Offentlige ledere er generelt veluddannede. Det slog Ledelseskommissionen fast allerede i 2018. Og det blev bekræftet, da VIVE på vegne af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i 2021 gennemførte et eftersyn af de offentlige lederuddannelser. Det viste bl.a., at en høj andel af de offentlige ledere har en diplom og/eller en master i ledelse. Især er tilgangen til master-uddannelsen steget de senere år.
Af journalist Tina Juul Rasmussen | tina@juul-kommunikation.com | Foto: Panthermedia
Offentlige ledere på alle niveauer kompetenceudvikler sig også i andre sammenhænge end på den formelle skolebænk – mange arbejdspladser kører interne udviklingsforløb for ledere og chefer, og der udbydes et væld af kurser i nye ledelsesteorier, -metoder og -tendenser af de store konsulenthuse og ledelsesrådgivere.
Men: Spørgsmålet er, om uddannelse og kompetenceudvikling af ledere har en gavnlig effekt på ledelse af medarbejdere og organisationer – og i sidste ende kommer borgerne til gode? Hvor skal snittet lægges i træning af ledelse og hos den enkelte leder i at udvikle sine personlige og faglige kompetencer? Kan ledelse over?hovedet sættes på formel, så det kan læres gennem uddannelse? Og hvornår kan en leder siges at være ’færdigbagt’ til jobbet?
Disse spørgsmål sætter vi fokus på i dette tema, hvor både teoretikere, eksperter og praktikere giver deres bud på behovet for og betydningen af, at offentlige ledere løbende udvikler deres praksis.
Har du krav på kompetenceudvikling? Det siger aftalerne
I 2007 udløste trepartsaftalen 800 mio. kroner over otte år til uddannelse af offentlige ledere – et resultat af Kvalitetsreformen. Siden har offentlige ledere i vidt omfang deltaget i videre- og efteruddannelse med fokus på især diplom- (DIL og DOL) og masterniveau (MPA, MPM, MPG og F-MOL). Senest er Kompetencefonden på både det kommunale, regionale og statslige område kommet til og har også ydet støtte til lederes kompetenceudvikling.
Men hvem har ret til hvad? Det har vi spurgt forhandlingskonsulent på chefområdet i HK Kommunal, Christian Nyholm, om.
Lederne er godt uddannet
Ledere på den administrative overenskomst er omfattet af Kompetencefonden og kan søge på lige fod med medarbejderne om midler til både master-, diplom- og akademiuddannelser.
– Kompetencefonden skal supplere det, der lokalt er afsat til lederudvikling, men ikke dække al kompetenceudvikling. Det harmonerer fint med, at man mange steder, især på større arbejdspladser, selv gennemfører udviklingsforløb for ledere, forklarer Christian Nyholm og fortsætter:
– I HK Kommunal er chefer under chefaftalen (fra grundløn 49, red.) dog ikke omfattet af Kompetencefonden, men til gengæld prioriterer kommuner og regioner kompetenceudvikling af chefer højt og tillægger det stor værdi. Der er en forventning om, at man
løbende kompetenceudvikler sig, fordi det samtidig er en udvikling af organisationen.
I sine forhandlinger for ledere og chefer støder Christian Nyholm sjældent på krav om udviklingsforløb.
– Og det siger mig, at det er, fordi det kører fint derude. Og jeg kan også se på både lederes og chefers CV, at de typisk er godt uddannet, hvilket som nævnt også er en forventning fra arbejds?givernes side, siger Christian Nyholm og uddyber:
– Der sker så meget på arbejdsmarkedet i disse år, og det stiller nye krav til de ledelsesmæssige kompetencer. Der dukker hele tiden nye tilgange og metoder til ledelse op. God ledelse kræver, at du løbende udvikler dig – både for dine medarbejderes skyld, men også for din egen skyld.