Hvis New Public Management er skindød, hvad skal så afløse det? Professor Jacob Torfing fra RUC peger på New Public Governance, hvor tillid, inddragelse og innovation er i fokus. En ny survey viser, at kommunale ledere er enige med ham.
Af journalist Tine Sejbæk // tinesejbaek@gmail.com
For dyrt og for dårligt. Sådan lød nogle af konklusionerne, da Christopher Hood og Ruth Dixon for nylig lagde New Public Management (NPM) i graven (se interviewet med Christopher Hood, side 18-19). Men hvad så? Det har professor i politik på RUC, Jacob Torfing, nogle bud på.
– NPM har betydet, at vi er bedre til at styre de offentlige budgetter, vi har mere veluddannede offentlige ledere, og vi har bedre blik for borgerne som brugere. Men NPM har haft sin tid, og det, der står tilbage, er de negative konsekvenser som fx de øgede krav om dokumentation, der sluger enorme ressourcer og er demotiverende for de ansatte.
Vi har to mulige veje
Hvad gør vi så?
– To veje byder sig til. Den ene, kaldet ”The Neo-Weberian State”, ønsker kort fortalt en tilbagevenden til tiden før NPM med klassisk bureaukratisk styring og mindre marked; dog mener dens tilhængere, at man skal fastholde styrkelsen af offentlige ledere.
– Jeg er selv mere inspireret af New Public Governance (NPG). Hvor NPM var drevet af ønsket om en effektiv udnyttelse af eksisterende ressourcer, mener NPG, at mobilisering af ressourcer er målet. Det vil sige: Hvem kan hjælpe mig og min organisation med at løse vigtige problemer, fx foreninger, brugergrupper og virksomheder.
– I NPG er man interesseret i samarbejde både mellem faggrupper internt og på tværs af ’siloerne’. Man ser et kæmpe potentiale i medarbejderne og mener, man får mere ud af dem, hvis man leder med udgangspunkt i tillid frem for kontrol. Mange ansatte har netop valgt det offentlige, fordi de vil hjælpe andre og løse vigtige samfundsproblemer. Gennem tillid får man mobiliseret denne virkelyst og faglighed.
Inddrager borgerne for sent
Jacob Torfing pointerer, at selv om positive vinde blæser om NPG, byder tænkningen også på kæmpe udfordringer, fordi offentlige ledere er vant til at kigge på budgetter og præstationer.
– NPG handler om at inddrage relevante parter i problemløsning. Offentlige ledere skal ikke holde op med at overholde budgetter, men de skal gøre noget andet samtidig. Og det er en helt ny udfordring – at samskabe og dermed lede både medarbejdere, frivillige, borgere og foreninger.
Og frem for alt, understreger Jacob Torfing, ikke først inddrage borgerne, når kommunen selv har fundet løsningen.
– Kunsten er at inddrage dem meget tidligere i den vigtige fase, hvor man skal forstå og definere problemet. Ellers ender det ofte med, at borgerne skyder løsningen ned.
Hvis NPM er på retur, hvordan skal vi så måle og veje, at det, vi gør, virker?
– Vi skal måle mindre og anderledes. Vi skal stole på de ansattes faglighed og sunde fornuft og måle på nogle få kerneresultater, der giver mening og opleves understøttende for dem i frontlinjen. Kun derved får målingerne en fremmende effekt på produktiviteten.
Fakta: Ledere vil have NPG
Jacob Torfing og Tobias Bonne Køhler fra RUC har gennemført en survey blandt kommunale ledere. Den viser, at de generelt er langt mere optaget af New Public Governance end af New Public Management. Fx svarer 88 pct., at de i høj eller meget høj grad er optaget af borgerinddragelse, og 82 pct. er optaget af tillidsbaseret ledelse. Til sammenligning er 0 pct. i høj eller meget høj grad optaget af resultataflønning, mens 12 pct. er optaget af privatisering af serviceopgaver.
Kilde: Altinget.dk