Danmarks første ph.d. i tillidsbaseret ledelse konkluderer, at tillid som styringsmekanisme kræver distribution af ledelse til medarbejderne, ændrede roller, og at man tackler fem centrale barrierer. Forskeren bag, Tina Øllgaard Bentzen fra RUC, oplever en frisk tillidsbrise blæse igen.
Af journalist Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com • Foto: Christoffer Regild
Siden Tina Øllgaard Bentzen i juni forsvarede landets første ph.d. i tillidsbaseret ledelse, har hun oplevet en massiv interesse for sin forskning og sine resultater. Så mens ’tillidsreformen’ i den offentlige sektor de senere år har levet en ret anonym tilværelse, tolker Tina Øllgaard Bentzen interessen for sit arbejde som udtryk for, at et tillidsvindue atter står på klem.
– Nationalt begynder flere politiske partier at være optaget af tillidsdagsordenen, efter at der er blevet arbejdet med afbureaukratisering i flere år. Og i både Norge og Sverige er der også ved at være gang i en national tillidsdagsorden, og det er måske med til at bide os herhjemme lidt i haserne – for vi har jo været foregangsland på det her.
I stedet for at med-arbejdernes løsning af kerneopgaven skal presses ind i styringsmekanismerne, skal styringsmekanismerne tilpasses løsningen af kerneopgaven.
Tina Øllgaard Bentzen, ph.d.
Styringsmekanismen skal ikke styre
Tina Øllgaard Bentzens ph.d. Tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer – i springet fra ambition til praksis beskæftiger sig helt overordnet med, hvad tillidsbaseret styring og ledelse er, og hvilke barrierer og forandrede roller som opstår, når man forsøger at indføre denne styringsmekanisme. Konkret har Tina Øllgaard Bentzen brugt Københavns Kommune, som har gennemført en lokal tillidsreform, som case i sin forskning. Og hun konkluderer, at tillid er en styringsmekanisme, der handler om at øge det lokale handlerum og skabe bedre betingelser for selvstyring, blandt andet ved at inddrage medarbejderne i designet af styringsværktøjerne.
– I stedet for at medarbejdernes løsning af kerneopgaven skal presses ind i styringsmekanismerne, skal styringsmekanismerne tilpasses løsningen af kerneopgaven, siger Tina Øllgaard Bentzen, som også påpeger, at kontrol ikke nødvendigvis er en modsætning til tillid.
– Det afgørende er, hvor meningsfuld kontrollen opleves af medarbejderne, og i hvor høj grad styringen understøtter deres motivation. Kontrol giver jo på mange områder både mening og sikkerhed for, at borgerne fx ikke fejlbehandles. Men opleves kontrollen som meningsløs, sker der et tab af motivation, som jo også er et tab af ressourcer, siger Tina Øllgaard Bentzen.
Start med et mindre hjørne
I sin ph.d. ser Tina Øllgaard Bentzen også på barriererne for tillidsbaseret ledelse og fremhæver fem centrale: strukturelle barrierer, manglende ressourcer, manglende kompetencer og motivation, kommunikation og vaner.
Men er barriererne større end mulighederne for tillidsbaseret ledelse?
– Nej, jeg tror bestemt, at muligheden for tillidsbaseret ledelse er til stede, men vi kan vælge at se på og forberede os på barriererne, for ellers risikerer vi at blive overraskede, når vi støder på dem. Og samtidig må vi ikke forvente, at alt kan ændres med tillid på et halvt år, siger hun og anbefaler, at man begynder i et mindre hjørne.
– Det er bedre at begynde med at ændre en lokal politik eller arbejdsgang for noget, end det er at begynde med at ændre hele økonomistyringen i ét hug. Det er godt at øve sig lidt og få erfaring. Og forvent modstand. Alle niveauer skal være med, også det politiske, men det betyder ikke, at man ikke kan gå i gang, selvom alle ikke er med fra begyndelsen. Man skal bare være klar over, hvem man skal have med i loopet, og at processen ikke skal være top-down, men at alle, som har en aktie i styringskæden, skal være med. n
Du kan læse Tina Øllgaard Bentzens ph.d. her
Læs Offentlig Ledelses tidligere artikler om tillidsbaseret ledelse her