Susanne Hansen er sekretariatsleder på Psykiatrisk Afdeling på Syddansk Universitetshospital i Middelfart og er meget optaget af teknologi og kunstig intelligens. Her fortæller hun, hvor hun ser muligheder og faldgruber i at bruge AI i velfærdsarbejdet. Og om, hvad det kræver af hende som leder at gå forrest i processen.
Hvorfor vil du gerne ’sælge ideen’ og være med på AI-vognen, som du udtrykker det?
– Af flere grunde: Personligt synes jeg, at det er spændende og ret wow lige nu. Jeg har tidligere været i multimediebranchen og kan godt lide teknologi, så da ChatGPT kom, blev jeg virkelig tændt. Jeg har afprøvet det privat og har været til nogle faglige oplæg i HK og Danske Regioner, hvor jeg for alvor opdagede, hvad det kan. Jeg er ikke i tvivl om, at det kommer til at forandre meget, og jeg er også blevet ramt af, hvor hurtigt det går. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at vi i sundhedsvæsenet forholder os til det, får prøvet det af og tænker over, hvor det kan anvendes.
– Qua mit lederjob for 35 administrative medarbejdere er jeg begyndt at tænke over, at det nok er den største forandring i vores arbejdsliv, siden vi fik pc’erne. Jeg tror, at rigtig mange opgaver vil falde væk, ikke kun på grund af ChatGPT/AI, men også på grund af andre arbejdskraftbesparende software- og robottiltag, hvor vi får automatiseret mange processer. Sagt positivt vil mange kedelige opgaver forsvinde.
– Min holdning er, at kunstig intelligens ikke vil erstatte medarbejdere, som benytter det. Kun dem, som ikke gør. I sygehusvæsenet er vi meget optaget af mangel på personale. Her ser jeg det som en kæmpe mulighed for, at vi som administrativt personale kan overtage opgaver, der kan hjælpe forskere og klinikere på en helt andet måde. Så man kan sige, at ja, der forsvinder opgaver, men hvis du er med på vognen, kommer der også nye opgaver og funktioner til.
Hvordan bruger I kunstig intelligens i dag?
– Lige nu bruger vi ChatGPT til oversættelse for patienter, til at gøre tekster færdige og rette dem op, til nyhedsbreve og billeder, til resumeer af lange tekster og som personlig assistent til bl.a. PowerPoint-oplæg eller en god overskrift – plus som sagt talegenkendelse, også til forskningsinterviews, som kan omsættes til data, vi skal formidle til klinikerne.
– Men det er stadig i sin vorden. 1/3 af mine medarbejdere bruger det dagligt. 1/3 bruger det slet ikke. Og nogle har lige prøvet det for første gang. Men fælles for dem, som kommer i gang, er, at de kan se, at vi kan gøre tingene på en anden måde. Så det skubber til hele vores måde at arbejde på, fordi ting bare går hurtigere med ChatGPT. Ingen gider længere vente en uge på et mødereferat.
– Vi har nu sat et udviklingsprojekt i gang for den administrative gruppe, og vores ledelse er også gået ind i det. Vi har lært lidt om promting og talt om, hvor vi kan se det brugt i fremtiden. Og vi bruger Enneagrammet (personlighedsværktøj, red.) som et fælles ståsted eller udgangspunkt for at blive mere bevidste om, hvem vi er, hvordan vi bedst arbejder sammen og udvikler os selv og dermed kan klæde alle bedst på til det her.
Hvor ser du, at potentialet og faldgruberne ligger hos jer i brugen af AI?
– Potentialet ligger bl.a. i hele GDPR- og journalsystemet, som i dag er meget lukket om sine data. Men også lægeerklæringer, telefonsamtaler, så man ikke skal vente evigheder på at komme igennem, planlægning af patienttider, udredninger osv. Jeg tror kun, at fantasien sætter grænser, og jeg tror, vi ender med at få vores egne små robotter, som er ’grundprogrammeret’ til os, og som vi med en lille viden selv kan bygge ovenpå.
– Faldgruberne er, at man skal være meget opmærksom på, at man ikke kan og må bruge det ukritisk. Det kræver høj sikkerhed i omgangen med data og kvalitetssikring af resultater. Så vi opfordrer folk til at prøve det af, lege med det, men uden brug af personfølsomme data eller tekst.
– For at lykkes kræver det, at medarbejderne er nysgerrige, eksperimenterende, ikke er bange for at begå fejl, er åbne og fleksible over for nye opgaver og feedback. Jeg tror ikke, at det vil være okay ikke at kunne prompte. Derfor skal det også kobles op på MUS-samtaler, så det kan lægges ind i den enkeltes faglige udvikling. Når det er sagt, vil der også stadig være nogle, som skal tage telefonerne og tage imod patienter, så vi er også fleksible.
Hvordan ser du din rolle som leder i omstillingen til brug af AI?
– Jeg har en større rolle. Vi har kørt meget i drift i mange år, men er nu klar over, at vi er nødt til at have et egentligt udviklingsprojekt for at få alle med og for at få alle til at forstå fx kvalitetstankegangen. Vi har ikke længere en organisation, hvor vi kan sige: ”De næste fem år gør vi sådan her”. Det går for hurtigt, og vi skal arbejde langt mere projektorienteret. Og det kommer til at kræve nye ting af mig som leder.
– Jeg skal kunne sætte klare mål for, hvor vi er på vej hen, og kunne lede en mere direkte udvikling. På mit niveau er en vis del af faglig ledelse nødvendig. Jeg behøver ikke at være eksperten, men jeg skal have viden om, hvad AI gør ved mine medarbejdere – forstå omfanget af det: At nogle opgaver vil forsvinde, og nye måder at arbejde på vil opstå. Vi tænker også mere tværgående nu, også i brugen af AI, og det kræver en større koordinerende, kvalitetssikrende og faciliterende rolle fra ledelsens side.