Fremtidens sundhedsvæsen: Faglig ledelse i et tværfagligt ledelsesmæssigt samarbejde er vejen at gå, hvis vi vil bygge bro mellem sektorerne og skabe bedre forløb og løsninger for patienter i sundhedsvæsnet, er erfaringen fra ledere i regionerne. Der er dog stadig plads til forbedring på det strategiske ledelsesniveau, hvor mindre faggrupper ofte bliver glemt.
I juni måned landede en moppedreng af en længe ventet rapport fra Sundhedsstrukturkommissionen, nedsat af regeringen til at komme med forslag til, hvordan det danske sundhedsvæsen kan organiseres i fremtiden, så vi bedst muligt kan løse de velkendte udfordringer:
Flere ældre, som får alders- og livsstilsbetingede sygdomme. Flere borgere, som lever med en eller flere kroniske sygdomme, fordi vi bliver ældre. Markant flere børn og unge, der bliver diagnosticeret med psykiske lidelser. Koblet med en udtalt mangel på sundhedsfaglige medarbejdere.
Meget kort fortalt lagde kommissionen – med afsæt i en omfattende analyse af fordele og ulemper ved det eksisterende system – tre modeller frem for en ny sundhedsstruktur: At regionerne nedlægges og erstattes af en række sundheds- og omsorgsregioner. At regionerne nedlægges, og staten overtager hele sundhedsopgaven. Og at regionerne bevares, men sundhedsopgaverne fordeles anderledes mellem regioner og kommuner.
– Ingen af de tre modeller, Sundhedsstrukturkommissionen foreslår, synes jeg, er super duper. Jeg håber, at de holder fast i det, vi allerede har, og bygger videre herfra, så vi kan udvikle det tværgående arbejde i sundhedsvæsnet uden at skulle flytte mursten. I psykiatrien, hvor jeg
arbejder, har vi brugt mange år på at specialisere os, så det vil give meget bedre mening at udvide rammerne for, at vi kan arbejde endnu bedre på tværs – helt ud i kommunalt regi.
Sådan siger Tine Blach, ledende socialrådgiver og tværgående leder i Psykiatrien Region Nordjylland med arbejdsplads i Aalborg. Hun fortæller, at man her bl.a. i et samarbejde med Aalborg og Hjørring Kommuner har haft succes med at hjælpe borgere med en psykisk diagnose i arbejde. IPS-tilbuddet (Individuelt Planlagt Job med Støtte). Det gælder også i ”Patientens Team” – et tæt samarbejde mellem de fagprofessionelle og borgeren, som skal sikre en fælles koordinering af indsatsen for at skabe flow i patientens forløb, så patienten ikke selv skal være bindeled eller sendebud mellem medarbejdere og sektorer.
– I de to indsatser er der tale om patientforløb, der kalder på et særligt tæt
samarbejde mellem sektorer, faglige medarbejdere og patienterne selv, og det, har vi vist, godt kan lade sig gøre, siger Tine Blach.
Brug for brobyggere
Hun er en stor fortaler for det tværgående og tværfaglige samarbejde – også på ledelsesniveau. Hun sidder selv med i en ledelsesgruppe sammen med bl.a. chefsygeplejersker og ledere fra forskellige kommunale områder og i en lang række andre samarbejdsfora, klynger og andre koordinerende netværk samt i drifts- og udviklingsfora med ledere fra andre fagområder. Og det bringer, mener Tine Blach, vigtige perspektiver til samarbejdsbordet.
– Det har stor betydning i sundhedsverdenen at kunne tænke i tværsektorielle sammenhænge og løsninger for at skabe de bedst mulige forløb for patienterne i både region og kommune. Og
fordi jeg repræsenterer en faglighed, som har viden om og forståelse for den kommunale verden, kan jeg bibringe andre perspektiver, metoder og tilgange til gavn for patienterne. For, forsætter hun:
– Region og kommune er to forskellige verdener, så der er brug for nogle, som kan bygge bro og skabe forståelse og sammenhæng mellem de to i stedet for at slås om, hvem der skal have opgaven og lade kassetænkning spænde ben for indsatsen.
Tine Blach oplever, at hun, som er en af de få tværgående ledere i sin ledelsesgruppe, bliver lyttet til.
– Men det er ingen hemmelighed, at i sundhedsverdenen er der en tendens til, at man fra de øverste niveauer, politisk eller i medierne glemmer de små faggrupper som fx min. Man har
behandlingsbrillerne på, og når vi ser på de strategiske niveauer, er det stadig læger og sygeplejersker, som dominerer. Vi bliver lyttet til, men de har mere at sige. Og her mener jeg, at der er noget at vinde ved fx at tænke, at vi som socialrådgivere kan noget med udsatte patienter, som sygeplejerskerne måske ikke kan. Men man tænker stadig i, om folk er klinikere eller ikke-klinikere.
Tværgående succes
Når tværgående og tværsektoriel faglig ledelse og samarbejde lykkes, kan det lade sig gøre at skabe indsatser som ”Patientens Team” og snart også ”Familiens Team” for henholdsvis voksne og børn og unge i psykiatrien, som man har gjort det i Nordjylland, fortæller Tine Blach.
– Det har vi udviklet på tværs af sektorer, specialer og faggrupper – med tværgående ledelse. Og egentlig savner jeg bare, at man på strategisk niveau vil tage den tankegang til sig – at vi kan skabe noget meget bedre sammen, hvis vi tænker flere fagligheder ind fra begyndelsen, hvis vi vil tænke ud af boksen og finde løsninger på de udfordringer, vi står med. Og netop fordi der altid vil være strukturer – siloer og kasser – er det nødvendigt at have fokus på det tværgående samarbejde, også ledelsesmæssigt.