Begreberne skyld og ansvar er svære, men nødvendige, for ledere at kunne håndtere, fordi det skaber ro i organisationen. Det mener lektor og forsker Camilla Sløk, forfatter til en bog om skyld og ansvar i ledelse.
Af journalist Ulla Bechsgaard // ulla.bec@gmail.com
Hvis lederne ikke tager skylden på sig, når det er nødvendigt, risikerer vi kaos og usikkerhed hos såvel borgere som medarbejdere, hævder teolog og lektor på CBS, Camilla Sløk, forfatter til bogen Blod, sved og tårer. Om ansvar og skyld i ledelse. Fra sin kvalitative forskning i ledelse ved hun, at mange danske ledere har et ambivalent forhold til begreberne ’ansvar’ og ’skyld’. De er konfliktfyldte og tabuiserede, og det er ærgerligt, for dermed bliver lederjobbet efter hendes mening mere tyngende, end det behøver at være.
To sider af samme mønt
Camilla Sløk nævner tre eksempler på skyld:
1) At være skyldig, fordi man ikke tager ansvar i tide.
2) At være skyldig på grund af ledelsesbeslutninger, andre ikke er enige i.
3) At blive gjort til syndebuk for beslutninger, man ikke selv har taget, fx nedskæringer.
I hendes optik er skyld og ansvar to sider af samme mønt: Skyld er den grimme side, ansvar den pæne. Hvis ledere i højere grad lærer at tage skylden på sig, når det er nødvendigt, kan de være med til at skabe ro og forebygge, at borgerne mister tillid til velfærdssamfundet og medarbejderne til ledelsen.
– Det er en del af ledelsesarbejdet at håndtere de følelser, der er hos medarbejdere, kunder eller borgere, når de bliver gjort ondt ved en fejl, ved slendrian eller som en del af ledelsesbeslutninger, fx på børneområdet, når økonomien af og til tvinger til beslutninger, som går imod barnets tarv, siger Camilla Sløk.
Når en leder føler skyld, fordi hun har gennemført besparelser, hun måske ikke selv er enig i, og som hun ved vil gøre ondt på borgeren eller medarbejderen, er det vigtigt at skelne mellem det private jeg og lederrollen, forklarer Camilla Sløk.
– Det er en rolle og et job at være leder, men mange af de ledere, jeg taler med, skelner ikke mellem sig selv som leder og deres personlige jeg; selv om jeg ved, at der ofte er meget på spil i lederjobbet, opfordrer jeg altid ledere til at passe godt på deres private rum. Og til at skele til deres erfarne lederkolleger; de er tit gode til at håndtere ansvar og skyld.
Mange chefer står af på de svære dilemmaer og siger, at mellemlederne selv må finde ud af at håndtere dem. Det er ikke i orden.
Camilla Sløk
Lær at lede opad
En anden opfordring fra ledelsesforskeren lyder på, at mellemledere skal lære sig at lede opad. Det kan være med til at forebygge stress og måske også skyldfølelse, mener hun. Hvis en mellemleder skal gennemføre besparelser, hun er uenig i eller har svært ved at forklare, må hun spørge sin egen chef, hvordan hun skal håndtere opgaven, opfordrer Camilla Sløk:
– Som mellemleder skal man forlange ordentlig ledelse oppefra, for ellers ender man med at sidde med skraldespanden alene, uden at have magt over den og uden at have haft indflydelse på, at ’skraldet’ skulle lande hos en selv. Mange chefer står af på de svære dilemmaer og siger, at mellemlederne selv må finde ud af at håndtere dem. Det er ikke i orden. Hvis ikke man kan få ordentlig ledelse oppefra, er der virkelig grund til at sige farvel og tak og søge videre til det næste job.