender sig altid mod deres nærmeste leder for at aflæse holdninger, synspunkter, dogmer, emotioner og værdier. Men jeg bliver tit overrasket over, når jeg er ude som ledercoach, hvor lidt opmærksomme lederne selv er på deres rolle og betydning. Som leder er man nødt til at være helt klar over sin egen emotionelle status, fordi medarbejderne agerer efter den.
Lederen skal være mester-læreren
I den faglige adfærd er det afgørende, påpeger Stig Kjerulf, at flytte sig fra den kognitive, tingsliggørende holdning til den emotionelle menneskeliggørelse.
Lederen skal ud på gulvet og selv gøre det. Vise sin holdning, sin ophidselse, vrede, omsorg. Lederen er den aktive håndværksmester, som skal have sine svende med.
– Når man arbejder med mennesker, skal man tænke på dem som mennesker, ikke ting. Vi skal holde næsten lige så meget af dem, som vi gør af vores nærmeste. Dét kunststykke – at indarbejde den emotionelle del – er lederens opgave.
Og det kan kun ske på én måde, mener Stig Kjerulf:
– Med det gammeldags mesterlæreprincip. Lederen skal ud på gulvet og selv gøre det. Vise sin holdning, sin ophidselse, vrede, omsorg … Lederen er den aktive håndværksmester, som skal have sine svende med.
Ansæt dygtige gruppeledere
Er man som leder udfordret af en organisering på fx flere matrikler og et stort ledelsesspænd, må man strukturere sig ud af det.
– Da London blev sønderbombet under 2. verdenskrig, samlede man børnene i lader ude på landet for at kunne undervise dem. Og det viste sig, at en lærer kun kan undervise 30 børn ad gangen, hvis der skal være faglig kvalitet i undervisningen. Derfor har vi i dag klasserum med 28-30 elever. Og skal kvaliteten være rigtig høj, skal der højst være 16 til stede. Så lederen må inddele sine medarbejdere i teams på højst 16 med en gruppeleder i spidsen. Og her bliver det selvfølgelig helt afgørende, at du ansætter den rigtige gruppeleder til arbejdet.
Logikken burde være omvendt
For gruppelederen bliver nøglen til en faglig og emotionel forsvarlig løsning af kerneopgaven, pointerer Stig Kjerulf. – Præmissen er, at hvis du har en aktiv (gruppe)-leder på gulvet, som demonstrerer dine holdninger og værdier, vil du ikke opleve det, vi fx har set på plejecentrene. Og medarbejdere, der ser borgerne som ’ting’, vil søge væk helt af sig selv. Eller tage ved lære. Men det kræver altså, at lederen er villig til at gå uden for sit kontor. Det handler i min optik ikke om ressourcer. Det handler om vilje.