udgives i samarbejde mellem

whatshot_ny
Storrumskontoret er en truet dyreart

Storrumskontoret er en truet dyreart

Storrumskontoret er på vej ud efter corona – i hvert fald sådan, som vi kendte det. Folk vil fordybelsen og har erfaret, at det ikke nødvendigvis giver mening at arbejde i ét stort lokale. Derfor dukker nye former for kontormiljøer op.

Af journalist Tine Sejbæk  |  tinesejbaek@gmail.com  |  Foto: Privat

Hjemmearbejde og virtuelle møder har vundet stort indpas under coronakrisen. Og fremtidens storrumskontor står på randen af graven, for med virtuelle møder på Teams og Zoom vil de endeløse rækker af skærme, kontorstole og borde blive noget af et lydmareridt at opholde sig i.

Arbejdsmarkedsforsker Steen Erik Navrbjerg fra Københavns Universitet har undersøgt vores arbejdsliv både før og under corona, og en af de ting, mange satte pris på under nedlukningerne, var den større fordybelse.

– Når folk bedre kan koncentrere sig hjemme, selv om de måske har børn at tage sig af, kan det hænge sammen med, at vi tidligere ikke har indrettet vores arbejdspladser optimalt, mener han.

De unge vil gerne fysisk på arbejde

Hans forskningsprojekt “Virtuel ledelse under coronakrisen” viser dog også, at folk rigtig gerne vil møde ind på arbejde en-to-tre dage om ugen.

– De uformelle møder ude på gangen og ‘spildtiden’ ved kaffemaskinen er enormt vigtige, siger han.

Og en undersøgelse af behovet for hjemmearbejdsplads kontra fysisk fremmøde fra SDU viser supplerende, at især de unge gerne vil møde ind på arbejdspladsen.

– Hvis man er ung og ny på arbejdsmarkedet, betyder det meget at finde ud af, hvordan en arbejdsplads fungerer. Vi er i det hele taget en nation, der helst vil tilbage på arbejde. Det skal bare være på en anden måde end før, konstaterer Steen Erik Navrbjerg.

Hans undersøgelse fra 2020 viser, at ansatte fik udbytte af fordybelsen ved at arbejde hjemme.

– Når man ikke længere lige kunne løbe ind på nabokontoret og spørge om noget, var man nødt til selv at undersøge tingene. Og folk ønsker ikke at komme tilbage til en situation, hvor de bliver forstyrret hele tiden.

Men hvis storrumskontoret er dødt, er vi så på vej tilbage til de små encellede kontorer? Nej, vi er nok snarere på vej til at revurdere måden, vi indretter vores fysiske arbejdspladser på, mener Steen Erik Navrbjerg.

Det handler ikke nødvendigvis om at vende tilbage til cellerne. Især ikke, hvis man kun møder ind 40-60 % af tiden.
Steen Erik Navrbjerg, Arbejdsmarkedsforsker, Københavns Universitet 

Kontorer med nicher og zoner

– Det handler ikke nødvendigvis om at vende tilbage til cellerne. Især ikke, hvis man kun møder ind 40-60 % af tiden. De dage vil man have faglig sparring og social kontakt, for ellers kunne man jo lige så godt blive hjemme.

Det afspejler sig også i nye måder at indrette kontorer på, bl.a. i Nordeas hovedsæde, hvor man har bibeholdt det store kontor, men inddelt det i et utal af små nicher med telefonbokse og mødesteder, hvor man kan tale og arbejde uden at blive forstyrret. Eller i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, hvor man arbejder med en aktivitetsbaseret, zoneinddelt indretning af afdelingens kontormiljøer, hvor man fx har en zone med ro, hvis opgaverne kræver fordybelse. En zone til kollegial dialog og samarbejde, hvor man sidder flere sammen, og en zone til at facilitere en proces.

Pas på lokal fortætning

Men bagsiden af medaljen er, mener Steen Erik Navrbjerg, at ansatte nogle steder kan være nervøse for, om deres ledelse i takt med de nye måder at indrette kontorer på vil lave “lokalefortætning”.

– Som medarbejder kan ens liv måske bedre hænge sammen, hvis man arbejder hjemme to-tre dage og ikke bruger 5-10 timer ugentligt på transport. Men så får man måske også et kontor, hvor man kun kan være mandag og onsdag. Og som man skal dele med andre på en måde, man ikke har været vant til, fx ved at man måske ikke længere har en fast plads. Og det kan potentielt give mindre lyst til at møde ind på kontoret. Alt det skal afvejes og tænkes ind, anbefaler han. 

Scroll to Top